Kæmpetest af malbec vinene

Vi har i denne uge testet 46 Malbec vine primært fra Sydamerika

Malbec vinene er kendt for at være frugtige, kraftige og med en del tannin. Oprindeligt stammer Malbec fra det sydvestlige Frankrig, hvor den meget længe har været en fast ingrediens i blandingsvine, men uden at have gjort meget væsen af sig selv. I dag er det mere sandsynligt at finde en malbec vin fra Sydamerika og især fra Argentina hvor druen er blevet landets uden tvivl mest profilerede drue. .

Før i tiden blev den næsten udelukkende benyttet som hjælpesort i Bordeaux, til at blødgøre vine. Men i dag har Merlot overtaget det job. Den indgår stadig flittigt i mange blandingsvine fra Sydvestfrankrig, men det er i Cahors den er mest udbredt og herhjemme er især Prinsen Henriks vine kendte.

I Argentina ser Malbec vinene kun en vej og det er opad. Salget og interessen for den sorte drue er stødt stigende og det samme er kvaliteten. 28.000 ha er plantet med Malbec i Argentina og druen udgør 40% af al export af Argentinsk vin.

85% af alle Malbec vine kommer fra Mendoza. Her på plateauet som varierer mellem 450 og 1500 m. skabes der mange forskellige stilarter af Malbec vinene. Det ser man bl.a. i at man kan finde blommeagtige tunge malbec vne og modsat nærmest kirsebæragtige elegante vine. Det er dog i de højeste områder Agrelo, Pedrieel og Vitalba i Lujan de Cuyo samt La Consulta, Tupungato og Vista Flores i Uco Valley at de bedste vine findes.

De bedste vine kan uden problemer gemmes 8-10 år men man mangler stadig at se hvordan de bedste vil udvikle sig gennem flere årtier.

Alle vinene er udover stjerner vurderet efter 100 point skalaen.

Kom til stor spansk vinfestival og smag over 200 vine

 

 

Kaiken ultra Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner.

Intense bærtoner. Umiddelbar fad i smagen og virker som en vin med en del nye fade. Brombær, sorte kirsebær, saltlakrids og vanilje. En del koncentration og en lang vedvarende eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble på tilbud til 139 kr.

 

 

Lagarde Malbec 2012, Argentina. 3 stjerner.

Intense røde bær. Syrerig vin med umodne blommer, kirsebær, lette krydderier og violer i smagen. Let i stilen med en mellemlang eftersmag. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinmonopolet.dk til 540 kr. for seks styk

 

 

Don Tomas Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

Sødlige bær i duften. Modne jordbær, sødlige toner, varme bagte krydderier og vanilje. Savner køligheden og elegancen. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos Holte vinlager til 285 kr. for seks styk

 

 

OPI Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

Sorte bær i duften. Noget spinkel i udtrykket med røde jordbær, krydderier og vanilje i smagen. Kort lidt vandig afslutning. 86

Alkoholprocent: 14

Set hos SuperBrugsen på tilbud til 50 kr.

 

 

Terrazas Altos del Plata Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

En malbec i den simple stil med umiddelbare bær duft og smag. Let sødlige krydderier. Noget tør i eftersmagen og ikke specielt koncentreret. Men fungerer pænt. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos nemlig.com til 159 kr. for to styk

 

 

Vinalba Malbec 2014, Argentina. 3 stjerner.

Ikke meget i duften. Bitter i smagen med kirsebær, peber, lette krydderier. Let i stilen med en kort eftersmag. Havde forventet mig mere af dette hus. 86

Alkoholprocent: 14,5

Set hos laudrup.dk til 900 kr. for tolv styk

 

 

Kaiken Malbec 2012, Argentina. 4 stjerner.

Kærnemælk og varme bær i duften. Koncentreret i stilen med varme jordbær, bagte krydderier og vanilje. Meget varm i udtrykket. Fire pæne stjerner. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble på tilbud til 79 kr.

 

 

Santa Ana Homage Malbec 2014, Argentina. 4 stjerner.

Røde bær i duften. Let vin i stilen. Kirsebær, jordbær, peber, lette krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 12,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 39 kr.

 

 

Montes Alpha Malbec 2011, Chile. 4 stjerner.

Boysenbær i duften. Pæn syre og let vin med masser af røde bær, grønne toner, violer, timian og strejf vanilje. Pænt balanceret. 88

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinoble på tilbud til 139 kr.

 

 

Altas Cumbres Malbec 2012, Argentina. 4 stjerner.

Røde kirsebær i duften. Fyldig vin med røde modne bær, varme krydderier og vanilje i smagen. Balanceret med en lang frugtig eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinmonopolet.dk til 960 kr. for tolv styk

 

 

Petit Fleur Malbec 2010, Argentina. 5 stjerner.

Intense røde bær i duften. Varme modne bær, krydderier, tobak og mocca i smagen. Koncentreret og en del fad fornemmes. En let tør men lang afslutning. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 140 kr.

 

 

Finca Flichman reserva Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

Svag intensitet i duften. Umiddelbar meget frugtig i stilen med noget fad. Vandig lidt medicinsk. Savner lidt mere syre og kompleksitet. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY på tilbud til 120 kr. for to styk

 

 

Finca La Escondida Reserve Malbec 2014, Argentina. 4 stjerner.

Intens i duften af mørke bær. Bløde tanniner og i smagen brombær, lakrids, peber og vanilje. Ikke specielt koncentreret med en mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos MENY på tilbud til 100 kr. for to styk

 

 

Ciclos Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

Intense røde bær i duften. En umiddelbar ligefrem vin i den frugtige stil med sorte kirsebær, lette krydderier og vanilje. Saftig og fungerer pænt om end ikke specielt dyb. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Irma til 129 kr. for to styk

 

 

Punto final Reserva Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner.

Sort peber og kaffe i duften. En fyldig saftig vin med kirsebær, varme krydderier, chokolade og vanilje. Flot koncentration og en frisk syre. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 780 kr. for seks styk

 

 

Chakana Estate Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

En noget syrlig vin med lette røde kirsebær, krydderier, tørstof i smagen. Kort tør eftersmag. 86

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Famiglia Bianchi Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner.

Mandel og vanilje i duften. En noget fadpræget vin med brombær, sorte kirsebær, timian og vanilje. Koncentreret med bløde tanniner. Pænt balanceret. 89

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 120 kr.

 

 

Domaine Bousquet Reserve Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Intense røde bær i både duft og smag. Koncentreret flot vin med pæn syre og lang eftersmag. Bløde tanniner. 90 

Alkoholprocent: 14,5

Set hos wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Trapiche Melodias Malbec 2012, Argentina. 4 stjerner.

Intense bær i duften. En del fad fornemmes og meget ung i stilen. Simpel malbec uden specielt mange lag og dybde. Pæn syre men lidt spinkel. Mellemlang afslutning. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos SPAR, MENY til 60 kr.

 

 

Chateau de Cayx Malbec 2012, Frankrig. 5 stjerner.

Prins Henriks vin fra Cahors. Mørke skovbær i duften. Koncentreret med sorte kirsebær, tobak, mørk chokolade, mynte og vanilje. Flot balanceret vin med mange nuancer. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Vinspecialisten til 175 kr.

 

 

Chakana Estate Selection Malbec 2013, Argentina. 4 stjerner.

Kærnemælk og røde bær i duften. I smagen let tør med modne jordbær, sorte kirsebær, varme krydderier og vanilje. Lidt simpel mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos thewinecompany.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Chakana Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Intense mørke bær. Koncentreret med brombær, kirsebær, kaffe, tobak og strejf mineralitet i afslutningen. Saftig lang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos thewinecompany.dk til 360 kr. for seks styk

 

 

006 Malbec 2013, Argentina. 3 stjerner.

Mælket med en intens duft af jordbær. I smagen røde bær, violer, tobak og vanilje. Lover mere i duften end den kan leve op til. 87

Alkoholprocent: 13,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 600 kr. for seks styk

 

 

Punto final MLB Malbec 2014, Argentina. 4 stjerner.

En ung vin med røde bær i duften. En simpel men saftig vin som er lavet til at nyde nu. Røde kirsebær, blomster med bløde tanniner og en pæn syre. Ikke specielt koncentreret og dyb. Server den til ikke for kraftig mad. 87

Alkoholprocent: 14

Set hos eriksorensenvin.dk til 420 kr. for seks styk

 

 

Punto final Renacer Malbec 2009, Argentina. 5 stjerner.

Topvinen fra Renacer lagret 24 mdr. på franske fade. En koncentreret vin med blommer og varme krydderier i duften. I smagen kirsebær, lakrids, mørk chokolade og vanilje. Tæt og velbalanceret vin med en lang vedvarende eftersmag. 92

Alkoholprocent: 15

Set hos eriksorensenvin.dk på tilbud til 300 kr.

 

Chakana Estate Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Kærnemælk i duften. En saftig og rimelig fyldig malbec med brombær, sorte kirsebær, chokolade, violer og vanilje i smagen. Bløde tanniner, let antydning fra fadet, pæn syre og lang eftersmag. En malbec som er klar og fungerer flot. 90

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 474 kr. for seks styk

 

 

Zuccardi Zeta Malbec 2010, Argentina. 5 stjerner.

87% Malbec og resten cabernet sauvignon fra Valle de Uco. Intens bærduft. En koncentreret fyldig vin med blommer, violer, peber og vanilje. Meget koncentreret med en let sødlig afslutning. En vin til kraftig mad. 91

Alkoholprocent: 15

Set hos jyskvin.dk til 259 kr.

 

 

Elsa Bianchi Malbec 2013, Argentina. 3 stjerner.

Ikke meget i duften. En noget spinkel og kort vin med antydning af røde bær, kaffe, blomster og vanilje. Men meget simpel og vandig i afslutningen. 84

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 70 kr.

 

 

Trapiche Iscay Malbec 2008, Argentina. 5 stjerner.

Blend også med cabenet franc. En elegant blød vin, hvor man fornemmer den har fået lidt alder. Brombær, kirsebær, lakrids, tobak, krydderier og vanilje. Yderst flot balanceret med en lang blød eftersmag. 92

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Amka Tlf. 8641 9600 til 395 kr.

 

 

Viu Manent Malbec Reserva 2013, Chile. 3 stjerner.

Malbec druen har også flyttet over Andesbjergene og der ses flere og flere vine fra Chle på druen. Denne dog noget spinkel, røde bær, tobak og vanilje. Noget simpel i udtrykket, med en kort let bitter eftersmag. Langt fra den Malbec man ellers finder på sydamerika. 81

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 480 kr. for tolv styk

 

 

Felino Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

En saftig ligefrem malbec med tobak, brombær, kirsebær og vanilje. Huset som ledes af californiske Paul Hobbs gør det godt på disse kanter og denne basisvinen har et pænt niveau. Druer fra forskellige plots og 8 mdr. fad. Velbalanceret med mellemlang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

Alpamanta Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Lavet af halvt danske Andrej Razumovsky. En fyldig og saftig vin med mørke bær, lakrids, peber og vanilje. Let bitter med et mineralsk bid i afslutningen og tanninerne fornemmes. Ganske spændende flot vin. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

Mendel Lunta Malbec 2011, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Fra Luyon de Cuyo i 1000 meters højde ved Mendoza fra en af de måske mest spændende vinhuse. Lunta som er lavet på stokke tilbage fra 1928. En duft af sorte bær og i stilen en koncentreret kødfuld vin med smag af blommer, peber og krydderier. Meget flot balance og en yderst flot vin især prisen taget i betragtning. Lang frugtig afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,3

Set hos philipsonwine.com til 1080 kr. for tolv styk

 

 

Bramara Malbec Luján de Cuyo 2012, Argentina. 5 stjerner.

En koncentreret meget fyldig malbec fra Vina Cobos. Ristede kaffebønner i duften og i smagen brombær, mørk chokolade, lakrids, tobak og vanilje. Flot balanceret med en lidt brændt eftertone. Bløde velintegrerede tanniner. Bulderbasse malbec. 91

Alkoholprocent: 14,9

Set hos philipsonwine.com til 2160 kr. for tolv styk

 

 

Altolandon L'Ame Malbec2010, Spanien. 3 stjerner.

Ikke ofte man ser malbec vine fra Spanien og her fra Manzuela i det østlige Spanien. En syrlig ikke specielt koncentreret vin. Ikke meget i duften og i smagen røde kirsebær, sort peber, rabarbertoner og violer. Tørre tanniner og jeg savner lidt mere dybde og koncentration. Mellemlang knastør afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5

Set hos d-wine.dk til 894 kr. for seks styk

 

 

Viu Manent Malbec Gran Reserva 2013, Chile. 3 stjerner.

Grønne umodne toner i duften. En spinkel noget syrlig malbec med kirsebær, lakrids, peber og lette krydderier. Meget grøn og urtet i stilen. Savner mere koncentration, hertil er den for let. 83

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 720 kr. for tolv styk

 

 

Viu Manent San Carlos Malbec 2013, Chile. 4 stjerner.

Enkeltmarks malbec fra Colchagua dalen. Sorte bær og urtet i duften. Pæn koncentration med violer, sorte modne kirsebær, lakrids og krydderier i smagen. Ikke specielt koncentreret men elegant og velbalanceret. Saftig lang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for tolv styk

 

 

Catena Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Fra en af pionererne i vinproduktionen i Argentina. Mørke intense bær i duften. Modne sorte kirsebær, animalske toner, kørvel og vanilje i smagen. Flot balanceret og en saftig fyldig vin. Let tør afslutning. 90

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

Salentein Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner. GODT KØB

Fra den lidt køligere Uco dal. Modne bærnoter i duften. Pæn umiddelbar syre og kirsebær, rønnebær, tobak og et lidt urtet udtryk. Velbalanceret, fyldig med en lidt tør afslutning. Godt køb til udsalgsprisen. 88

Alkoholprocent: 14

Set hos Føtex til 120 kr. for to styk

 

 

Marchiori & Barraud Malbec 2011, Argentina. 4 stjerner.

Mørke krydrede toner i duften. Kraftig let oxideret i stilen med en let sødme, blommer, lakrids, peber, bagte krydderier og vanilje. Lidt tung og marmeladeagtig i stilen. Lang eftersmag. Savner lidt i syren i forhold til den varme massive frugt. 89

Alkoholprocent: 14,9

Set hos philipsonwine.com til 1200 kr. for tolv styk

 

 

Bodega Noemia J. Alberto Malbec 2013, Argentina. 5 stjerner.

Fra det kølige Patagonien, lavet af danske Hans Vinding Diers. Intense røde bær i duften. En spændstig malbec med en høj syre og ikke specielt koncentreret. Saftig og elegant i udtrykket. Meget mineralsk i udtrykket. Flot, spændende og meget anderledes end vinene fra Mendoza. 91

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 400 kr. for to styk

 

 

Domaine Bousquet Grande Reserve Malbec 2011, Argentina. 5 stjerner.

Sødlige intense bær i duften. Blommer, lakrids, peber, varme krydderier og vanilje i smagen. Alkoholen pænt integreret trods de over 15 %. Koncentreret svulstig vin men som fungerer flot. 92

Alkoholprocent: 15,5

Set hos wine.dk til 165 kr.

 

 

Chakana Ayni 2013, Argentina. 5 stjerner.

Topvinen fra Chakana og en malbec fra Altamira i Uco dalen med en smule cabernet franc. Intens i duften med lakrids og røde bær. I smagen kirsebær, violer, tørret skinke, krydderier og vanilje. Bløde venlige tanniner. Flot balanceret med en lang eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5

Set hos thewinecompany.dk til 1050 kr. for seks styk

 

 

tres 14 Malbec tinto de garage 2010, Argentina. 5 stjerner. BEDSTE MALBEC

Fra gamle stokke i Uco Valleys Tupungato og Vistaflores. Lavet af den kendte vinmager Daniel Pi og er hans private garageprojekt. Intense rødebær i duften.En koncenteret og yderst elegant vin med masser af lag. I smagen brombær, tobak, mørk chokolade, lakrids, timian og vanilje. Dette er håndværk fra bedste skuffe. 94

Alkoholprocent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 3600 kr. for tolv styk

 

 

Don Baltazar Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner.

Fra San Juan nogle hundrede km nord for Mendoza. En varmere Malnec i stilen med blommer, modne kirsenær, krydderier, lakrids og vanilje. Velbalanceret med bløde tanniner og en vin til at nyde nu. Lidt lav i syren men har akurat nok til at holde den varme frugt oppe. Ganske flot køb. 90

Alkoholprocent: 14

Set hos laudrup.dk til 1344 kr. for tolv styk

 

 

Catena Alta Malbec 2012, Argentina. 5 stjerner.

Fra 5 af Catena bedste parceller, flere i op til 1500 meters højde. En koncentreret vin med blommer, lakrids, tobak og sorte kirsebær. Stadig ung med en del tannin, men stort potentiale og pænt pakket ind i en flot syre. Lang eftersmag. 93

Alkoholprocent: 14

Set hos philipsonwine.com til 3000 kr. for tolv styk

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen