Vinmarker smadret af hagl i Chablis, Beaujolais og Cognac

En katastrofe kommer sjældent alene. Efter store problemer med frost har massive haglbyger nu ramt flere områder i Frankrig

Det var enorme haglbyger, der ramte de tre vinområder Chablis, Beaujolais og Cognac i sidste uge og som har ødelagt store arealer med vinstokke. Der er stadig ikke fuldt overblik over skaderne, men det franske landbrugsministerium har kaldt det en katastrofe og man er nu gået i gang med at se på, hvordan man kan hjælpe de ramte vinbønder.

Det har generelt været en svær start for mange af de nordligere vinområder i Frankrig i 2016. Hård frost under knopskydningen betød, at flere vinstokke enten fik ødelagt knopperne eller sat voldsomt tilbage. Men også hagl i det tidlige forår har gjort stor skade. Denne gang var det massive haglbyger som ramte især markerne omkring byerne Courgis, Préhy og Chichée i Chablis. Blandt andet er flere Premier Cru og Grand Cru marker ramt. Haglvejret blev efterfulgt af massivt regnvejr, som har betydet at risikoen for råd er steget betydeligt flere steder.

Også det nordlige Beaujolais blev ramt. Blandt andet blev flere marker omkring Chiroubles fuldstændig ødelagte. Endelig blev også Cognac .området samt Madiran og Pacherenc ramt.

Kom til stor spansk vinfestival 23+24 september - læs mere her.

Kom til Whisky & Rom festival 9+10 september - læs mere her.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Vin
Seneste i Vintest
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere