Verdens bedste irske kaffe

Den irske kaffe er et hit hos danskerne, her er i følge de ægte kendere den bedste opskrift

Er der en klassiker blandt drinks må det utvivlsomt være Irish coffee. Og især når man befinder sig i et land som Danmark, hvor kulde og mørke dominerer i store dele af året. Vinteren er netop på vej og vi skriver nu november, så det må være på sin plads at komme med den opskrift på irsk kaffe som irerne mener er det bedste.

Historien siger i øvrigt, at den første Irish coffee blev serveret af Joe Sheridan tilbage i 1934. Det var i Shannon lufthavn i Irland, der i 1930'erne og 1940'erne var en travl lufthavn med meget trafik mellem Europa og USA. På en særlig kold vinterdag i 1934 måtte et fly vende om på grund af dårligt vejr. Kokken Joe Sheridan, der arbejdede i en restaurant i lufthavnsterminalen fik til opgave at give de trætte, men også ret utilfredse amerikanerne noget at drikke. Det var sent på aftenen, så gode råd var dyre og han tog derfor friskbrygget kaffe og blandede med irsk whiskey og sukker. En amerikansk passager spurgte om det var brasiliansk kaffe, hvortil kokken svarede: "Det er Irsk kaffe". Joe Sheridan delte med glæde opskriften ud, som lød således:

Cream as Rich as an Irish Brogue
Coffee as Strong as a Friendly Hand
Sugar, Sweet as the tongue of a Rogue
Whiskey, Smooth as the Wit of the Land.

Drinken fik i 1952 sit gennembrud i Buena Vista i San Francisco, hvor ejeren Jack Koeppler begyndte at sælge den. I dag serveres der dagligt omkring 2.000 af deres berømte Irish Coffee til gæster fra nær og fjern.

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

Spørger man irerne er dette den bedste og mest originale opskrift:

Irish Coffee (1 person)

2-4 cl         Tullamore D.E.W. Whiskey eller en anden irsk whiskey

8-10 cl       Stærk, friskbrygget kaffe

                 Frisk, letpisket flødeskum

1-2 tsk      Brun farin

Opvarm et Irish Coffee glas ved at fylde det med varmt vand, som hældes ud igen. Kom whiskey i glasset. Tilsæt sukker og fyld næsten helt op med kaffe. Rør rundt, til sukkeret er opløst. Hæld forsigtigt koldt, letpisket flødeskum i glasset, over bagsiden af en ske, så det flyder ovenpå.

Tip! Rør ikke rundt i glasset herefter. Du får den fulde smag og duftoplevelse ved at drikke den varme kaffe og irske whiskey gennem det kolde flødeskum.

Men hvad med også at prøve en kold irsk kaffe.

 

 

Irish Dew - kold irsk kaffe (1 person)

2 cl Kold stærk, friskbrygget kaffe

3 cl Tullamore dew whiskey

1 cl kaffelikør

 

1 cl Vanilje sukkervand (kog 100g sukker/ 1 dl vand/ vanillakorn fra en stang sammen)

4 cl piskefløde

1 cl Aperol

 

Kom vaniljesukkervand, fløde og aperol i en shaker og ryst den godt igennem indtil den har en cremet konsistens.

Kom kaffe, whiskey og kaffelikør i et glas med masser af isterninger. Hæl fløde-blandingen over isterninger så den ligger sig som et lag. Server dem.

 

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i vintest
Mest læste i vin
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen