Vega Sicilia og Pingus som hvidvine?

Det kendte spanske område Ribera del Duero ønsker, at kunne producere hvidvine under de officielle DO regler

Ribera del Duero er kendte for deres rødvine som vurderes blandt de allerbedste i Spanien. Det er tempranillo som benyttes til disse vine og indtil videre har kun de røde vine været godkendt i området. Men ny regler skal nu gøre det muligt også at producere hvidvine. Så måske bliver det muligt at se en hvid Vega Sicilia eller Pingus i fremtiden. Peter Sisseck udtaler til Ekstra Bladet Vin, at han har det fint med at der produceres hvidvine fremover og at han selv har været med til at fremsætte forslaget. Men han har ikke selv besluttet, om han vil producere hvidvin i Ribera del Duero.

Vega Sicilia har siden 1994 eksperimenteret med produktion af hvidvine på Viognier, Marsanne, Rousanne og Chardonnay.  Ifølge vinmageren Ausas ønsker man at kunne lave Ribera svar på Montrachet. Man har forsøgt forskellige vine dels lagret på ståltanke og træ, men problemet har været for tidlig modning på flasken. Og da netop Vega Sicilia er kendt for yderst holdbare vine har man ikke ønsket at gå på kompromis med dette. Vega Sicilia har tidligere produceret hvidvin men stoppede dette i 1950’erne.

Læs også: Kendt vinområde ramt af skovbrande

Det er Enrique Pascual, som er formand for det lokale Consejo i Ribera del Duero, som til det britiske vinmagasin Decanter fortæller, at man nu har ansøgt om at få lov til at producere hvidvine officielt i området. De tilladte druer vil i givet fald blive de samme som i VT Castille y Leon. Druerne som er tilladte her til brug for hvidvine er Albillo, Pirules, Malvaisa, Viura, Verdejo, Albariño, Hondarrabi Zuri, Palomino, Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc, Treixadura og Viognier.

Traditionelt har flere Ribera huse lavet deres hvidvine i nabodistriktet Rueda, men grundet højere priser i dette område har flere ønsket muligheden for at producere egne vine i området. Der er dog også modstand mod forslaget og argumentet her er primært mængden af tilladte druer.

Forslaget afventer nu godkendelse i det spanske landbrugsministerium samt sidenhen i EU. Det kan dog blive politisk følsomt da netop naboområdet Rueda givet vil have problemer med forslaget og forsøge at bekæmpe det.


Smag på over 200 vine til den Italienske vinfestival

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere