Vi drikker mindre champagne

Salget af boblerne fra det kendte område har tabt 18% i 2020

Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Forbruget af champagne er i 2020 faldet med 18%, svarende til et fald på 52,5 mio. flasker. Det siger nye tal fra Comité Champagne. Der blev drukket 245 mio. flasker sidste år mod 297,5 mio. året før. Faldet så dog ud til at blive endnu større efter de første seks måneder, hvor faldet så ud til at blive næsten 100 mio. flasker.

Især restriktioner på rejser på grund af Covid-19 har hæmmet salget af champagne i betydeligt omfang. Men omvendt har efterspørgslen efter de franske bobler gennem supermarkeder og vinhandlere været større end normalt og gjort op for noget af tabet. Specielt op mod jul var salget af champagne stort og indhentede en del af det tabte. Barer og restauranter står normalt for omkring 40-50% af salget af champagne.

Dog ser det ud til at efterspørgslen efter premium-mærker og berømte prestige cuvées som f.eks. Dom Pérignon, Krug og Cristal er steget de senere år. Tabet i euro forventes at blive i samme størrelsesorden.

Salget af champagne er i øvrigt det laveste i over 20 år.

I Frankrig er salget i 2020 faldet med 20%. Halvdelen af al champagne nydes dog stadig i Frankrig. Derefter følger USA og Storbritannien som har haft et fald på 20%, mens det tredjestørste exportland Japan har tabt 28%. Stort set alle markeder har set et fald dog undtagen Australien, som har set en stigning på 14% i salget af champagne.

 

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Franske Vindage 5+6 marts  - køb billet nu - klik og læs mere her

Italiensk vinfestival 9+10 april - køb billet nu - klik her.

Spansk Vinfestival 17+18 september

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - køb billet nu - klik her.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

VinGuiden 2021

 412 sider og mere end 2900 anmeldelser af vine til salg i Danmark. Kun 99.95 kr. Købes i MENY eller hos boghandlerne.