Verdens første single malt på japanske fade

Det skotske destilleri Bowmore har lanceret en single malt whisky afsluttet på mizunara fade

Den nye whisky er lanceret i kun 2000 eksemplarer og koster 6.500 kr. stykket. Whiskyen er uden aldersgengivelse, men er et blend af whiskyer lagret på bourbon og sherry fade fra 1990’erne. De sidste 3 år har whiskyen lagret på de japanske fade lavet af mizunara træ. Mizunara træerne vokser i det nordlige Japan og tager typisk 300 år før de er klar til at blive brugt. De skulle efter sigende have et større indhold af vanillins end de europæiske og amerikanske fade. Men træet er yderst svært at arbejde med og derfor er det kun få bødkere som indtil videre kan håndtere træet. Fadene som Bowmore har brugt er lavet i Japan og derefter transporteret de 6000 km til den lille ø Islay uden for Skotlands vestkyst.

Efter sigende skulle smagen være en kombination af den typiske røgede Islay whisky, men mere elegant i udtrykket. Flere japanske destillerier er også begyndt at bruge fade fra Mizunara træerne.

 

Læs også: Den store whiskyskole

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

0 kommentarer
Vis kommentarer