Test af muscat dessertvine

Vi har i denne uge kastet os over de lyse dessertvine

Muscat druen er populær til de søde vine. Det skyldes dels det blomstrede, aromatiske udtryk druen har men også at druen generelt har et højt sukkerindhold. De fleste muscat vine er høstet og derefter tilført lidt brandy for at stoppe gæringen. Hermed skaber man en sød vin med et højt alkohol indhold. Disse vine vil stå godt til desserter med især bær som f.eks. frugttærte eller f.eks. is og sorbet hvis vinen serveres kølig nok. 

 

 

Domaine des Bernardins Muscat Beaumes de Venise 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Intens moden frugt i duften. Meget sødmefuld, honning, abrikos, melon og blomster i smagen. Noget bitter afslutning og alkoholen stikker. 87

Alkoholprocent: 15

Set hos thewinecompany.dk til 135 kr.

 

 

Gerard Bertrand Muscat de Rivesaltes 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Blomster og honning i duften. Intens i smagen af honning, abrikos med et krydret udtryk. Savner lidt i syren. Alkoholen stikker lidt af. 87

Alkoholprocent: 15,5

Set hos Vinspecialisten til 135 kr.

 

 

Domaine Piquemal Muscat de Rivesaltes 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Neutral i duften. Frisk i stilen med citrus, abrikos og meget frugtig i smagen. Simpel vin men fungerer pænt. Lidt stikkende alkohol i afslutningen. 87

Alkoholprocent: 15,5

Set hos vinmonopolet.dk til 150 kr.

 

 

Sylphore Muscat de Mireval 2011, Frankrig. 4 stjerner.

Sødlige blomstrede toner. En frisk og ligefrem vin med abrikos, pærer, krydderier og vanilje. Pæn syre med en mellemlang eftersmag. Alkoholen stikker lidt af. 87

Alkoholprocent: 15,5

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 75 kr.

 

 

Finca Antigua Moscatel 2013, Frankrig. 4 stjerner.

La Mancha. Modne pærer i duften. Sød men pænt pakket ind af en flot syre. Abrikos, blomster, akaciehonning og vanilje i smagen. Flot koncentration men starter bedre end den slutter. 88

Alkoholprocent: 12

Set hos Vinspecialisten til 100 kr.

 

 

Torres Floralis Moscatel Oro , Spanien. 4 stjerner.

Svesker, julekrydderier i duften. Umiddelbar sødme, orange, karamel og blomme i smagen. Noget vandig specielt i eftersmagen. Pæn syre. Lang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 15

Set hos Vinspecialisten, Salling til 105 kr.

 

 

Klein Constantia Vin de Constance 2008, Sydafrika. 5 stjerner.

Intense orangetoner i duften. I smagen akasiehonning, pærer, røg, appelsinskal, smør, vanilje og krydderier. Flot syre og meget balanceret. Fed konsistens og hænger lang tid på tungen. 93

Alkoholprocent: 14

Set hos govino.dk til 400 kr.

 

Se alle testede Moscato d'Asti - klik her

Se alle testede sent høstede dessertvine - klik her

Se alle testede muskat dessertvine - klik her

Se de ædle dessertvine - klik her

Se resten af de testede dessertvine - klik her

Se vinderne af den store lyse dessertvinstest - klik her

 

Kom til stor spansk vinfestival og smag over 200 vine

Kom til stor oversøisk og Californisk vinfestival til oktober

1 kommentar
Vis kommentarer