Verdens første cocktailbar – uden alkohol

Snup en VirGin&Tonic eller Dark&Dusty. Begge helt uden alkohol. For første gang i verden laver en musikfestival en bar, der serverer drinks til dem der skal køre, er gravide eller bare ønsker mindre alkohol

Når Roskilde Festival i år skydes i gang, bliver der mulighed for at nyde alkoholfrie cocktails – også kaldet mocktails – lige foran den ikoniske Orange Scene. Bag initiativet står Roskilde Festival i fællesskab med det danske rommærke Skotlander Rum.

- Tiden er moden, mange ønsker at drikke lidt mindre, nogle skal køre bil, andre er gravide, derfor tør vi lave verdens første mocktailbar på en musikfestival og vi har udviklet både en økologisk alkoholfri gin og rom til lejligheden, siger Titte Skotlander, der er en af folkene bag Skotlander Rum.

Baren serverer mange af de klassiske cocktails i alkoholfrie versioner, men også nyopfundre drinks som for eksempel koldbrygget kaffe og tonic vil blive langet over disken.

Divisionschef for Handel hos Roskilde Festival Lars Orlamundt siger:

- Vi kan se en klar trend i samfundet for alkoholfrie alternativer og det vil vi gerne sætte os i spidsen for, kvaliteten skal være høj og det er vi sikre på den bliver, siger han.

Mocktailbaren bliver en del af Skotlander Cocktail Lounge der indrettes som en ”urban garden” og muliggør at publikum kan sidde og nyde sin mocktail blandt krydderurter, blomster og bær. Her vil man også kunne købe almindelige cocktails med dansk økologisk spiritus. Der vil hver dag være rom- cocktail- whisky- og ølsmagninger. 

- Vi bygger simpelthen en botanisk have lige midt i Roskilde Festival, så vores gæster kan se, dufte, røre og smage de krydderurter vi bruger i vores cocktails og så er det da en fantastisk mulighed for at lille pusterum mellem musikken, siger Titte Skotlander der selv hver dag vil lave gratis rundvisninger i haven.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere