Vinene til den søde tand

Vi har i denne uge kastet os over de lyse dessertvine og testet ikke mindre end 48 af slagsen

Den søde tand stod på en hård prøve da der skulle smages ikke mindre end 48 lyse dessertvin. Og der laves mange spændende søde vine fra hele verden og lavet på meget forskellige metoder. Der var et par gedigne overraskelser og så var konklusionen også, at man får hvad man betale for.

De søde vine har generelt haft svære kår herhjemme. Vi har ikke haft den store tradition med at nyde et sødt glas vin inden middagen som man ofte gør i Sydeuropa og det er ikke ofte man støder på dessertvine til middagene i de danske hjem. Men det er synd, for der er mange rigtig spændende og gode oplevelser ved at nyde et glas dessertvin. Nogen vil endda gå så langt, at nogle dessertvine er en dessert i sig selv og sagtens kan erstatte desserten, men finder man den rigtige dessertvin kan det hæve ja selv en gennemsnitlig dessert til en samlet rigtig flot oplevelse.

Mange af dessertvinene kommer på forskellige flaske størrelser, hvilket kan snyde når man skal vurdere prisen. Vi har under hver vin specifikt skrevet flaskeindhold hvis det er mindre en helflasker med 0,75 l. Når man vurderer prisen på en dessertvin bør man derfor skelne til om det kun er en ½ flaske hvorved prisen jo bliver dobbelt op hvis man skal sammenligne med en hel flaske.

Der findes forskellige stilarter af dessertvine lige fra de lette mousserede vine over de frugtagtige vine og til de tunge sirupsagtige dessertvine. Det kan derfor være en udfordring at sætte vinen til desserten, da det er vigtigt, at især sødmen står godt til desserten. Vi vil derfor under hver type vin komme med et par gode råd til sammensætning.

Alle vinene er udover stjerner bedømt efter 100 point skalaen.

 

Testens bedste vin

 

 

Domaine Zind Humbrecht Clos Clos Windsbuhl Selection de Grains Nobles 2010, Frankrig. 6 stjerner. BEDSTE VIN

Pinot gris fra Alsace og måske områdets bedste vinmager Olivier Humbracht. Mineralsk i duften. Yderst koncentreret med modne pærer, blomster, akaciehonning og vanilje. Yderst flot pakket ind i en høj syre. Fed konsistens og en vin af høj høj klasse. 97

Alkoholprocent: 7,5

Set hos eriksorensenvin.dk på tilbud til 675 kr. (½ fl)

 

Testens 5 bedste køb

 

Chateau de Montifaud Vieux Pineau des Charantes, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB

Nøddeagtig oxideret i duften. Koncentreret med en nøddeagtig smag, tørrede abrikoser, krydderier og vanilje. Lang krydret eftersmag og yderst velbalanceret. 92

Alkoholprocent: 17,5

Set hos ottosuenson.dk til 149 kr.

 

 

Domaine de la Motte Coteaux du Layon Rochefort 2013,  Frankrig. 6 stjerner. BEDSTE KØB

Coteaux du Layon Rochefort er Loires svar på Sauternes. Parfumeret i duften, nedfaldsfrugt. I smagen pærer, æbler, honning og blomster. Flot syre og yderst velbalanceret. Flot lang eftersmag. Server den til en æbletærte. 93

Alkoholprocent: 12

Set hos jyskvin.dk til 125 kr.

 

 

Tesauro Recioto di Soave 2012, Italien. 5 stjerner.   GODT KØB

Modne æbler. I smagen pærer, røde æbler, kanel og vanilje. Oxideret. Flot koncentration og syre. 91

Alkoholprocent: 13

Set hos Irma til 69,50 kr. (0,5 l)

 

 

Deen De Bortoli Botrytis Semillon 2009, Australien. 5 stjerner. GODT KØB

Botrytisnæse. Intens i smagen med abrikos, akaciehonning, blomster og vanilje. Flot syre og lang eftersmag. 90

Alkoholprocent: 11

Set hos MENY til 95 kr. (½ flaske)

 

 

Bricco Riella Moscato d'Asti 2014, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Lidt neutral i duften. Modne ferskner, melon og blomster i smagen. Ligefrem meget klassisk Muscato d’Asti. Pæn mousse. Mellemlang eftersmag. Får den femte stjerne for prisen. 88

Alkoholprocent: 5

Set hos philipsonwine.com til 600 kr. for tolv styk

 

Se alle testede Moscato d'Asti - klik her

Se alle testede sent høstede dessertvine - klik her

Se alle testede muskat dessertvine - klik her

Se de ædle dessertvine - klik her

Se resten af de testede dessertvine - klik her

Se vinderne af den store lyse dessertvinstest - klik her

 

Kom til stor spansk vinfestival og smag over 200 vine

Kom til stor oversøisk og Californisk vinfestival til oktober

0 kommentarer
Vis kommentarer