Stjal druer fra en hel vinmark

Det lykkedes for tyve at stjæle druerne fra en hel vinmark i det sydlige Tyskland

I nattens mulm og mørke lykkedes det for tyve at stjæle en høstmaskine og uden at nogen opdagede det, høste en hel mark for druer og køre væk med disse. Vinmarken ligger i udkanten af Deidesheim i det sydlige Tyskland. Tyveriet skete først på aftenen i sidste uge og næste morgen var alle druer forsvundet. Det estimeres, at i alt 1.600 kg riesling druer blev stjålet, hvilket har en værdi på omkring 60.000 kr.

Tyveriet er et af de mest spektakulære tyverier, da tyvene selv har høstet ved hjælp af en professionel høstmaskine. Tidligere er druer blevet stjålet i området, men disse har allerede været høstet og lagt i kasser. Politiet går ud fra der er tale om konkurrerende vinbønder, der ved hvornår det rette tidspunkt var for druernes modenhed.

Sidste år blev 7 tons druer stjålet fra en vingård i Bordeaux og i Bourgogne hvor priserne for druerne kan være astronomisk høje, har flere producenter sat vagter ud i vinmarkerne.

Kom til stor Whisky & Rom festival 26+27 oktober

Kom til stor Tysk vinfestival d. 25 oktober - læs mere her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen