De bedste portvine

Vi har i denne uge testet 37 af de populære LBV og Vintage Portvine

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Danskerne elsker Portvin, og igennem mange generationer er den frugtige vin med den høje alkohol blevet nydt både til desserter; et glas før eller efter maden, eller i form af en vintage port til en stor rød bøf.

Portvin kan opdeles i to overordnede stilarter; ruby stilen og tawny stilen. I begge tilfælde standses mostens naturlige gæring ved tilsætning af druesprit. Herved beholder mosten noget af druernes naturlige sukkerindhold - vinen bliver naturligt sød - og alkoholprocenten stiger selvfølgelig og ender typisk på omkring 20%. Ruby stilen får dog ikke særlig meget fadlagring, og stilen er derfor frugtig og virker som en sødlig kraftig rødvin. Der findes primært 3 typer i ruby stilen; dels den almindelige og oftest billigste ruby; dels ”Vintage” som er den fineste og kun laves i gode år og endelig ”late bottle vintage” (LBV), som er kvaliteten midt imellem og ofte et godt køb.

Vintage portvin er en portvinstype, der kun laves i de allerbedste år, typisk ca. 3 gange i løbet af 10 år. Den tilbringer kun ca. 2 år på fad, hvorefter den udvikler sig i mange år på flaske, og den er først drikkemoden i relativ sen alder. Hvis man da ikke holder af ung vintage port, som mange er begyndt at foretrække. En vintage port er oftest et blend af forskellige marker og druer som giver netop det udtryk, huset ønsker. Derudover findes der Quinta Vintage som er fra en enkelt vingård/vinmark og normalt er lidt lettere og hurtigere udviklet end traditionelle vintage portvine.

Late Bottled Vintage (LBV) produceres derimod hvert år og tappes på flaske efter 4-6 års fadlagring. Denne ekstra tid på fad i forhold til Vintage port gør den blødere og mere tilgængelig i yngre alder. Til gengæld har den ofte ikke potentialet til at blive gemt i rigtig mange år.

 

Alle vine er vurderet både med stjerner og efter 100 point skalaen. Tilbudsprisen indikerer typisk prisen per styk ved køb af flere vine.

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

Læs også: Den store julefrokost snapsetest

 

 

Ramos Pinto LBV 2009. 4 stjerner

Mørke blommetoner i duften. Intens i smagen med blommer, kaffe og ristede krydderier. Lidt lav i syren men ellers en ganske pæn LBV som godt kan gemmes nogle år.   89

Vinoble 169 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2030 Alc.: 19,5%

 

 

Quinta do Crasto LBV 2010. 5 stjerner

Mørke lakridsnoter i næsen. En intens og koncentreret vin med modne blommer, mocca og krydderier en mas. Tæt på vintage kvalitet. 91

Portugisisk Vinkælder 159 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Dow's LBV 2009. 4 stjerner

Diskret i næsen. Meget sød i stilen med en del sveskepræg. Medium syre og en mellemlang afslutning. En portvin til at nyde nu og de næste år. 85

The Wine Company 125 kr.

Drik: 2015-2020 Alc.: 20%

 

 

Conceito LBV 2009. 5 stjerner  GODT KØB

Nordentoft Wine 99 kr. tilbudspris

Blomstrede toner i duften. En frisk og yderst velbalanceret vin med pæn frugt. Meget vinøs i stilen. Alkoholen velintegreret og en lang lidt tanninrig afslutning. 90

Drik: 2015-2025 Alc.: 19,5%

 

 

Ferreira LBV 2010. 5 stjerner

Mørke blommetoner. En intens port med mange nuancer og lag. Yderst velbalanceret med en flot syre og lang eftersmag. Kan med fordel gemmes. 91

Portugisisk Vinkælder 159 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Quinta do Infantado LBV 2009. 4 stjerner

Diskret i duften. En parfumeret og sødlig smag. Bitter søde frugter, lakrids i smagen. Savner lidt i syren og mellemlang tør afslutning. Slutter bedre end den starter. 86

Portugisisk Vinkælder 169 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 19,5%

 

 

Sagrado LBV 2010. 5 stjerner

Modne blommer i duften. Tanninrig og ung i stilen. En LBV der med fordel kan gemmes. Ristede kaffetoner og krydret i udtrykket. Flot integreret alkohol. 90

Glud Vin 209 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Messias LBV 2007. 3 stjerner

Alkoholpræg i duften som fortsætter i smagen, spinkel frugt, en høj syre men hænger ikke helt sammen. Har fået lidt alder. Kort eftersmag. 84

Husted Vin 170 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2020 Alc.: 19,5%

 

 

Hoopers LBV 2008. 4 stjerner

Fadpræg i næsen. En kraftfuld LBV stadig ung og kan med fordel gemmes nogle år inden den nydes. Sødlig i smagen med en del fadtoner. Tanninrig i afslutningen. 87

Premier Cru 145 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Quevedo LBV 2010. 3 stjerner

Stort set ingenting i næsen. Sødlig i stilen med blommer, lakrids og varme krydderier. Lidt brat afslutning. 84

Haller Vine 159 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 19,5%

 

 

Quevedo LBV 2011. 4 stjerner

Mørke intense bær i duften. Fyldig med god balance. Pæn syre, lidt stikkende alkohol. Tanninrig. Lang eftersmag. 88

Haller Vine 159 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 19,5%

 

 

Quinta Sta Eufemia LBV 2010. 4 stjerner

Ikke så intens i duften. En let og ligefrem LBV med pæn syre, en del sødme og let i frugten. Mellemlang afslutning 87

Otto Suenson 149 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 19%

 

 

Niepoort LBV 2011. 5 stjerner

Fadtoner i duften. Flot syre og yderst velbalanceret. Bløde tanniner og en LBV klar nu. 90

Skjold Burne 150 kr.

Drik: 2015-2030 Alc.: 19,5%

 

 

Churchill's LBV 2007. 4 stjerner

En lys vin med noget stikkende alkohol, spinkel frugt og med nogle år på bagen. Mellemlang sprittet afslutning. 87

Vinens Verden 189 kr.

Drik: 2015-2025 Alc.: 20%

 

 

Silva Reis LBV 2010. 3 stjerner

Ingenting i duften. Meget sprittet og sød i smagen. Kort sprittet afslutning. Hænger ikke helt sammen. 83

Holte vinlager 129 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Royal Oporto LBV 2010. 4 stjerner

Mørke frugtige toner. Kaffe, ristede krydderier og bagte blommer i smagen. Pæn syre men en smule vandet i eftersmagen. 87

Holte vinlager 99 kr.

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Fonseca LBV 2009. 4 stjerner

Diskret i duften. Ikke specielt fyldig LBV, en del sødme og krydrede toner. Simpel i stilen men fungerer fint. 86

Sigurd Müller Vin 150 kr.

Drik: 2015-2025 Alc.: 20%

 

 

Krohn LBV 2007. 4 stjerner

Erik Sørensen Vin 140 kr. tilbudspris

Parfumerede toner i duften. En meget fadpræget vin, vinøs i stilen men med en lidt brat afslutning. 88

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Quinta do Pégo LBV 2010. 5 stjerner

AMKA 130 kr.

Mørke intense toner. Koncentreret flot LBV med blommer, tobak og chokolade i smagen. FLot balnce og en lang frugtig og tanninrig afslutning. 90

Drik: 2015-2040 Alc.: 20%

 

 

Warre's LBV 2003. 4 stjerner

Modne kirsebær i duften. Høj syre og lidt stikkende alkohol. En så koncentreret frugt. Mellemlang eftersmag. 87

Vinspecialisten 249 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Pousada LBV 2009. 4 stjerner

Intense bær i duften. Pæn syre og en del umiddelbar sødme. Kompleks med en lang frugtig eftersmag. 88

Irma 59 kr. ½ fl. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Graham's LBV 2008. 5 stjerner

Ristet kaffe. Mørke bær og en yderst velbalanceret LBV med mange lag og komplekse toner.  90

Vinspecialisten 140 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Quinta do Infantado LBV 2009. 4 stjerner

Laudrup Vin 120 kr. ½ fl. tilbudspris

Sorte bær i duften. Let sødlig med blommer, mocca og sød lakrids i smagen. Tørt tanninbid. Lang eftersmag. 88

Drik: 2015-2050 Alc.: 19,5%

 

Grahams LBV 2009. 5 stjerner

Vinspecialisten 120 kr. tilbudspris

Diskrete bær i duften. I smagen kogte blommer, kaffe og julekrydderier i smagen. Flot struktur med en tilpas sødme. Lang frugtig eftersmag. 90

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

Vintage Port

 

S. Leonardo Vintage Port 2000. 5 stjerner

Lette svampede og figen toner. En moden vintage hvor frugten er skubbet i baggrunden og hvor fadtoner, tobak, kaffe og andre noter træder frem. 92

Theis Vine 420 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

S. Leonardo Vintage Port 2007. 4 stjerner

Let krydrede toner i duften. Let i stilen med en lidt dominerende alkohol.  Bløde tanniner, pæn syre men savner lidt mere kompleksitet. 88

Theis Vine 420 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Niepoort Vintage Port 2009. 6 stjerner

Helt sort i farven. Urtede krydede toner, mocca, lakrids og vanilje. Yderst kompleks en en rigtig flot vintage. 95

Skjold Burne 450 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20,5%

 

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage Port 2010. 5 stjerner

Kulsort i farven, en kraftfuld vintage med en del tannin, lidt lukket nu men med stort potentiale. Flot syre, tørre tanniner og lang frugtig afslutning. 93

Philipson Wine 150 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Burmester Vintage Port 2000. 4 stjerner

Philipson Wine 170 kr. tilbudspris

Krydrede toner i duften. Man fornemmer noget alder men balanceret med en krydret smag, alkoholen stikker lidt. Lang afslutning. 89

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Burmester Vintage Port 1999. 4 stjerner

Philipson Wine 150 kr. tilbudspris

En del alkohol i duften. Mere moden frugt, nærmest tawny i stilen. Pænt balanceret med en lang krydret afslutning. 88

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Quinta do Pégo Vintage Port 2011. 4 stjerner

3 Let krydrede toner, tørrede blommer og krydderier i smagen. Pæn koncentration, lang pebret eftersmag. 90

AMKA 299 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Hooper's Vintage Port 2003. 5 stjerner

Kærnemælk i duften. Blommer, sød lakrids og peber i smagen. En saftig og rund vintage med flot syre og et let tanninbid i afslutningen. 90

Premier Cru 275 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Quinta do Retiro Novo Vintage Port 2011. 4 stjerner

Diskret i næsen. Noget neutral i smeng med lette bærnoter, krydderier og vanilje. Medium syre og mellemlamng eftersmag. Alt i alt en noget afdæmpet vintage som i stilen minder mere om en LBV. 87

Erik Sørensen Vin 350 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Quinta Santa Eufémia Vintage Port 2007. 5 stjerner

Sorte blommer i duften. Intens frugt, lakrids, blommer og mocca toner. Koncentreret, flot syre og tanninbid. 92

Otto Suenson 350 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Dow's Quinta Senhora da Ribeira Vintage Port 2012. 5 stjerner

Blommer og mørke bær i duften. En del tannin og ikke helt åben men en yderst flot vintage hvor syren er ufattelig flot integreret sammen med alkoholen som slet ikke fornemmes. 94

The Wine Company 399 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

Real Compania Velha Vintage Port 2011. 4 stjerner

Mineralske toner. En høj syre men også noget høj sødme som ikke helt spiller op mod frugten. Noget skærende alkohol. 87

Holte Vinlager 349 kr.

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Messias Vintage Port 2007. 5 stjerner

Mørk frugt. Intens i smagen med blommer, chokolade og vanilje. Koncentreret, flot syre og velintegrerede tanniner. 91

Husted Vin 309 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

 

Chancellor Vintage Port 2004. 4 stjerner

Modne kirsebær i duften. Sødlig i smagen med svesker, peber og mørk chokolade. Tørre tanniner og en let sødlig men lang eftersmag. 89

Irma 149 kr. tilbudspris

Drik: 2015-2050 Alc.: 20%

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen