Whiskyens mange facetter

Denne weekend står i whiskyens tegn i Fredericia hvor den store årlige whiskymesse finder sted

Ved messen kan man smage mere end 200 forskellige whiskyer. Det er derfor oplagt at sætte whiskyen i centrum i denne uges tema.

Whisky fremstilles typisk af korn der destilleres og i maltwhisky er det byg der typisk røges over tørv inden brygningen. Whisky er i virkeligheden øl, der destilleres og det er kun 30-40% af destillatet, der bruges til whisky. Resten bruges til Gin eller hældes bort. Herefter opbevares whiskyen på egetræsfade.

En whisky skal være på 40% og mindst tre år gammel for at kunne kaldes for skotsk whisky. I resten af verdenen er der andre lokale regler. Når den kommer fra fadet er den ofte på 50-60% og kaldes cask strength. Den fortyndes herefter ofte ned til 42%-46% for at gøre den mere tilgængelig.

Skotsk whisky opdeles i følgende hovedtyper; Grainwhisky, Maltwhisky og Blended whisky. Endvidere grupperet efter det område, som de er blevet produceret i. Det kan f.eks. være Highlands, Lowlands, Campbeltown eller Islay. Udover i Skotland produceres der whisky i Irland, USA, Canada, Japan og en række mindre lande. Blandt andet også i Danmark.

[anmeldelse]

0 kommentarer
Vis kommentarer