Den store Grenache test

Vi har i denne uge fokus på druen Grenache og har testet 25 vine.

Grenache vinene stormer frem og i januar blev det første VM for Grenache afholdt i Frankrig. Grenache druen dyrkes i dag over store dele af verdenen, men det er især i Frankrig i Rhonedalen samt i det sydlige Frankrig hvor den dominerer. I Spanien er det i Aragon provinsen samt Katalonien man støder på druen, mens man også ser en del vine fra Sardinien hvor druen kendes som Cannonau. Endelig laves der en række vine på Grenache i Barossa Valley i Australien.

Vinene på Grenache druen er ofte meget krydrede og frugtige, ikke så mørke i farven og med en forholdsvis høj alkohol.

Vi satte os for at teste en række af de Grenache vine som findes på det danske marked. 25 vine blev indsendt og vinderen blev en Australsk vin men det var tæt og både Spanien og Frankrig havde mange gode bud også på gode køb.

Alle vinene er udover stjerner også vurderet udfra 100 point skalaen.



Ugens tip: Grenache vinene er ofte meget krydrede så server dem gerne til krydret mad. Især lam står de forrygende til.



Le Paradou Grenache 2011, Frankrig. 4 stjerner.

En sprød krydret duft med smag af brombær, kirsebær og krydderier. En ligefrem og ganske god vin som ikke udgiver sig for at være mere end den er. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Philipson wine til 480 kr. for 12 stk.



Domaine Tour Saint-Michel Chateauneuf-du-Pape 2010, Frankrig. 4 stjerner.

Brombær i duften og en flot frugtig vin med brombær, blommer, vanilje og krydderurter i smagen. Masser af sol og varme fornemmes i denne 2010 udgave. Savner lidt mere længde i eftersmagen. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Philipson wine til 1680 kr. for 12 stk.



Cercius Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 5 stjerner.

En moderne Rhone vin i udtrykket. Vanilje i duften og en koncentreret fyldig vin med blommer, mørk chokolade og tobak i smagen. Lidt bidende alkohol men til prisen får man meget. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Philipson wine til 980 kr. for 12 stk.



Vallis Queyras Grenache-Syrah 2011, Frankrig. 4 stjerner.

Vin fra Rhone hvor Grenache druen er suppleret med lidt Syrah. Mørke og let brændte frugter i smagen. Savner lidt i kompleksiteten men en behagelig ligefrem vin. Fire store stjerner. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest til 125 kr. for 3 stk.



La Chasse Cotes du Rhone Villages 2011, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

Masser af brombær i duft og smag af violer, krydderier og vanilje. En fyldig krydret vin med en god balance. Til prisen får den en ekstra stjerne. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Kvickly på tilbud til 39 kr.



Les Garrigues Grande Reserve Grenache Blanc 2011, Frankrig. 4 stjerner.

Selvom det ikke er ofte man støder på vine på den hvide Grenache Blanc er det ofte spændende vine. Flot nøddeagtig næse, modne ferskner, en typisk madvin men som også savner lidt i syren. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinogvin.dk til 85 kr.



Duque de Sevilla Tinto Joven 2011, Spanien. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Vin fra Campo de Borja i det nordøstlige Spanien. En region hvor Grenache er hoveddruen. En næsten vin, sort animalsk i duften. Smag af rødt kød, brombær og krydderier. En meget frugtig og ligefrem vin med en god balance. Fantastisk køb. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinspecialisten til 55 kr.



Delas Ventoux 2011, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

En duft af røde bær og en krydret smag af brombær, krydderurter og blomster. Fyldig og meget sprød lækker vin. Klar til at drikke nu. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 89 kr.



La Fiole du Pape Chateuneuf-du-Pape, Frankrig. 4 stjerner.

Noget spøjs skæv og sandblæst flaske. En vin uden årgang da man balnder forskellige årgange for at lave en vin som er klar når den sælges. Duft og smag af skovbær, violer, tobak og vanilje. En lækker sprød vin stadig med noget tannin men velintegreret. Savner lidt i koncentrationen. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne på tilbud til 200 kr.



Chateau Saint Jean Cotes du Rhone 2011, Frankrig. 4 stjerner.

En mørk vin med sorte bær i duften, flot koncentration af især blommer, urter og mørk chokolade. En frugtig og klar vin til at nyde nu. Lidt tør eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos wine.dk til 95 kr.



Alto Moncayo 2009, Spanien. 5 stjerner.

Vin fra Spanske Campo de Borja men lavet af den australske kultvinmager Chris Ringland. Markant duft af sorte bær og vanilje, en koncentreret og frugtig vin med smag af blommer, parfume, tobak, blomster og vanilje. Meget fad domineret. 92

Alkoholprocent: 16

Set hos Valuewine.dk til 259 kr.



Jimenez Landi Banjodillo 2011, Spanien. 5 stjerner. GODT KØB

Jimenez Landi er måske en af de største talenter pt. i den spanske vinverden. Han arbejder primært med Grenache i et område syd for Madrid. Sprød krydret duft, skovbær, brombær, urter, kaffe, vanilje i smagen. En fyldig lækker sprød krydret vin. Til prisen bestemt i orden. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Valuewine.dk til 69 kr.



D’Arenberg Dereliet Vineyard 2007, Australien. 6 stjerner.

Det er måske Australiens mest spændende vinmager Chester Osborn som står bag denne vin fra Barossa i det sydlige Australien. En meget frugtig duft, man fornemmer sol, varme, røde frugter, vanilje, tobak, blomster. En meget lækker men også kompleks vin. Flot eftersmag. 93

Alkoholprocent: 15

Set hos Erik Sørensen Vin til 175 kr.



Hisenda Miret Garnatxa 2008, Spanien. 5 stjerner.

En næsten sort vin med markante animalske toner i duften og i smagen blommer, brombær, tobak og mørk chokolade. Savner en smule i syren men en koncentreret maskulin vin. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Erik Sørensen Vin til 235 kr.



Rhone by Roger Sabon 2011, Frankrig. 5 stjerner.

Dette er basis vinen fra en af de store mestre i Rhone Roger Sabon. En meget let og lys Cotes du Rhone med en krydret sødlig næse og smag af kirsebær, brombær og krydderurter. Udmærket basis Rhone vin men ikke mere. 84

Alkoholprocent: 14

Set hos vinikassevis.dk til 360 kr. for 6 stk.



S.A. Trilles Cotes du Rhone Village 2011, Frankrig. 4 stjerner.

En let parfumeret duft og en generelt lidt vandig vin med smag af brombær, krydderier og vanilje. Udmærket vin til prisen. 85

Alkoholprocent: 13

Set hos LIDL til 40 kr.



Domaine la Soumade Rasteau 2010, Frankrig. 4 stjerner.

En typisk Rhone vin med krydret duft og urter, brombær, kirsebær, tobak og vanilje i smagen. En rimelig fyldig vin med en dog lidt kort og tør eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinikassevis.dk til 660 kr. for 6 stk.





Chateau La Bastide Grenache-Mouvedre 2010, Frankrig. 5 stjerner.

En sort vin og animalsk vin i duften. Flot koncentration og smag af krydderier og sorte bær. En flot balance og sprød lækker vin som fortjener fem store stjerner. 92

Alkoholprocent: 13

Set hos Erik Sørensen Vin til 110 kr.



Jimenez Landi Ataulfos 2009, Spanien. 5 stjerner.

Enkeltmark vin fra Manchuela syd for Madrid. Skovbær i næsen, tobak, læder, peber og violer. En kompleks vin som er moden og klar. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Valuewine.dk til 349 kr.



Domaine de Vielle Julienne Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 3 stjerner.

Et af de klassiske kendte Rhone huse som altid har haft en hovedvægt af Grenache i deres vine. En let krydret næse men dog en noget lukket og kedelig vin. Rå hårde tanniner og en kort eftersmag. 85

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Philipson wine til 1680 kr. for 12 stk.



Daumen Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 4 stjerner.

En meget frugtig vin med smag af brombær, krydderier og vanilje. Lidt en-dimentionel og der savnes mere dybde. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Philipson wine til 1080 kr. for 12 stk.



Pegaso Granito 2008, Spanien. 5 stjerner.

En meget parfumeret vin hvor fadet er dominerende. Brombær, urter, vanilje, mineralitet og kirsebær sten i smagen. En spændende kompleks og moderne vin i stilen. 91

Alkoholprocent: 15

Set hos Philipson wine til 2400 kr. for 12 stk.



Chateau de Vaudieu Chateauneuf-du-Pape 2009, Frankrig. 5 stjerner.

En let mineralsk duft og en frugtig meget sprød vin med stor kompleksitet især med markante mineralsk toner. En lang eftersmag og en vin der bør dekanteres. 92

Alkoholprocent: 15

Set hos Philipson wine til 2160 kr. for 12 stk.



Jimenez Landi Pielago 2009, Spanien. 5 stjerner.

Jimenez Landi er måske en af de største talenter pt. i den spanske vinverden. Han arbejder primært med Grenache i et område syd for Madrid. Brombær i duften og let parfumeret. Man fornemmer fadet men også en del frugt, brombær, vanilje, tobak og cedertræ. En del tørre tanniner i eftersmagen. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Valuewine.dk til 169 kr.



Pierre Amadieu Gogondas 2010, Frankrig. 4 stjerner.

En frugtig vin med smag af brombær, vanilje og tobak. En del tannin fornemmes og en vin der bør dekanteres. Savner lidt i eftersmagen. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Erik Sørensen Vin til 780 kr. for 6 stk.



0 kommentarer
Vis kommentarer