Weekendens bedste vine

Australier sejrer i ugens vintest. Vi har testet 25 vine

Metoden med at tørre druerne før man presser dem, som benyttes heftigt i Veneto til blandt andet Amarone vinene, er også nået til Australien. Ugens vinder er netop en vin på delvist tørrede shiraz druer. En vin med både en flot fylde men derudover yderst balanceret og med et lækkert krydret udtryk. En vin der passer godt til de danske gaber.  Ugens køb er en mulighed for at tage forkøb på foråret, for det er en sprød syrlig hvidvin som til 43 kr. er et virkelig godt køb. Det er fra Spaniens største hus Torres som laver vine i mange dele af Spanien og især de senere år har øget kvaliteten betragteligt.

s også: Smag over 200 vine på de franske vindage

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

 

Thomas Haag Schloss Lieser Brauneberger Riesling Kabinett 2011, Tyskland. 5 stjerner.

Meget mineralsk i duften nærmest terpentin.  I smagen honning melon, abrikos, citrus og blomster. Noget sødme og en høj syre. Typisk riesling i den let sødlige stil. Meget aromatisk.

Alkoholprocent: 8

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 129 kr.

 

 

Renato Ratti Barolo Marcenasco 2011, Italien. 5 stjerner.

Stadig en del fadpræg og en meget ung Barolo som givet vil have godt af en 2-3 år inden den nydes. Violer og roser i duften og i smagen flæsk, pibetobak, blomster, kamfer og vanilje. Strenge tanniner men fornemmer potentialet er ganske pænt omend den bestemt ikke folder sig ud nu. Så de fem stjerner gives for det forventede potentiale.

Alkohol procent: 14,5

Set hos philipsonwine.com til 1800 kr. for tolv styk

 

 

Murphy-Goode Chardonnay 2013, Californien. 4 stjerner.

Lav intensitet i duften med sten. Meget parfumeret i smagen med melon, licchi, mandler og blomster. Ikke så høj syren og en madvin. Pæn koncentration og lang afslutning.  Meget atypisk chardonnay.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos jyskvin.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Cellar Road Chardonnay Reserve 2014, Sydafrika. 5 stjerner. GODT KØB

Intens duft af citrus, fersken. Fedmefyldt vin med fersken, lime, smør og vanilje. God syre og ganske fyldig i stilen. Hvis fad meget behersket. Får en ekstra stjerne for prisen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos nemlig.com til 50 kr.

 

 

Ruffino Pinot Grigio 2013, Italien. 4 stjerner.

Fra Venedig på den populære pinot grigio som brager frem. Svag intensitet i duften. Noget neutral i stilen men melon, pomelo, æbler fornemmes. Let bitter mandel smag i afslutningen. Pæn syre men lidt kort i eftersmagen. 

Alkoholprocent: 12

Set hos Salling til 90 kr.

 

 

Anima de Raimat 2013, Spanien. 4 stjerner.

I duften melon og fersken. En let bitterhed i smagen med melon, citrus, mandler og hvide blomster. Let parfumeret i stilen med en pæn syre og balance.

Alkoholprocent: 12,5

Set hos kogs.dk på tilbud til 79 kr.

 

 

Torres Vina Esmaralda 2013, Spanien. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Markant duft af jordbær. En rigtig sommerpleaser som giver en minder om de lyse sommeraftener. Meget frugtig i stilen med jordbær, røde kirsebær og netmelon. Flot balance med en god syre og ganske fyldig. En rigtig terrassebasker når den tid kommer.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen  på tilbud til 43 kr.

 

 

Calatresi Viognier Grillo 2013, Spanien. 4 stjerner.

En mørk hvidvin med vanilje i duften. Smør, modne ferskner, abrikos og toast i smagen.  Fadet dominerer men en pæn syre står ganske pænt op mod vinen. Flot fylde men lidt kort i eftersmagen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Gallovini.dk til 414 kr. for seks styk

 

 

MOMO Pinot Noir 2013, New Zealand.  4 stjerner.

Lys i farven med mørke bær i duften. I smagen kirsebær, violer, bitre toner og krydderier. Stadig noget ung så gem den lidt før den nydes.

Alkoholprocent: 13

Set hos Vinspecialisten til 600 kr. for seks styk

 

 

Senda Las Moradas 2009, Spanien.  5 stjerner.

Parfumeret i duften.  Brombær, lakrids, peber, varme krydderier og vanilje i smagen. Pæn balance, meget fyldig med en rimelig høj alkohol.  Lang vedvarende eftersmag.

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Atteca Old Vines 2013, Spanien.  4 stjerner.

En næsten sort vin. Mørke bær i duften. Animalsk i udtrykket med brombær, tobak, mørk chokolade, krydderier og vanilje i smagen. En let sødme og bitter eftersmag. Meget fyldig og potent.

Alkoholprocent: 15

Set hos AndrupVin.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Cave Spring Pinot Noir 2009, USA.  4 stjerner.

Lys vin. I duften jordbær som fortsætter i smagen med bagte krydderier, peber, violer og vanilje. Pæn balance men noget bitter specielt i afslutningen. Noget lukket og lidt vandig afslutning.

Alkoholprocent: 13

Set hos theis-vine.dk  til 230 kr.

 

 

Contessa Carola Primitivo di Manduria , Italien.  5 stjerner.

En næsten sort vin med intens duft af bagte blommer. En meget fyldig vin med en let sødme og smag af modne blommer, tobak, mørk chokolade og vanilje.  En pæn syre står pænt imod den massive frugt. Pæn lang frugtig afslutning.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Holte vinlager til 480 kr. for seks styk

 

 

Amora Passo Primitivo Malvasia Nero 2013, Italien.  4 stjerner.

Lav intensitet i duften. En krydret vin med moden frugt, brombær, blommer og en let sødme. Ikke specielt kompleks og lidt kort i afslutningen.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Føtex til 115 kr. for to styk

 

 

Bodegas Tionio Austum 2013, Spanien.  4 stjerner.

8 Intens duft af røde bær. Kirsebær, tobak, kærnemælk, krydderier og stref vanilje i smagen. En vin drevet af især frugten. Ligefrem og ganske saftig. Let tørhed i afslutningen.

Alkoholprocent: 14

Set hos laudrup.dk til 582 kr. for seks styk

 

 

Viticcio Chiant Classico 2012, Italien.  3 stjerner.

Ikke meget i duften. Meget bitre toner i smagen hvor sorte kirsebær, lette krydderier og violer fornemmes. En del tannin. Noget lukket og kommer slet ikke ud.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos ellingvin.dk til 164 kr.

 

 

Cristia grenache syrah 2011, Spanien.  5 stjerner. GODT KØB

Mørke bagte bær i duften. En fyldig let parfumeret vin med brombær, kærnemælk, tobak og krydderier. En del tørre tanniner. Pæn parfumeret afslutning. Får en ekstra stjerne for prisen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos thewinecompany.com til 300 kr. for seks styk

 

 

Conto Pacena Primitivo 2010, Italien. 4 stjerner

Meget parfumeret i duften. Voldsom koncentration og i smagen bagte blommer, varme krydderier og vanilje.  I min stil alt for overstyret og jeg savner mere syre til at stå imod den massive frugt.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Superbest på tilbud til 60 kr.

 

 

Tenute Auattro Conti Primitivo 2013, Italien.  4 stjerner.

En koncentreret varm og krydret vin i stilen.  Brombær, lakrids, bagte krydderier og vanilje i smagen. Let sødlige toner i afslutningen.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 480 kr. for seks styk

 

 

Nugan Alfredo Dried Grape Shiraz 2013, Australien.  5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Intens duft af modne bær. Yderst koncentreret vin med brombær, peber, lakrids, tobak, timian og vanilje. Yderst flot balanceret. Lang frugtig eftersmag og blide tanniner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Superbest  på tilbud til 80 kr.

 

 

Carles Crianza 2010, Spanien.  4 stjerner.

Priorat.  Intens duft af mørke bær. Brombær, tobak, peber og krydderier i smagen. Pæn balance og lang saftig eftersmag. Fadet velintegreret.

Alkoholprocent: 14

Set hos Lidl til 45 kr.

 

 

Passitivo Primitivo 2011, Italien.  3 stjerner.

Vanilje i duften og i smagen brombær, peber, bagte krydderier og vanilje. Noget sødlig afslutning. Grønlig i stilen. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Euro Spar til 250 kr. for seks styk

 

 

Rocca delle Macié Chianti Classico 2012, Italien.  4 stjerner.

Krydret i duften med smag af brombær, tobak, peber, timian og vanilje. Saftig i stilen men også lidt vandig. Tørre tanniner. 86

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Skjold Burne til 225 kr. for to styk

 

 

Copper Lane Shiraz Merlot 2014, Sydafrika.  4 stjerner.

Intens duft af mørke bær og vanilje. Sødlige modne bær, brombær, tobak og vanilje i smagen. Meget oversøisk i stilen og ganske fyldig. Savner lidt syre og sødmen er lidt for dominerede.

Alkoholprocent: 15

Set hos Skjold Burne til 360 kr. for seks styk

 

 

Ardèvol Coma d'en Romeu 2011, Spanien. 5 stjerner.

Ganske koncentreret og flot Priorat vin. Lavet på især cabernet sauvignon og merlot. Sorte bær i duften og i smagen koncentrerede brombær, peber, mineraler, krydderier og vanilje. Yderst flot balance og til prisen et kup.

Alkoholprocent: 15

Set hos mondovino.dk til 129 kr.

 

 

 

 

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer