Kæmpe test af box-vine

Vi har testet ikke mindre end 31 bag-in-box vine

Myten om den dårlige "pap-vin" kan godt aflives. Før i tiden var vin der ikke var på flaske, synonym med dårlig kvalitet og garanteret hovedpine dagen efter. Den kunne til nød bruges til madlavning, blandes i sommerbowler eller lignende. Bag-in-box vine er derimod praktiske og ofte gode køb. Typisk slipper man for at slæbe de tunge glasflasker hjem og man har altid et glas ved hånden uden at skulle åbne en hel flaske og sidst, men ikke mindst, er der en besparelse på 30-40 % sammenlignet med flaskepriser.

Holdbarheden på en bag-in-box vin er man ofte ikke helt enig i og afhænger også af vinen. Når hanens banderole brydes holder vinen sig frisk i op til seks uger, siger de fleste. Mine egne erfaringer er, at hvidvine helst ikke skal stå mere end 3-4 uger mens røde godt kan stå noget længere. Og des kraftigere én vin des længere holder den smagen. Til gengæld skal man ikke købe vinene og gemme dem i årevis. Typisk skal en vin drikkes inden for 1 år og oftest står der udløbsdato på boksen. Man skal dog være opmærksom på at der er tilsat mere svovl til vinene end normalt for at forbedre holdbarheden. Det kan gøre vinene en smule mere rå i stilen og det anbefales derfor at hælde vinen op i en karaffel før den serveres.

Læs også: Stor sherry test

 

 

Old Vine Tempranillo, Spanien.  5 stjerner.

Vin lavet af danske David Tofterup fra tempranillo druer fra det varme centrale Spanien. Intense røde bær i duften. Brombær, lakrids, krydderier og strejf vanilje i smagen. Dette er imponerende godt til prisen. Pæn koncentration, bløde tanniner og meget velbalanceret. Til 25 kr. for en falske omregnet er dette et kup.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY på tilbud til 100 kr.

 

 

Viña Borgia Garnacha, Spanien.  5 stjerner.

Modne tætte bær i duften. En rimelig koncentreret vin med sorte kirsebær, peber, bagte krydderier og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang frugtig eftersmag. Den er måske ikke specielt billig men bestemt pengene værd.

Alkoholprocent: 14

Set hos laudrup.dk til 561 kr. for tre bokse

 

 

Corte Aurelio Nero d'Avola, Italien.  2 stjerner.

Fra Sicilien. Bitter noget sur i duften. Bitter udpint frugt i smagen. Kirsebær, lakrids og vanilje. Kort eftersmag. Fordommene om box vinene blev desværre bekræftet med denne som bestemt ikke er spændende.

Alkoholprocent: 13

Set hos Lidl på tilbud til 100 kr.

 

 

Corte Aurelio Primitivo Salento, Italien.  3 stjerner.

Fra hælen i det sydligste Italien på primotivo druen. Ikke meget i duften. I smagen diskret bærsmag af brombær, lette krydderier og vanilje. Noget tør kort afslutning. Nogen stor oplevelse er det ikke men fungerer netop lige.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Lidl på tilbud til 100 kr.

 

 

Swartland Bin 101 Shiraz Cabernet Sauvignon 2014, Sydafrika. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Swartland nord for Cape Town, et område som buldrer frem med ganske spændende vine. Mørke intense bær i duften. En yderst saftig vin med brombær, solbær, krydderier og vanilje i smagen. Ikke specielt lang eftersmag, men man får meget for pengene i denne vin.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MENY på tilbud til 105 kr.

 

 

Riscal 1860 white B-i-B 2014, Spanien. 4 stjerner.

Vin på verdejo druen givet fra Rueda lidt nordvest for Madrid. Blomsteret duft og i smagen fersken, melon og lette krydderier. En let vin til terrassen eller en salat en sommeraften. Pæn balance og syre. Ingen fad.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 149 kr.

 

 

Riscal 1860 Tempranillo B-i-B 2013, Spanien. 4 stjerner.

En krydret vin med en pæn koncentration. Brombær, sort peber, varme krydderier og lakrids i smagen. Ikke voldsom meget fad og en ung frisk vin i stilen. Vil stå godt til grillmad. Pæn lang eftersmag. Fire flotte stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MENY til 149 kr.

 

 

Tabiso Shiraz B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

Brændte toner i duften. En fyldig og saftig vin med smag af brombær, bagte krydderier, tobak og vanilje. Meget oversøisk i stilen men flot koncentration me også lidt stikkende alkohol. Server den til grillmad.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos MENY, nemlig.com m.fl. til 130 kr.

 

Coteaux D’aix en Provence B-i-B 2014, Frankrig. 5 stjerner.

Helt lys rosévin lavet med økologiske druer. Duft af jordbær og i smagen røde kirsebær, blomster, citrus og melon. Flot balanceret med en pæn lang eftersmag. Ganske imponerende vin til prisen. 

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Irma til 189 kr.

 

 

Tabiso Chardonnay B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

En mørk og fyldig chardonnay som man fornemmer er lavet af meget modne druer. Fersken, honningmelon, citrus og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang eftersmag. Måske ikke så kompleks men fungerer ganske pænt.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY, nemlig.com m.fl. til 130 kr.

 

 

Tabiso Chardonnay B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

En mørk og fyldig chardonnay som man fornemmer er lavet af meget modne druer. Fersken, honningmelon, citrus og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang eftersmag. Måske ikke så kompleks men fungerer ganske pænt.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY, nemlig.com m.fl. til 130 kr.

 

 

Swartland Bin 102 Bush Vines Chardonnay B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

Intens i duften af limefrugt. Ikke nær så intens i smagen men med fersken, abrikos, citrus og smørblomster. Let bitter kort eftersmag. Lidt neutral.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY på tilbud til 105 kr.

 

 

Wine of S.E. Australia Chardonnay Colombard B-i-B 2014, Australien. 3 stjerner.

Ikke meget i duften og i smagen en ganske neutral vin med strejf af fersken, citrus og en let krydret afslutning. Kort afslutning. Meget afdæmpet vin men som fungerer.

Alkoholprocent: 13

Set hos Lidl til 100 kr.

 

 

Sunrise Rosé B-i-B 2014, Chile. 4 stjerner.

En frugtig og ligefrem rose med jordbær, kirsebær, blomster og limefrugt i smagen. Rimelig intens med en mellemlang eftersmag. Server den på terrassen eller til en salat. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 13

Set hos Superbrugsen på tilbud til 120 kr.

 

 

Torres Esmeralda Rosé B-i-B 2014, Chile. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Katalonien og Spaniens største vinhus kommer denne rosé. Intens og blomstret i duften med jordbær. Intens og kraftig smag af modne røde bær, lette krydderier og blomster. En let sødme i afslutningen. Vil gøre sig godt til sommersalater og fjerkræ.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 152 kr.

 

 

Wine of South Africa Shiraz Rosé B-i-B 2014, Sydafrika. 2 stjerner.

Ingenting i duften. I smagen en lidt bitter kort smag. Røde bær, vingummibamser og umodne røde æbler i smagen. Kort afslutning. Bestemt ikke en rosé værdig.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Lidl til 100 kr.

 

 

Due Passi Vino Rosso Appasimento B-i-B, Italien. 3 stjerner.

Vin lavet på devist tørrede druer. Det giver en intens og kraftig vin. Og intens er den  i duften af kirsebær som fortsætter i smagen med kirsebærsten, marcipan, varme krydderier og vanilje. De noget bitre noter fortsætter i afslutningen hvilket ikke helt fungerer.

Alkoholprocent: 12

Set hos Superbrugsen på tilbud til 152 kr.

 

 

Vina Tarapaca Cabernet Sauvignon Merlot B-i-B, Chile. 4 stjerner.

Fra det centrale varme Chile med et præg af eukalyptus i duften. I smagen solbær, peber, krydderier og vanilje. Velbalanceret med en lidt grøn eftertone.

Alkoholprocent: 14

Set hos Skjold Burne på tilbud til 150 kr.

 

 

Salento Primitivo B-i-B, Italien. 5 stjerner.

Fra det sydligste Italien på primotiveo druen. En kraftig og koncentreret vin med masser af krydrede toner i duften. I smagen blommer, lakrids, bagte krydderier og vanilje. Sødlig rund afslutning. En vin der skriger på grillet kød.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Skjold Burne på tilbud til 170 kr.

 

 

Wine of South Africa Sauvignon Pinotage B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

Vin på den lokale pinotage drue her blandet med cabernet sauvignon. Mørke krydrede toner i duften. I smagen sorte kirsebær, solbær og krydderier. Tør lidt kort eftersmag. Pæn koncentration.

Alkoholprocent: 14

Set hos Lidl til 110 kr.

 

 

Chevalier de Fauvert Merlot Rouge 2014, Frankrig. 2 stjerner.

En spinkel vin på merlot, med sur klarklud i duften og i smagen solbær, lette krydderier og strejf vanilje. Simpel meget spinkel vin med en kort eftersmag.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Lidl til 93 kr.

 

 

Cotes du Rhone Nobles Dames B-i-B, Frankrig. 3 stjerner.

Ikke meget i duften og en lidt spinkel rhone vin med kirsebær, brombær, tobak og lette krydderier i smagen. Kort noget tør eftersmag. Savner mere af det hele.

Alkoholprocent: 13

Set hos Superbrugsen på tilbud til 120 kr.

 

 

Aureto alouette B-i-B 2014, Sydafrika. 4 stjerner.

Fra Vaucluse i Rhone. En fyldig krydret hvidvin med fersken, abrikos, krydderier og blomster i smagen. Lang krydret eftersmag. En fyldig vin til laks eller grillet fisk. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos jyskvin.dk til 299 kr. (5 l)

 

 

Aberdeen Angus Malbec B-i-B, Argentina. 4 stjerner.

Mørke bær i duften og en krydret vin med brombær, chokolade, tobak og vanilje. Lidt mere fad end man normalt finder i malbec vinene og en lang pæn krydret afslutning. En rigtig grillvin til de varme sommeraftener. Server den ikke for varm.

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 153 kr.

 

 

Trionfo Maximo Rosso Veneto B-i-B 2013, Italien. 3 stjerner.

Intense sort kirsebær i duften som fortsætter i smagen med bitre krydderier, marcipan og vanilje. Bitter og noget tør afslutning. Rimelig koncentration. Til prisen vil jeg forvente mere.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY til 170 kr.

 

 

Les Dauphins Rosé B-i-B, Frankrig. 3 stjerner.

Lidt tam i duften og i smagen røde kirsebær, blomster, limefrugt og lette krydderier. En lidt bitter eftersmag. Havde forventet mig mere af denne.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos MENY til 170 kr. (2,25 l)

 

 

Corterosso B-i-B, Italien. 3 stjerner.

På sangiovese fra et område øst for Firenza ved kysten. I duften kirsebærsten som fortsætter med blommer, letbrændte krydderier, kirsebær, lakrids og vanilje. Koncentreret med en bitter lidt brændt eftersmag. Pæn syre men alt i alt lidt skæv.

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY til 128 kr. (2,25 l)

 

 

Piccini Memoro Rosso B-i-B, Italien. 5 stjerner.

En let krydret vin med sorte kirsebær, tobak, krydderier og vanilje. Velbalanceret med en lang krydret eftersmag. Ganske ligefrem og fungerer godt. Lang lidt mørk krydret eftersmag. Når den er på tilbud er den fem stjerner værd.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 175 kr.

 

 

Castelforte Appassimento Rosso Veneto B-i-B, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Fra det sydlige Veneto ned mod Venedig. Mørke bagte bær i duften. Vinen er lavet på delvist tørrede bær og det fornemmes i koncentrationen og ikke mindst i sødmen. Brombær, mørk chokolade, cigar og vanilje i smagen. Let bitter og sødlig afslutning. Meget vin for pengene.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY på tilbud til 100 kr. (2,25 l)

 

 

Piccini Memoro Bianco B-i-B, Italien. 3 stjerner.

Noget neutral både i duft og smag. Rimelig fedme med smag af fersken, melon, blomster men jeg savner i den grad syren. Så vinen fremstår lidt flad og tung i stilen. Kort lidt bitter afslutning.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY til 175 kr.

 

 

Castelforte Rosato B-i-B 2013, Italien. 4 stjerner.

Røde kirsebær i duften og i smagen friske jordbær, limefrugt, kirsebær, melon og lette krydderier. Meget frugtig i udtrykket men jeg savner lidt mere syre. En rigtig terrassebasker.

Alkoholprocent: 12

Set hos MENY på tilbud til 150 kr. (2,25 l)

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

 

5 kommentarer
Vis kommentarer