Tørke giver vindød i Chile

Mangel på vand har betydet, at flere områder i Chile har måtte se vinmarker dø af tørke

Det er især i vindistrikterne Elqui og Limarí, at tørken har ramt. Elqui og Limarí er de to nordlligste vinområder i Chile og derfor også de varmeste.

Ifølge en ny rapport fra Center for the Study of Arid Zones var der kun 20% af vandet tilbage i vandreservoirerne i Elqui i slutningen af 2014. Normalt fyldes vand-reservoirerne af smeltevand fra Andesbjergene. Men mængden af sne er faldet med 60% de seneste år. Og manglen på vand betyder, at vinproducenterne tvinges til at vælge hvilke marker de ønsker at fortsætte med og hvilke de er nødt til at lade stå til.

I dag er der kun vand til ca. en tredjedel af  Limarís i alt 70.000 hektar tilplantet jord. I Elqui bliver omkring en tredjedele af de 27.000 hektar med vinstokke og frugttræer ikke længere vandet. Dette har balndt andet betydet et fald i produktionen på  45% i Elqui og på hele 80% i Limarí. De fleste druer der dykres benyttes til produktion af den lokale spiritus Pisco men der er en håndfuld producenter af kvalitetsvine også, som er berørt. Blandt andet Tabalí og Tamaya i Limarí samt Viña Falernia og Viña Mayu fra Elqui.  Flere og flere vælger derfor at flytte vinmarkederne til de køligere vinmarker mod syd omkring området Bío Bío.

Læs også: Stjerneregn over weekendens bedste vine

Smag på over 200 vine til den Italienske vinfestival

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere