Test af de ædle dessertvine

Vi har i denne uge kastet os over de lyse dessertvine

Den anden hvide type er vine hvor man lader druerne angribe af råd og derefter presser dem. Oftest kendes disse vine under Noble Late samt druens navn eller i Bordeaux som Sauterne eller som Auslese i Tyskland/Østrig. Disse vine vil stå godt til de mere syrlige desserter med især æbler, pærer samt marcipan. En nøddekage vil stå rigtig godt til disse vine. Men også en Creme Brulee da vaniljen fra fadene som disse vine oftest lagrer i står godt til netop denne dessert.

 

 

Chateau Piada Sauternes 2012, Frankrig. 5 stjerner.

Appelsin og honning i duften. Intens i smagen af nektar, appelsinskal, krydderier og vanilje. Flot syre. Mellemlang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 1320 kr. for tolv styk

 

 

Domaine de la Motte Coteaux du Layon Rochefort 2013,  Frankrig. 6 stjerner. BEDSTE KØB

Coteaux du Layon Rochefort er Loires svar på Sauternes. Parfumeret i duften, nedfaldsfrugt. I smagen pærer, æbler, honning og blomster. Flot syre og yderst velbalanceret. Flot lang eftersmag. Server den til en æbletærte. 93

Alkoholprocent: 12

Set hos jyskvin.dk til 125 kr.

 

 

Chateau de la Roulerie 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Coteaux du Layon. Diskrete orange toner i duften. Pæn syre og ikke specielt sød. Røde æbler, melon og blomster i smagen. Velbalanceret. En vin der kan gå til mad også. 87

Alkoholprocent: 11

Set hos philipsonwine.com til 1560 kr. for tolv styk

 

 

Kracher Spätlese 2013, Østrig. 4 stjerner.

Citrus og honningtoner i duften. Ikke voldsom sødme. Melon, citrus, fersken og blomster i smagen. Ikke specielt dyb. Mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 12

Set hos philipsonwine.com til 720 kr. for tolv styk (½ fl)

 

 

Kracher Auslese 2012, Østrig. 4 stjerner.

Modne abrikoser og let petroleum i duften. I smagen honning, lette krydderier, melon. Velbalanceret. Mellemlang eftersmag og ikke så koncentreret i stilen. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos philipsonwine.com til 840 kr. for tolv styk (½ fl)

 

 

Kracher Beerenauslese 2011, Østrig. 5 stjerner.

5 Melon i duften med abrikos, blomster, honning i smagen. Høj syre. Velbalanceret. 90

Alkoholprocent: 11

Set hos philipsonwine.com til 1320 kr. for tolv styk (½ fl)

 

 

Kracher Eiswein 2012, Østrig. 5 stjerner.

Intense honning toner i duften. Koncentreret med abrikos, honningmelon, akaciehonning og krydderier. Lang intens eftersmag. 93

Alkoholprocent: 10

Set hos philipsonwine.com til 2400 kr. for tolv styk (½ fl)

 

 

Weingut Rosenhof Orion Eiswein 2010, Østrig. 5 stjerner.

Gruner Veltliner. Honning og røg toner i duften. Intens og koncentreret i smagen med udbredt smag af kostald og derudover honning, abrikos, smørblomster og vanilje. Flot balanceret og svært at sætte en finger på noget her. 92

Alkoholprocent: 11

Set hos Holte vinlager til 169 kr. (½ fl)

 

 

Pillitteri Icewine Vidal 2012, Canada. 5 stjerner.

Syrlig i duften med abrikos. Koncentreret flot vin med blomster, modne abrikoser, blomster og vanilje. Flot syre og en yderst spændende vin. 92

Alkoholprocent: 10,5

Set hos philipsonwine.com til 1800 kr. for tolv styk (0,2 l)

 

 

Domaine Zind Humbrecht Clos Jebsal Selection de Grains Nobles 2010, Frankrig. 6 stjerner.

Pinot gris. 100% Pinot gris. Moden nedfaldsfrugt. Fed konsistens. Modne røde æbler, mineralitet, akaciehonning og vanilje. Flot syre og lang eftersmag. 95

Alkoholprocent: 6,5

Set hos eriksorensenvin.dk på tilbud til 675 kr. (½ fl)

 

 

Domaine Zind Humbrecht Clos Clos Windsbuhl Selection de Grains Nobles 2010, Frankrig. 6 stjerner. BEDSTE VIN

Pinot gris. Mineralsk i duften. Yderst koncentreret med modne pærer, blomster, akaciehonning og vanilje. Yderrst flot pakket ind i en høj syre. Fed kosnsitens og en vin af høj høj klasse. 97

Alkoholprocent: 7,5

Set hos eriksorensenvin.dk på tilbud til 675 kr. (½ fl)

 

 

Sipp Mack Gewurztraminer VT 2008, Frankrig. 4 stjerner.

Krydret blomstret duft. I smagen honningmelon, blomster, krydderier og vanilje. En smule vandig i smagen. Pæn syre med en mellemlang afslutning. 89

Alkoholprocent: 13

Set hos jyskvin.dk til 189 kr. (½ fl)

 

 

Weingut Schloss Lieser Riesling Auslese 2010, Frankrig. 5 stjerner.

Thomas Haag. Pærernoter og petroleum i duften. Høj syre. Citrus, pærer, æbler og blomster i smagen. Meget intens i smagen. Lang syrlig eftersmag. 93

Alkoholprocent: 7

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 299 kr.

 

Se alle testede Moscato d'Asti - klik her

Se alle testede sent høstede dessertvine - klik her

Se alle testede muskat dessertvine - klik her

Se de ædle dessertvine - klik her

Se resten af de testede dessertvine - klik her

Se vinderne af den store lyse dessertvinstest - klik her

 

Kom til stor spansk vinfestival og smag over 200 vine

Kom til stor oversøisk og Californisk vinfestival til oktober

0 kommentarer
Vis kommentarer