Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Kæmpe Bourgognetest

Vi undersøger om man kan finde Bourgogne vine til under 300 kr. der er pengene værd

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Vi kigger i denne uge på et af de klassiske men også dyreste vinområder i verden, for at se om det kan lade sig gøre at finde en vin til under kr. 300 kr. Et område der på ingen måde er nemt at kigge nærmere på, da det yderst komplekst.

Bourgogne er på alle måder et fortryllende vindistrikt, hvor nogle af verdens største vine fremstilles. Den samlede mængde er lille, distriktet er småt og efterspørgslen på verdensplan er det stik modsatte. Alle vil drikke Bourgogne. Finessen i disse vine, når de rammer ”bulls-eye” er magisk; det er det, vi som Bourgogne nydere jagter hver gang, vi lirker proppen af en flaske fra området. Efterspørgslen jager priserne i vejret, så sammenhængen mellem pris og kvalitet i dette område ikke kan sammenlignes med noget andet. Lynhurtigt er denne kategori: op til kr. 300,- en smagning af indgangsniveauet her.

Forventninger gik nok i retning af, at de store producenter med de mindre AOP'er og deres generiske Bourgogne Rouge kunne levere den gode flaske vin. Det skete da også et par gange, men det meste af tiden blev der ikke smilet. Mismodigheden satte ind, og den ene skarpe kop vin afløste den anden. Grønne noter, som resultat af umodne druer, eller for stort høstudbytte, stod mere og mere klart som dagens tema. Og producenter der trods deres gode navn sender vine på markedet som ikke giver mening. Alt i alt en stor skuffelse.

 

 

Frederic Esmonin Gevrey Chambertin Estournelles Saint Jacques 2014. 90

Philipsonwine.com / 300 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

God frugtintensitet i næsen, ren og frisk med dybde og modne bærtoner. Godt tørstofindhold, godt med frugtsyre, men ok balanceret af frugtkoncentrationen. Flotte frugttoner, måske en anelse poleret. Chunky tanniner.

 

 

Guillon & Fils Bourgogne Cuvee du Roi 2013. 90

Theis Vine / 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

En saftig og ligefrem pinot. Røde bær i næsen og i smagen lette krydderier, kirsebær og strejf vanilje. Velbalanceret, rimelig dybde og en lang eftersmag.

 

 

Domaine De Suremain Mercurey Clos L'Eveque 2012. 89

Philipsonwine.com / 170 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Sarte bærtoner, blomster, kryddertoner og lidt kompleksitet. God balance i munden med syre og frugtsødme. Ung og frisk med lidt rå kant, men pæn harmoni. Medium længde, ikke den helt store koncentration.

 

 

Domaine Poulleau Pere & Fils Bourgogne 2012, 89

Barrique / 119 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Varm og harmonisk frugt i næsen. Blød og cremet stil, God modenhed og cremet struktur, mørke røde bær og en god balance mellem elementerne. Slutter rent og fint, uden den store kant.

 

 

Domaine Machard de Gramont Chambolle-Musigny Les Nazoires 2014. 88

Bichel / 300 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Hindbær og delikate kryddertoner. Diskret og ikke voldsomt intens næse, men ok bredde. Slank i munden med ferm frugtsyre, lidt ude af balance, selvom der kommer en pæn frugtintensitet i afslutningen. Lidt rå endnu, men kan blive ok i løbet af det næste års tid.

 

 

David Moreau Santenay Cuvee S 2013. 88

Vinspecialisten / 290 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Frisk kirsebærnæse, primær og ungdommelig. Lineært, enkelt udtryk i munden med fokus på struktur frem for aroma.  Markant syre med syrlig og tørrende afslutning, pæn koncentration men lukket i frugten pt.

 

 

Chateau de la Charriere Bourgogne 2013. 89 GODT KØB

Skjold Burne / 120 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Parfumeret kirsebærnæse, sart og feminint udtryk men med en distinkt elegance og intensitet. Let i munden, stadig med parfume og delikat aromatisk udtryk, pæn længde. God balance og chunky frugt, men stilmæssigt til den feminine syrlige, side.

 

 

Philippe Livera Bourgogne 2013, 88

Thewinecompany.dk / 155 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Urter og kirsebær i næsen. Harmonisk let bourgogne med en rimelig fylde og smag. Pænt balanceret men ikke specielt koncentreret. Pæn ligefrem vin.

 

 

Chateau de Santenay Beaune 1 cru 2012. 88

Holte Vinlager / 280 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Intens og voldsom næse, lidt moderne fadpræg. Absolut en vin over middel i denne sammenhæng, som giver stor frugtintensitet. Fin syre/tannin balance der dog slutter lidt spidst og bittert. Velkomponeret i en stil hvor man får lyst til at drikke vinen.

 

 

Chateau de Berzé La Maison Romane 2012. 88

Domaine Brandis / 199 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Fra Macon og fyldig, mørk i stilen med sorte kirsebær, blåbær, krydderier og strejf vanilje. Velbalanceret, pæn syre og rimelig dybde. Lang frugtig rund afslutning. Meget for pengene Bourgogne taget i betragtning.

 

 

Remoissenet Renommee 2013. 88

Otto Suenson Vin / 175 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Fin næse, jordbær, diskrete kryddertoner, lidt kompleksitet. En anelse spinkel i anslaget, der kommer mere koncentration i eftersmagen uden det dog er stort. Til den syrlige side, men balancen holder akkurat.

 

 

Laborde Mercurey VV 2013, 88

MENY / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Ekspressiv næse med brombær og kogte jordbær. Bred og populistisk i sin frugt der bløder hurtigt og nemt ud. Fin harmoni, ingen store spring. Lidt grøn syre og lakrids, der giver modspil på en god måde.

 

 

Nicolas Rossignol Bourgogne 2013. 88

Theis Vine / 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Skovbær i næsen og en syrlig smag med kirsebær, jordbær, lette krydderier og vaniljestrejf. Komplekse noter og en rimelig eftersmag.

 

 

Sebastien Magnien Bourgogne Hautes Cotes de Beaune 2013. 88

Domainebrandis.dk / 129 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Intense røde bær i næsen. En krydret vin med kirsebær, violer, lette krydderier og strejf vanilje. Ganske velbalanceret med en rimelig fylde og mellemlang eftersmag. Meget for pengene her.

 

 

Philippe Livera Bourgogne 2013. 88

thewinecompany.dk / 155 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Fyldig pinot med en pæn dybde. Mørke toner i næsen og sorte kirsebær, peber, krydderier i smagen. Velbalanceret med en rimelig lang og frugtig eftersmag.

 

 

Dominique Laurent Bourgogne Cuvee 1 2013. 87

thewinecompany.dk / 155 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Røde bær i næse og smag. Fint krydret udtryk og en rimelig koncentration. Pæn syre med en lang eftersmag. Ikke en stor vin men som en basis bourgogne fungerer den.

 

 

Joseph Drouhin Santenay Beaurepaire 2013. 87

Vinspecialisten / 295 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Blød og let i stilen med hindbær og jordbær i duft og smag. Let krydret i afslutningen. En pænt balanceret Santenay. Rimelig kompleksitet men måske en anelse for pebret i prisen i forhold til niveuaet.

 

 

Ernest Meurgey Perron Bourgogne 2012. 87

Juuls / 150 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Blød og cremet stil. Harmonisk med finesse og ren rød frugt. Syren følger pænt med uden at ødelægge noget. God vin, som man gerne vil drikke.

 

 

Agnes Paquet Auxey-Duresses 2013. 87

Theis Vine / 230 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Lette jordbærtoner i duften. En let vin med bitre toner, kirsebær, jordbær og lette krydderier. Medium koncentration, pæn syre og en lang afslutning.

 

 

Louis Jadot Pernand Vergelesses 2011. 87

Kjær & Sommerfeldt / 239 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

Udviklet næse med søde jordbærtoner og lidt kompleksitet, ret fin. Let stil med markant syre men også noget saftighed og lidt fedme/tekstur. Lidt rå afslutning.

 

 

Edmond Cornu Ladoix Les Carrieres 2011, 87

Vinens Verden / 299 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Duft af kalk og kirsebær. Pænt anslag der dog afsluttes af lidt for meget syre, Markante men finkornede tanniner. Kunne godt have mere karakter i smagen. Piemontetiske træk.

 

 

Domaine Ramonet Chassagne-Montrachet 2013, 87

Otto Suenson Vin / 295 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

Diskret i duften. Meget afdæmpet i frugten. Lette krydderier og røde kirsebær. Tørre let bitre tanniner.

 

 

Domaine Arnoux-Lachaux Bourgogne 2013. 87

Philipsonwine.com / 170 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Lidt udefineret næse, lidt svovl og frugt samt animalske toner (blod). Ok frugtintensitet, pæn sødme men ikke særlig defineret. Mangler lidt udtryk, men ellers pænt sammensat.

 

 

Nicolas Potel Bourgogne 2014. 87

Vinmonopolet / 150 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

En klassisk Bourgogne uden meget dybde men vellavet med masser af røde bærnoter, lette krydderier i smagen. Savner dog lidt mere dybde. Pæn mellemlang afslutning.

 

 

Bouchard Pere & Fils Beaune du Chateau 2012. 86

Erik Sørensen Vin / 280 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Diskret i næsen. Frugten slår bedre igennem i smagen med kirsebær, violer og vanilje. Pæn syre. Rimelig pæn eftersmag.

 

 

Dominique Laurent Bourgogne Cuvee nr. 1 2012. 86

Thewinecompany.dk / 155 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Spids med hyldebær og rå tanniner, mindre charme, mindre tyngde. Her er klassisk spids Bourgogne. Animalsk urenhed. Kort og spids

 

 

Henri Boillot Bourgogne 2013. 86

Philipsonwine.com / 170 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

K: Bred frugtkompleksitet og lidt fad. Vinen vil gerne en masse. Har tyk frugt og kompleksitet, mangler nok finessen til at hænge det på. Kort men ren frugt.

 

 

Perrotto Givry Clos Salomon 2013. 86

Philipsonwine.com / 200 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Lette mandeltoner i duften. Spinkel med et urtet tone, lette trætoner og bitterstof. Kort afslutning.

 

 

Jacques Girardin Savigny Les Beaune Les Peuillets 2013. 85

Husted Vin / 209 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Lette røde bær og en ærlig ligefrem vin med kirsebær, violer og vanilje i smagen. Rimelig pæn eftersmag og kompleksitet.

 

 

Olivier Leflaive Santenay 2010. 85

Propperiet / 225 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Tyttebær, hindbær og musk. Til den rå side i munden, lidt trætoner, tilbagetrukket frugt, syrlig afslutning, lidt grove tanniner.

 

 

Roux Pere & Fils Nuits Daint Georges 2013, 85

Jysk Vin / 299 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Mørk i sin fremtoning, saftig og med god dybde. Renhed i smagen hvor den sorte frugt dominerer, og syren strammer lidt for meget og grønt. Stilk og frugt følges fint ad, men overdøves af fadet.

 

 

Frederic Esmonin Gevrey Chambertin 2014. 85

Philipsonwine.com / 180 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Friske fadtoner, lidt svovl. Lidt ubalanceret syre, en smule frugtsødme. Ok men lidt kønsløs på aromasiden.

 

 

Bouchard Pere & Fils Bourgogne Hautes Cotes de Nuits 2013. 85

Erik Sørensen Vin / 150 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Spinkel i frugten. Tørre tanniner. Savner koncentration. Lette kirsebær og blomster.

 

 

Terres de Famille Pinot Noir 2013. 85

Philipsonwine.com / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Fadpræg i næsen. Spinkel vin med en del syre. Savner lidt af det meste. Noget enstrenget. Kort syrlig afslutning. 85

 

 

Chateau de Santenay Mercurey 2012. 85

Holte Vinlager / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Mørk skovbund i smagen. Høj syre med en bitter let lukket frugt. Mellemlang eftersmag. 85

 

 

Philip Bouchard Mercurey 1 cru 2013. 85

Kvickly / 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

En let og vellavet vin fra Mercurey. Røde bær i duften med jordbær, kirsebær, lette krydderier i smagen. Lidt vandig men pæn syre og en mellemlang eftersmag.

 

 

Domaine Poulleau Pere & Fils Cotes de Beaune . 85

Barrique / 130 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Lidt animalsk og kogt i duften. Åbner sig mere i smagen med kirsebær, jordbær, krydderier, violer og strejf af vanilje. Lang frugtig eftersmag med et let tanninbid.

 

 

Chateau de la Charriere Chassagne Montrachet 2013. 84

Skjold Burne / 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Urtet i duften. Spinkel og i smagen ribs, rabarber i smagen. Bitter kort eftersmag.

 

 

Domaine Pierre Gelin Bourgogne 2014. 84

Philipsonwine.com / 110 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Intense frugtige toner i duften. Noget spinkel i frugten og meget kort afslutning.

 

 

Domaine Bachey Legros Santenay Les Charmes VV 2012. 84

Vinens Verden / 279 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

Mørke toner i duften. Kort frugt, rimelig koncentration og en høj syre. Mellemlang eftersmag.

 

 

Bouchard Pere & Fils Cotes de Nuits-Villages 2012. 84

Erik Sørensen Vin / 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Let svovlet udtryk, animalske undertoner. Mangler aromatisk definition, rå mundfølelse med bitterhed. Markant tanninbid i finish.

 

 

Pierre Lamotte Hautes Cotes de Beaune 2014. 84

Premier Cru / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Svovl, lidt underliggende søde bærtoner. Kantet mundfølelse med rå tanniner og høj syre. Man fornemmer lidt underliggende frugt, men den kan ikke trænge igennem strukturen.

 

 

Guy Bocard Monthelie Toisieres 2011. 84

Husted Vin / 225 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Markant fad i næsen. Fadet alt for dominerende i smagen med kirsebærsten i smagen. Rimelig koncentration.

 

 

Bouchard Pere & Fils Beaune Avaux 2012. 83

Erik Sørensen Vin / 280 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Mørk i farven. Lille næse, bred i en moden tung frugt. Lakrids og stilke. Frugten bliver helt grøn og uharmonisk. Ingen balance mellem noget. Starter stort ud i næsen, men strammer væk til ingenting.

 

Domaine Michel Juillot Bourgogne 2014. 83

Philipsonwine.com / 100 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Kogt og brændt svovl i næsen. Prikker, uren og urtebed. Ingen frugt, kun våd jord. Nej tak, den har man ikke lyst til at drikke.

 

 

Olivier Wartel Bourgogne 2013. 83

Erik Sørensen Vin / 140 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,5%

Meget spinkel med grønne træk hvilket ikke klæder vinen. Høj syre og nærmest på kanten til at være en rosé' Savner mere fylde og ikke mindst dybde.

 

 

Hudelot-Noellat Bourgogne 2013.82

Theis Vine / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Svovlnæse. Smag af ribs med høj ubalanceret syre, sur smag.

 

 

Chateau de Santenauy Bourgogne 2012. 82

Holte vinlager / 150 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Noget diskret i næsen med en tør let bitter smag af kirsebær med lette krydrede toner. Lidt træt allerede nu og jeg er ikke sikker på den vil blive meget bedre. Kort i afslutningen.

 

 

Pierre Lamotte Bourgogne 2013. 81

Premier Cru / 180 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 12%

Røg og sure bær. Volatil syre og høj bitterkoncentration. Virkelig et spørgsmål om denne er lavet på stilke, fremfor på druer.

 

 

Decelle Villa Bourgogne 2013. 80

Juuls / 219 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

Jordbærtoner i duften. Meget spinkel med lette bærtoner og blomster. Noget tør i afslutningen. Starter bedre end den slutter.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen