Kæmpe cavatest

Vi har testet ikke mindre end 50 cavaer og her er resultatet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Nyt nummer ude nu.

Priser er vejledende og tilbudspriserne er ofte kortere perioder eller baseret på køb af enten 6 eller 12 styk.

Den første cava blev lavet i 1872 af Josep Raventós i Sant Sadurní d’Anoia. Han havde studeret, hvordan man i Champagne lavede mousserende vin og tænkte, at det også burde være muligt i Spanien. Siden har Cava-området været et betydende område i produktionen af mousserende vin.

Der må i dag produceres vin under betegnelsen cava i 10 områder fordelt over Spanien, dog med koncentration i landets nordøstlige hjørne. Omkring byen Sant Sadurní d’Anoia ligger en række af de store cavahuse som Codorníu, Freixenet og Juvé y Camps. Det har da også været disse huse, der primært har drevet udviklingen i de seneste 30 år. Og nu er en ny, spændende udvikling undervejs fra især mindre cavahuse med unge vinmagere, som griber produktionen an på nye måder. De moderne, unge vinmagere tænker anderledes i alle faser. De blander i højere grad internationale druer som chardonnay og pinot noir med de lokale. De eksperimenterer med succes også med ældre, klassiske lokale druer, f.eks. trepat. Trepat møder man f.eks. i en del rosé-cava, som p.t. er den cavaform, som vinder mest frem.

Læs også: Kæmpe test af champagne

 

Agusti Torello Mata Reserva 2011. 92

Intense pærenoter i duften. En meget fyldig vin med fersken, abrikos, nedfaldsfrugt i smagen. Flot mousse og lang eftersmag. 92

Theis Vine 170 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Gramona Imperial Gran Reserva Brut 2010. 92

Fin, frisk gul frugt, intens kalk og de autolytiske brød noter. Balance og fin, ren frugt som signatur i smagen. Lækkert. En stil, jeg vil drikke.

Philipson Wine 170 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Recaredo Terrers Brut Nature Gran Reserva 2009. 92

Nedfaldsfrugt i næsen. Intens i smagen med fersken, abrikos og modne toner. Pakket ind i en flot mousse og lang eftersmag.

Philipson Wine 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Jaume Giró I Giró Montaner Gran Reserva Brut Nature NV. 91

Varm og hyggelig solfyldt duft. Dejligt balanceret, hvor først toast, gær og brød kommer frem. Herefter moden frugt; tropisk, men også røde æbler. Dybde i eftersmagen, hvor det mere mineralske element spiller med.

Wulff & Vin 159 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Dama De Naveran 2013. 91

Intense frugtige toner af især nedfaldsfrugt. Fyldig med røde æbler, limefrugt og fersken. Velbalanceret med en lang eftersmag. 91

Sigurd Muller Vinhandel 118 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Juve y Camps Gran Reserva de la Familia 2012. 91

God, dyb duft. Vanilje, citrus, laurbærblade, toast. Komplet næse. Grønne æbler, hasselnødder, mokka, citrus og en snert af græs. Fint raffinement.

Vinspecialisten 165 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Gramona La Cuvee Gran Reserva Brut 2012. 90

Æbler i duften. Oxideret i stilen, med en flot dybde og i smagen fersken, mineralitet og limefrugt. Velbalanceret med en lang eftersmag.

Philipson Wine 130 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Segura Viudas Reserva Brut NV. 90 GODT KØB

Gummi, toast, voks og en snert af røg. Melon, fyrrenåle, mynte. Pæn sødme, men afslutningen tørrer pænt op. Rig vin.

Vinens Verden 99 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Raventos i Blanc Reserva de la Finca 2007. 90

Intens nedfaldsfrugt i duften. Masser af moden frugt i smagen, pærer, æbler. Taber hurtigt boblerne og meget vinøs i stilen. Lang eftersmag. 91

Vinoble 119 kr. tilbudspris (½ flaske)

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Canals Nadal Brut Nature NV. 90

God dybde i næsen med lidt toast og ymer. Dejlig moden citrus frugt. Mange små boler renser ganen og giver plads til en overflod af æble og citrus. Pæn balanceret afslutning med en bitter kant.

Erik Sørensen Vin 130 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Funambul Equilibri Natural Brut NV. 90

Mineralsk, kalket duft, grønne æbler, lidt blomster. God duft. Ren smag, god frugt med dybde. Vital, intens og forfriskende. Meget drikbar.

Propperiet.dk 135 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

Canals Nadal Gran Reserva 2009. 90

Nedfaldspærer i duften. Flot syre, røde æbler, pærer og citrus. Pæn mousse og en lang eftersmag.

Erik Sørensen 170 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Juve & Camps Cinta Purpura Reserva 2012. 89

Vild næse med skovbær og urter. Bred stil med stor personlighed, her er både urter og bær fra haven. Til sidst kommer den mere forventede tropiske frugt. Balanceret afslutning.

Vinspecialisten 165 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Sumarroca Gran Reserva Brut Nature 2012. 89 GODT KØB

Duft af lanolin, mokka, og let jordet. Flot i munden, meget præcis og elegant, men med udvikling udtalte kaffetoner, men hænger fint sammen med syren. Balanceret og æstetisk.

Philipson Wine 70 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Canals Nadal Brut NV. 89 GODT KØB

Gummi, nougat, citrus og toast i næsen. Sød for en Brut. Gule æbler, honningmelon, karakteristisk bitter afslutning. Pænt eksempel på typen.

Erik Sørensen Vin 100 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Mont Marcal Gran Cuvee Reserva Brut NV. 89 GODT KØB

Popcorn, gummi og græs i duften. Bred smag, ret ristet, storladen stil. God lige nu.

Skjold Burne 100 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Torello Brut Reserve NV. 89 GODT KØB

Klassisk cava næse med udpræget toast. Velkomponeret smag med citrus, æble, toast, citrus i afslutningen. Meget klassisk og præcis fra start til slut.

Wulff & Vin 109 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

Molto Negre Brut NV. 89

Anderledes cavaduft, lidt tyttebær og blomster samt mynte. Gule ferskner i smagen, vitaminpille, orangeskal. Saftig og sødlig på midten, men fin syrlig afslutning. Distinkt. Jeg kan godt li’ den.

Husted Vin 125 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Conde de Caralt Blanc de Blanc Brut NV. 89 GODT KØB

Nougat, lanolin, gummi og æble i duften. Sødmefuld smag, modent æble, meget flæsket, syrlig afslutning men stadig med spor af flæsket. Generøs stil.

Holte vinlager 85 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Codorniu Anna Blanc de Blanc Brut NV. 88

Ekspressiv duft med ananas og orangeblomst. Lidt store bobler i munden, hvor noter af moden frugt forsøges balanceret med en anelse bolchesødme.

Kjær & Sommerfeldt 89 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Codorniu Seleccion Raventos Brut NV. 88

Fyldig næse og en flot mousse. Let oxiderede noter med fersken, abrikos og citrus. Frugtig, lang eftersmag.

Føtex 99 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Bohigas Reserva Brut NV. 88

Lys med grønne æbler i duften. Tør med grapefrugt, citrus og æblenoter i smagen. Pæn mousse og en lang, frugtig afslutning.

Husted Vin 95 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Conde de Caralt Brut NV. 88

Udpræget cavaduft med jord, lanolin, gummi og æble. Fin frugt i smagen, godt indslag med saftig citron og gul pære. Venlig stil med en del sødme på midten. Kommerciel stil men pænt lavet.

Holte vinlager 65 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Mont Marcal Extremarium Reserva Brut NV. 88

God kompleksitet i duften, hø og lidt skovbund samt citrus. Toast, pære og æble primært i smagen. Lidt autolytiske noter, der lægger en fin bund i billedet.

Skjold Burne 100 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Oriol Rossell Brut NV. 88

Gult æble, gummi og lidt floralt i næsen. Udmærket anslag i munden med frugt og fylde, ikke for sødlig, fin friskhed i finish.

d-wine.dk 75 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Mont Marcal Reserva Brut NV. 87

God ren cavaduft, lidt floralt, jord og citrus og en snert af toast. Frisk og intens smag uden stor bitterhed, fin energi fra start til slut.

Skjold Burne 70 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Llopart Reserva Brut NV. 87

Grønne æbler i duften. Spinkel i smagen med en lidt aggressiv mousse. Æbler, limefrugt i smagen. Mellemlang eftersmag.

d-wine.dk 99 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Sumarroca Reserva Brut NV. 87

Godt moden duft med lidt gamle æbler og rabarberstilk. Saftig og læskende stil med mild frugt og en del bobler. Slutter lidt klodset, men er fin i stilen.

Philipson Wine 60 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Grans Moments Brut NV. 87

Stikkelsbær, umodent æble og hvid peber i duften. Mild og balanceret i smagen, hvor æbler blander sig med blomster og lidt hø fra marken.

Vinmonopolet 80 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Dignitat Brut NV. 87

Lanolin, jord, røde æbler i duften. Let toast i smagen, upræcis sødlig frugt, virker lidt træt på midtpaletten. Bitter finish.

Vinmonopolet 80 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Mi Sol Ja Brut Reserva NV. 87

Herlig kompleksitet med nødder og ananasfrugt. Her kommer både lidt autolyse, samt den friskhed der hiver mig tilbage til glasset. Fin syre, der holder afslutningen pænt ren.

Barrique Vin 89 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Cellers de L’Arroc Pupitre Brut NV. 87

Diskret næse med lidt moden fersken og appelsinskal. Smagen er balanceret med lidt sødme til at give fylde og bane vejen for renheden i frugten. En rar vin at nyde.

Barrique Vin 69 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Perelada Cuvee Especial Brut Nature 2013. 87

Intens i duften af nedfaldsfrugt. Aggressive bobler, men bag dem en pæn frugt med fersken, abrikos, modne pærer og citrus. Mellemlang afslutning.

Bilka 95 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Privat Reserva 2014. 87

Let reduktiv næse med svovl og gummi. Slank smag med god fokus. Grønlig, intens citrus. Lidt stram.

Laudrup Vin 120 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Sumarroca Reserva Brut 2013. 86

Lette æblenoter i duften. Pæn fylde, fersken, pærer og citrus. Lidt aggressive bobler. Mellemlang eftersmag.

Philipson Wine 70 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Rovira Baques Brut Nature NV. 86

Appelsin, melon og fersken. Små fine bobler, samt noter af græs og citrus. En ganske uinteressant vin, der ikke skræmmer nogen.

Thewinecompany.dk 85 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Vibracions Brut NV. 86

Sulfo og sure blomster. Nærmest sauvignon blanc i sit hyldeblomstudtryk. Masser af frugt og en god del bobler, ikke helt ren i afslutningen.

Barrique Vin 59 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Perelada Reserva Brut NV. 86

Citrus i duften. En simpel og spinkel vin med lette fersken- og limefrugttoner. Pæn mousse og en mellemlang afslutning.

Føtex 69 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Naveran Blanc de Blanc Brut Especial NV. 86

Lav intensitet i duften. Aggressive bobler og en let spinkel frugt. Grønne æbler og limefrugt. Kort i afslutningen.

Sigurd Muller Vinhandel 80 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Castell d'age Anne Marie Brut NV. 85

Røde æbler i duften. Aggressive bobler med æbler, pærer og grapefrugt. Mellemlang eftersmag. 86

Wulff & Vin 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Codorniu Clasico Brut NV. 85

Diskret i næsen. Aggressive bobler, og frugten har svært ved at trænge igennem. Æbler, pærer og en mellemlang eftersmag. 84

Bilka 65 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Vibracions Brut Nature NV. 85

Let gæret i duften. Spinkel, knastør med grapefrugt, citrus. Pæn mousse men savner mere dybde og en længere afslutning.

Barrique Vin 89 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Marien Brut NV. 85

Intense, frugtige toner i duften. Let frugtsmag, en smule aggressive bobler med en lidt kort eftersmag. Starter bedre end den slutter.

Vin & Vin 75 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Freixenet Cordon Negro Brut NV. 84

Lime og citrus i næsen. Sukret smag, begrænset karakter, flormelis og lime, ok mousse. Simpel og kønsløs.

REMA 1000 55 kr.

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

Rosé

 

At Roca Rosat Reserva Brut 2014. 90

Frugt og saft i smagen. Små herlige bobler, der angriber lidt voldsomt. Herlig fin frugt, der er helt ren og nydelig i stilen. Den har man lyst til at drikke.

Theis Vine 135 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Privat Reserva Rosé Brut Nature NV. 88

Lette røde bærtoner i duften. Syrlig i stilen med kirsebær og hindbær i smagen. Elegant med en mellemlang eftersmag.

Laudrup 140 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Mont Marcal Rosado Brut NV. 87

Røde, gamle nedfaldne bær, som i smagen er helt friske og levende. Saftig med god renhed og pæn længde. Slutter af lidt bittert.

Skjold Burne 80 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Conde de Caralt Rosado Brut NV. 86

Meget frugtig i både næse og smag. En simpel og velfungerende vin. Jordbær og kirsebær. Mellemlang eftersmag. 86

Holte vinlager 75 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 12%

 

 

Cellers de L’Arroc Pupitre Rosé Brut NV. 86

Udtalt gæret duft med laktiske toner. Syrlig rød frugt, tranebær, bedre smag end duft, vibrerende og løftet, men vær parat til syren – den er heftig.

Barrique Vin 69 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

 

Vibracions Rosé Brut NV. 75

Lidt træt duft af jordbær og rugbrød. Snert af eddikesyre. Upræcis og tæt på udrikkelig.

Barrique Vin 59 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2018 Alc.: 11,5%

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

0 kommentarer
Vis kommentarer