Her er de bedste vine til julemåneden

Supermarkederne og vinhandlere markedsfører vinene til julemåneden i stor stil. Men holder de? Vi har testet 41 vine

December er den måned hvor der drikkes mest vin. Julefrokoster, middage og andre selskabelige arrangementer fylder kalenderen op. Er det den traditionelle julemad, er det ikke en ikke en let opgave, at sætte vin til. For julemiddagen er et forhindringsløb af smagsindtryk. Først og fremmest den fede og salte and, den syrlige rødkål, de søde karamelliserede kartofler, den fede sovs og endelig de søde svesker. Så vinen skal besidde evnerne til at stå imod alt dette og det sætter sine krav. Man skal derfor finde en vin med en kraft til at modstå de mange smagsindtryk. Den skal have syre for at modstå fedme i maden og derudover må den gerne have en fyldig smag af frugt og en anelse sødme som står dog til de bruge kartofler og tilbehøret.

Så hvad skal man vælge? Udover de vine som klarede testen, kan man gå efter en moden vin fra det sydlige Rhone, en grenache vin fra ældre stokke fra Australien, en zinfandel fra Californien, en malbec fra Argentina eller som mange danskere en god Amarone fra Veneto i Italien.

Det var da også to klassiske julevine som kæmpede om sejren. En amarone fra den gode producent Lenotti samt en Chateauneuf-du-Pape fra Guigal i det nordlige Rhone. To forrygende gode valg til julevinen. Bedste køb blev en sprød krydret zinfandel som måske passer bedre til flæskestegen end til anden, når det kommer til stykket.

 

 

Style Garnache 2011, Spanien. 4 stjerner.

Vanilje i duften. Brombær, krydderier, tobak og vanilje. Fyldig og ganske imødekommende vin hvor fadet dominerer en del. Kan med fordel derfor åbnes en time før servering. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 450 kr. for seks styk

 

 

Villa Annaberta Amarone della Valpolicella 2007, Italien. 4 stjerner.

Varme bær i duften. Brombær, estragon, lakrids, tobak og vanilje. En ligefrem frugtig og meget krydret vin med en pæn koncentration. Måske ikke så kompleks men fungerer flot. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Kvickly på tilbud til 199 kr.

 

 

WG Zinfandel 2010, Californien. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Vinene på zinfandeldruen er også gode bud til juleanden da de har tilpas alkohol og krydrede toner som står godt til julemaden. Varm krydret i duften med tydelige toner af vanilje. Brombær, tobak, vanilje og et let sødlig og krydret tone. Velegnet til svinekød. Pæn lang eftersmag og en ganske sprød lækker vin. Bløde tanniner. 90

Alkoholprocent: 15

Set hos dvin.dk til 900 kr. for seks styk

 

 

Lenotti Amarone della Valpolicella 2009, Italien. 5 stjerner. BEDSTE VIN

Vaniljetoner i duften. En koncentreret vin med en flot syre som pakker de røde brombær, lakrids, timian og vanilje pænt ind. Pæn lang eftersmag. 91

Alkoholprocent: 15,5

Set hos vinoble.dk til på tilbud til 249 kr.

 

 

Zuccardi Q Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

En mørk krydret vin med vanilje og fad i duften. Krydret smag med let sødlige bær, tobak, lakrids og småkager. Flot koncentration og en afslutning hvor tanninerne stadig fornemmes men velintegreret. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos jyskvin.dk på tilbud til 540 kr. for seks styk

 

 

Amarone della Valpolicella 2011, Italien. 4 stjerner.

Krydret let parfumeret duft. Røde kirsebær, violer, tobak og vanilje. Meget fadpræget vin med en pæn lang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 15,5

Set hos Lidl til 100 kr.

 

 

Glen Carlou Grand Classique 2011, Sydafrika. 4 stjerner.

Animalsk i udtrykket. Sort lidt bitter frugt. Tørstof, røde bær, krydderier og vanilje i smagen. Noget lukket i udtrykket men man fornemmer rimeligt potentiale. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos kogs.dk på tilbud til 109 kr.

 

 

Ca' Del Monte Amarone della Valpolicella 2000, Italien. 4 stjerner.

Ikke specielt intens i duften. Men i smagen rosiner, bagte kirsebær, tobak, læder og vanilje. Meget tørre tanniner men en pæn lang eftersmag. Noget brændende alkohol så server den køligt. 89

Alkoholprocent: 16,5

Set hos Holte vinlager til 1800 kr. for seks styk

 

 

Zenato Ripasso 2010, Italien. 4 stjerner.

Sorte bær og krydderier i duften. En intens smag af blommer, sorte kirsebær, lakrids, kirsebærsten og vanilje. En ripasso som har delvist lagret i druekvas brugt i amarone vinene, men som i dette tilfælde ender med en vin bedre end mange rigtige amarone vine. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Theis-vine.dk til 200 kr.

 

 

Obalo 2010, Spanien. 5 stjerner.

Vin fra Rioja på tempranillo. Sorte bær i duften. Kærnemælk, sorte bær, timian, peber og vanilje. Pæn fyldig eftersmag. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 720 kr. for seks styk

 

 

Tarapaca Cabernet Sauvignon Gran Reserva 2011, Chile. 4 stjerner.

Eukalypsus og svampe i duften. Tør lidt bagte solbær, kanel, nelliker, peber, lakrids og vanilje. Meget fyldig og varm i stilen og syren lidt lav. Mellemlang eftersmag. 87 

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Skjold Burne på tilbud til 100 kr.

 

 

Guigal Chateauneuf-du-Pape 2007, Frankrig. 5 stjerner.

Bæragtig intens duft. Meget umiddelbar frugtig i smagen med brombær, tobak, krydderier og ikke mindst vanilje. En del fad fornemmes. Pæn lang eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 3000 kr. for tolv styk

 

 

Cesari Ripasso Bosan 2010, Italien. 4 stjerner.

Røde krydrede bær. Kirsebær, krydderier, kirsebærsten og vanilje. Flot syre og elegant ripasso vin. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest til 170 kr.

 

 

Papale Primitivo di Manduria 2011, Italien. 4 stjerner.

Næsten sort vin med mørke bær og vanilje i duften. Meget faddomineret og frugtig i stilen. Koncentreret nærmest ribena agtig. Solbær, søde brombær og vanilje. Saftevand med alkohol og jeg savner mere syre og struktur. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos nemlig.com til 150 kr.

 

 

Wakefield Jaraman Shiraz 2012, Australien. 4 stjerner.

Varme let grønne toner. Bagte brombær, peber, lakrids, kokos og vanilje. Meget oversøisk i stilen med høj koncentration, bagte krydderier, jammy og vaniljetoner. Lidt lav i syren men en lækker krydret vin. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinogvin.dk til 1050 kr. for seks styk

 

 

Pagus Bisano Ripasso 2012, Italien. 4 stjerner.

Mørke bær i duften. Brombær, tørstof, violer og lakrids. Tør med en lidt kort afslutning. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 69 kr.

 

 

Chateau Laville Bertrou 2012, Frankrig. 5 stjerner.

Kærnemælk og røde bær i duften. En krydret fyldig vin med brombær, kaffe, timian, tobak og vanilje. Pæn syre men pæn lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 180 kr. for to styk

 

 

Calmel Joseph Cotes du Rhone Villages 2012, Frankrig. 5 stjerner.   GODT KØB

Næsten sort vin. Brombær i duften og lidt lukket stadig i smagen men der fornemmes sorte bær, kirsebærsten, cigar, vanilje og krydderier. Stadig en del tørre tanniner og en mellemlang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos AndrupVin.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Chateau Saint Jean Plan de Dieu 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Vaniljetoner i duften. En meget faddomineret vin let parfumeret i smagen med brombær, timian, tobak og vanilje. Saftig, fyldig men også en brændende alkohol i afslutningen. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos wine.dk til 125 kr.

 

 

Corino Barbera d'Alba 2010, Italien. 5 stjerner.

Sorte bær i duften og en nærmest animalsk vin med smag af brombær, skovbund, violer, mynte, lakrids og vanilje. Flot struktur og balance. Lang frugtig eftersmag. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 200 kr.

 

 

Prémices Chateauneuf-du-Pape 2010, Frankrig. 3 stjerner.

Røde varme sommerbær. En ligefrem frugtig vin i udtrykket med brombær, kirsebær, timian og vanilje. Lidt kort i eftersmagen og lidt kvabset i udtrykket. Alkoholen dominerer meget.  86

Alkoholprocent: 15

Set hos thewinecompany.dk til 190 kr.

 

 

Domaine La Colliere 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Animalsk med modne brombær i duften og en krydret smag med røde bær, tobak, timian og vanilje. Klassisk rhone fra en varmere årgang hvor især alkoholen dominerer. 87

Alkoholprocent: 15

Set hos jyskvin.dk til 654 kr. for seks styk

 

 

Sessantanni Primitivo di Manduria 2011, Italien. 4 stjerner.

Primitivo fra Puglien som kan været et godt bud på en vin til anden. Sorte bagte bær i duften. Meget koncentreret og frugtig i stilen pakket med bær, jammy, vanilje, toast, tobak og i afslutningen en sødlig krydret smag. Meget svulstig lidt lav i syren. God til anden. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos vinoble.dk til på tilbud til 199 kr.

 

 

Eternum Viti 2011, Spanien. 3 stjerner.

Vin fra Toro distriktet i det vestlige Spanien. Kærnemælk og brombær i duften. En lidt vandig smag med sorte bær, tobak, krydderier og strejf vanilje. Tørre tanniner. Lidt kort i eftersmagen. 85

Alkoholprocent: 14,5

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 100 kr.

 

 

Umberto Cesari Liano 2012, Italien. 4 stjerner.

Vanilje og bagte bær i duften. Meget fadpræget vin med brombær, tobak og vanilje. Pæn syre men lidt kort eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos kogs.dk på tilbud til 169 kr.

 

 

Domaine Saint Gayan Gigondas 2010, Frankrig. 4 stjerner.

Intens krydret duft. Saftig krydret vin med brombær, tobak og vanilje. Lidt vandig og savner mere dybde. Meget tørre tanniner. 86

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Theis-vine.dk til 190 kr.

 

 

Ampakama Malbec 2013, Argentina. 2 stjerner.

Animalsk i duften. Opløsningsmiddel. Røde bær, violer og lakrids. Flad og savner syren, ja savner nærmest alt. 81

Alkoholprocent: 13,5

Set hos laudrup.dk til 408 kr. for seks styk

 

 

Domaine Grand Tinel Cotes du Rhone 2010, Frankrig. 4 stjerner.

Fadpræget og flæsket i duften. Brombær, krydderier, cigar og vanilje. Let tørre tanniner og mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Holte vinlager til 780 kr. for seks styk

 

 

Roger Sabon Cotes du Rhone 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Røde bær i duften. En let og ikke specielt kraftig rhone vin med et krydret udtryk, brombær, tobak, kaffe og vanilje. Lidt spinkel i udtrykket og bør ikke serveres til for kraftig vin. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vinikassevis.dk til 240 kr. for tre styk

 

 

Le Preare Turris Ripasso 2012, Italien. 4 stjerner.

Brændte bærtoner i duften. Kærnemælk, brombær, tobak, krydderier og vanilje. Tørre men velintegrerede tanniner. Lidt kort i eftersmagen. Starter bedre end den ender. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vinikassevis.dk til 300 kr. for tre styk

 

 

Guigal Cotes du Rhone Cuvee Philipson 2007, Frankrig. 4 stjerner.

Sødlige bær i duften. En krydret smag med brombær, tobak, læder og vanilje. Meget fadpræget noget vandig i afslutningen. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

AM Silvanus 2009, Spanien. 4 stjerner.

Mørke bær og vanilje i næsen. Umiddelbar noget vandig i stilen. Brombær, lette krydderier og strejft vanilje. Pæn krydret eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos d-wine.dk til 1050 kr. for seks styk

 

 

Enamore 2012, Argentina. 4 stjerner.

Parfumerede vanilje toner i duften som fortsætter i smagen med brombær, peber, tobak og sødlige vanilje toner specielt i eftersmagen. Bliver hurtig kvalm, brænder meget. 87

Alkoholprocent: 15

Set hos eriksorensenvin.dk til 840 kr. for seks styk

 

 

Sartori Amarone della Valpolicella 2011, Italien. 4 stjerner.

Lav intensitet i duften. Men pæn koncentration af især blommer, sorte kirsebær, svampe, lakrids, timian og vanilje. Flot syre og måske mere en ripasso i stilen.

Alkoholprocent: 15

Set hos Spar, Kiwi til 130 kr.

 

 

Domenech Bancal del Bosc 2012, Spanien. 3 stjerner.

Fra Montsant tæt på Barcelona i Katalonien. Sorte kirsebær i duften. En del tørhed i smagen efterfulgt af kirsebær, kirsebærsten, krydderier og vanilje. Noget brændende alkohol. Kort lidt vandig afslutning. 84

Alkoholprocent: 14,5

Set hos dwine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Silver Mountain Zinfandel 2007, Californien. 4 stjerner.

Kirsebær i duften. Frugtig i stilen med en del varme og brændte bær. Brombær, tobak, krydderier og vanilje. Dominerende brændende alkohol i afslutningen. 85

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne på tilbud til 70 kr.

 

 

Torres Gran Sangre de Toro 2010, Spanien. 4 stjerner.

Krydret varme bær. Ikke så koncentreret men meget krydret i stilen. Brombær, tobak, krydderier og vanilje. En simpel og ligefrem vin som måske ikke helt har nok i forhold til at stå op mod julemaden. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Superbest til 90 kr.

 

 

Woodhaven Zinfandel 2012, Californien. 4 stjerner.

Intens fadpræget vin i duften. Let i stilen med umiddelbar bær, let parfumeret, lakrids, krydderier og vanilje. Meget let i stilen og noget vandig eftersmag. Pæn vin men ikke prangende på nogen måde. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vinogvin.dk til 414 kr. for seks styk

 

 

Le Clos du Caillou Le Bouquet des Garrigues 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Røde kirsebær i næsen. Spinkel vin med røde bær, krydderier og vanilje. Let krydret medium lang afslutning. 86

Alkoholprocent: 15

Set hos Vinspecialisten til 150 kr.

 

 

Emina Crianza 2011, Spanien. 4 stjerner.

Animalsk i duften og i smagen kærnemælk, brombær, boysenbær, tobak, chokolade og vanilje. Specielt fadet slår kraftigt igennem. Noget tørre tanniner men en pæn lang frugtig afslutning. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos winefriends.dk til 714 kr. for seks styk

 

 

Atteca Armas 2010, Spanien. 5 stjerner.

Rigtig kraftig vin fra Calatayud i det centrale Spanien på garnacha druen. Peber, brombær, blommer, mørk chokolade og vanilje. Den høje alkohol fornægter sig ikke, men er man til de meget fyldige og kraftige vine vil denne gå rent ind. Pæn syre holder på den massive frugt. 92

Alkoholprocent: 15,5

Set hos AndrupVin.dk til 1494 kr. for seks styk