Speyside — Whiskyverdenens Grand Cru

Vi ser nærmere på Speyside

Følg Vin

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks spiritusmagasin Whisky& og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Speyside er, vil nogen påstå, whiskyens hjerte. I hvert fald kommer en række af de mest berømte whiskyer i verden fra denne lille plet i det skotske højland— og man kan vel godt sige, at Speyside er whiskyverdenens grand cru, hvor kun Islay og i mindre grad Campeltown kan mønstre en tilsvarende interesse.

Området ligger omkring floden Spey og er et meget spændende område. Det er præget af bløde bakker, skov, kornmarker og små, hyggelige byer. Nogle mener faktisk, at det er et område helt for sig selv, og ikke blot en del af højlandet. Fra kysten mod nord omkring Moray og helt ned til nationalparken Cairngorms finder man Speyside. Det sydligste destilleri er Speyside Destillery nede syd for Aviemore, og det nordligste er Inchgower og Roseisle.

Mens selve floden Spey går ned gennem Speyside, er området endvidere præget af en række bifloder. På bredderne af disse floder finder man de mange destillerier, godt 50 i alt. Her finder man bl.a. kendte destillerier som The Glenlivet, Glenfiddich og The Macallan. Destillerier, som alle whiskyfans over hele verden har stiftet bekendtskab med.

Speyside opstod ikke alene på grund af snesmeltningen fra Grampian-bjergene og maltbyggen fra Banff og Moray men også på grund af jernbanen. Toget, som gik langs floden, bragte arbejdere og byg eller malt til destillerierne og returnerede med whisky ad hovedlinjen til Edinburgh.

 

Historien

Men hvorfor den store koncentration af destillerier her midt i det noget øde højland og langt væk fra storbyerne Glasgow og Edinburgh? Forklaringen skal findes historisk, da netop den isolerede beliggenhed egnede sig godt til illegal drift tilbage for 200 år siden. Endvidere havde man her det gode vand fra de mange kilder, og de fleste bruger da også vand fra de omliggende bjergkilder, der løber ud i River Spey. Det siges, at det bedste vand til whiskyfremstilling er blødt og løber gennem tørv over granit, hvilket nøjagtigt beskriver Speydalens geologi.

Botanikken i Speyside har også en stor betydning for whiskyerne. Duften af lyng og en lang række andre blomsteraromaer, som f.eks. fra bregner, roser, passionsblomst, påskeliljer, tulipaner, geranium, jasmin og eukalyptus, er karakteristiske for højlandets og Speysides maltwhiskyer.

 

Stilen

Stilmæssigt er Speyside whisky blandt Skotlands letteste. Speyside-stilen har ændret sig med tiden. En traditionel Speyside single malt var tidligere beslægtet med en Highland whisky, med en markant robusthed og markant røg. Den nye stil er en lettere, sødere whisky med frugt- og honningtoner og uden røgen fra Islay eller det skotske højland. Sherryfade benyttes i stor stil, og destillerier som The Macallan og Glenfarclas er især kendte for deres sherryprægede, fede whiskyer.

 

Speyside Festival

Området er da også det mest besøgte whiskyområde i Skotland, og især The Malt Whisky Trail er populær at følge. Omkring en million besøgende har man årligt i området. I starten af maj afholder man Speyside Festival, som tiltrækker tusinder af besøgende, som i de seks dage kan deltage i over 600 specielle events på destillerierne i området. Grundet Covid-19 er den i år rykket til 3.-9. november, hvor man kan opleve nogle spændende dage med masser af events og smagninger. En fantastisk mulighed for en intens og lærerig tur, hvis man da kan finde et sted at overnatte— for det er populært at deltage, og whiskyentusiaster kommer til fra hele verden.

 

Masser af nye initiativer

Området står bestemt ikke stille. For fire år siden åbnede The Macallan sit nye fantastiske destilleri. Og midt i Speyside finder man Ballindalloch, ejet af Macpherson Grant-familien, som generationer tilbage var delejere af Cragganmore. Kornet kommer fra egne marker, og besøgende kan følge produktionen hele vejen fra kornet til den færdige whisky. Kapaciteten er lille, omkring 100.000 liter årligt, og den første single malt forventes lanceret i år, på det tidspunkt otte år gammel.

Afløseren for Imperial er beliggende i Carron i Speyside. Chivas Brothers’ næststørste maltdestilleri med en kapacitet på 10 millioner liter men designeret til at være arbejdshest for whisky til brug for blending. Selv om der ikke er besøgscenter, så kør alligevel forbi, og nyd den fantastiske arkitektur, der har et bygaks som inspiration. Måske Skotlands flotteste destilleri. I 2019 lancerede man i små mængder en single malt, fire år gammel.

Derudover planlægger The Cabrach Trust at bygge et destilleri i byen Cabrach lige syd for Dufftown. Idéen er at ombygge den gamle Inverharroch Farm til et destilleri samt museum. Derudover er Gordon & MacPhail i gang med destilleri i Craggan. Et destilleri, som efter planen skal have en kapacitet på to millioner liter årligt. Endelig er der planer om at åbne et destilleri på Dallas Dhu, som jo lukkede i 1983. Destilleriet er i dag et museum drevet af Historic Environmental Scotland, og de har planer om at supplere museet med et mindre destilleri.

 

Destillerier, som man kan besøge i Speyside:

Aberlour

Ballindalloch

The Balvenie

Benromach

Cardhu

Cragganmore

GlenAllachie

Glenfarclas

Glenfiddich

Glen Grant

Glen Keith

The Glenlivet

Glen Moray

The Macallan

Speyside Destillery

Strathisla

Tomintoul

 

10 største skotske malt whisky mærker

  1. Glenfiddich
  2. The Glenlivet
  3. The Macallan
  4. Glenmorangie
  5. The Singleton
  6. Balvenie
  7. Laphoaig
  8. Aberlour
  9. Glen Grant
  10. Talisker

 

10 største skotske Speyside destillerier med kapacitet

Glenlivet 21 mio. liter

Glenfiddich 20 mio. liter

Macallan 15 mio. liter

Roseisle 12,5 mio. liter

Balvenie 7 mio. liter

Glen Grant 6,2 mio. liter

Dufftown 6 mio. liter

Glen Keith 6 mio. liter

Mannochmore 6 mio. liter

Auchroisk 6 mio. liter

 

 

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022 - klik her

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Magasinet Whisky & Rom

 

Whisky& Magasinet udkommer 5 gange årligt med minimum 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler om destillerier. Læs mere her.

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+