Weekendens bedste øl

Spotvare i Netto. Her er ugens mest spændende øl

Dansk Supermarked, som består af Netto, Føtex, Bilka og Stormagasinet Salling, har mange øl tilfælles på på hylderne. – Salling har et udvidet gourmetsortiment, mens Netto har et et begrænset sortiment, suppleret af et ganske hæderligt spotvaresortiment, hvor udbudet af godt øl udskiftes løbende. Men hvor øllet står snorlige i Salling, er Netto noget af en rodebutik, hvor man af og til skal lede af tilbudene på specialøl.

 

 

Tuborg RÅ

Ufiltreret økologisk lager – 4,5 procent

Tuborg (Carlsberg)

6 x 33 cl, 35 kroner i Netto

 

Tuborg RÅ, som både er økologisk og ufiltreret, blev allerede lanceret som fadøl på NorthSide og Roskilde festival i 2014. Der er stort fokus på bæredygtighed på begge festivaler. Tuborg RÅ læner sig op af den klassiske tyske kellerbier, som er en ufiltreret lagerøl. Let sødlig aroma med noter af korn, hø og nyristet toast. Den afdæmpede bitterhed ligger godt i ske med den runde bløde maltfylde. Fin festivalbajer og hæderlig frokostøl.

 

 

Skovlyst Lindebryg

Pale ale – 4,7 procent

Skovlyst Production

33 cl, 8 kroner i Netto

 

Skovlyst Production får kontraktbrygget deres øl hos Van Pur bryggeriet i Polen, Les Brasseurs de Gayant i Nordfrankrig og Privatbrauerei Egger i Østrig. Groft sagt brygges alle Skovlysts 50 cl øl i Polen, 75 cl øl i Frankrig og 33 cl øl i Østrig. – Den ravgule Lindebryg, som er tørhumlet den amerikanske humle Cascade og krydret med lindeblomst, er en herlig sommerøl med pikante florale noter. Derudover er der indslag af af mynte og frisk grapefrugt. Liflig bælleøl.

 

 

Svyturys Ekstra Draught

Dortmunder/Helles – 5,2%

Svyturys (Carlsberg)

50 cl, 12 kr. i Netto

 

Det er det litauiske bryggeri Svyturys, der brygger Carlsbergs Semper Ardens-serie i halvlitersflaske, som kun sælges i Dansk Supermarked. – Men nu kan man også få det litauiske bryggeris egne øl i Netto, hvor de tilsyneladende er kommet fast på hylderne. Den upasteuriserede Svyturys Ekstra Draught er en fyldig og blød lager, hvor maltprofilen dominerer både smag og aroma. Kodeord er korn, friskbagt brød og modne mirabeller. – PS. – I stormagasinet Salling, som er en del Dansk Supermarked, koster samme øl mere end det dobbelte.

 

 

Rock’n’Roots Sweet Ginger

Radler/Shandy – 2,7%

Ørbæk Bryggeri

75 cl, 36 kroner i Netto

 

Rock’n’Roots Sweet Ginger minder gevaldigt meget om Ørbæk Lemon Twist Ginger Shandy, der deltog i Kvicklys Ølfestivalg i forsommeren. Uanset hvad, så er det en overraskende god radler, 50 pct. hvedeøl og 50 pct. ingefærlimonade, der lavet af citron- og grapejuice, ingefærpulp, rørsukker, hyldeblomst og chili. – Kort sagt, alle ingredienser er fint afstemt, ingen dominerer, men alle fornemmes. Fin og læskende sensommer-radler.

 

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

7 kommentarer
Vis kommentarer