Spansk vinområde ved at løbe tør for druer

Det anerkendte vinområde Priorat ser en øget efterspørgsel, men kan ikke producere mere

Verdenen har fået øje på det lille bjergrige område syd for Barcelona og efterspørgslen er stigende. Men grundet de mange bjerge, er det ikke muligt at udvide området yderligere. Det betyder, at priserne på druerne den seneste tid er steget så markant, at det giver bekymringer hos mange producenter.

Priserne på druer indkøbt hos de lokale bønder har typisk ligger på omkring 12 kr. per kg. En hel del over de 3-4 kr. som er prisen i de større områder i det centrale Spanien. Men priserne i Priorat er det sidste år steget til over 25 kr. og i flere tilfælde 45 kr. per kg. En stigning som uden tvivl vil medfører prisstigninger på vinene fra Priorat.

Valenti Llagostera fra Mas Doix fortæller blandt andet, at efterspørgslen efter deres vin Les Crestes er så stor, at de 30.000 flasker forsvinder hurtigt. Man vil derfor gerne producere 60.000 flasker, men det er stort set umuligt, da druerne er svære at få fat i.

Læs også: Kæmpe champagne auktion

Priorat er uden tvivl et af de mest interessante vinområder i Spanien netop nu. På den ene side traditionel vinproduktion som man har gjort i århundreder og på den anden side moderne i måden man fremstiller vinen. Vinmarkerne ligger helt oppe i 700 meters højde på meget stejle bjerge så al høst må foretages med håndkraft. Jordbunden er stenet og domineret af skifter og kvarts. De mest dominerende druer er Garnacha og Carignan, men generelt benyttes mange druer i Priorat vinene. Det er de røde kraftige vine som dominerer, men der er de senere år kommet en række spændende hvidvine på Garnache Blanco druen på markedet.

Problemer med stigende priser har man også på ferieøen Mallorca, hvor priserne også er steget markant på druerne de seneste år. Øen har set en markant forbedring af kvaliteten de seneste 10 år og også uden for øen har man derfor fået øje for de spændende vine.

Smag på over 200 vine til den Italienske vinfestival

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere