Verdens mest røgede whisky

Bruichladdich på øen Islay i Skotland har netop lanceret den 7 udgave af Octomore, en whisky som hævdes at være blandt de mest røgede whiskyer i verden.

Octomore 7.4 er lavet på byg fra Skotland, som siden er røget til en ppm på omkring 280. Når byggen er røget, måler man ofte fenol indholdet. Dette er også kendt som PPM (Phenol Parts per Million). Under destilleringen vil værdien falde med omkring en tredjedel. I de fleste whiskyer fra fastlandet er indholdet meget lavt, og røgsmagen fornemmes derfor stort set ikke. Og man siger da også, at man skal over 5 ppm, før det kan fornemmes af den menneskelige smagesans.

Efter destillering lagrer whiskyen 7 år på fade og flaskes med en alkohol på 61,2%. Den er blandt andet afsluttet på nye egetræsfade, deraf navnet virgin.Den færdige whisky har derefter en ppm på 167 ifølge destilleriet. Navnet stammer fra gården Octomore på Islay. Det er Master destiller Jim McEwan, som står bag whiskyen for Bruichladdich, hvor han har arbejdet i ikke mindre end 52 år.

Bruichladdich blev bygget i 1881 af Brødrene Harvey, der havde arvet en sum penge fra deres afdøde far. I 1994 lukkede Bruichladdich destilleriet. Medarbejderne blev fyret, og maskinellets skæbne blev overladt til Hebridernes lunefulde vejrforhold. Men i 2001, under nyt privat ejerskab og efter en gennemgribende renovering af destilleriet, kunne ”den gamle dame danse igen”. Dette var vinkøbmanden Mark Reynier fra London, som overraskende valgte at købe og genstarte destilleret. Han satte samtidig gang i en revolution på øen, fordi han valgte at gøre alt anderledes og fik sig dermed flere fjender end venner.

 

Bruichladdich Octomore 7.4 Virgin Oak. 61,2%. Hans Just. 1499 kr.

7 års lagring og 167 ppm, hvilket gør den til den mest røgede whisky på markedet. Og lad mig sige med det samme, dette er en heftig sag. Som at stikke hovedet i en rygeovn samtidig med at alkoholen nærmest bedøver næsen. I smagen aggressiv med malt toner men pakket ind af røg, orangeskal, læder, chokolade og salt. Det kraftige nye fad ligger dog en pæn dæmper på røg og den høje alkohol og det fungerer særdeles godt. Men elegant er den ikke. For den meget trænede. 94

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere