Weekendens bedste vine

Vi har testet 46 amerikanske cabernet sauvignon

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Nyt nummer på gaden nu.

Den største del af den vin vi møder fra USA kommer fra Californien. Vinene fra Californien er kendt af de fleste og hører til de bedste i verdenen. Det er blevet testet flere gange, og bedst kendt er den store blindsmagning i 1976, hvor Californien udfordrede de bedste Bordeaux- og Bourgogne-vine på de samme druer, og til stor overraskelse for især franskmændene vandt smagningen.

Det var vinhandleren Steven Spurrier som arrangerede blindsmagningen i Paris. Et udvalg af USA's bedste chardonnay- og cabernet-vine blev smagt op mod de bedste hvid- og rødvine fra respektive Bourgogne og Bordeaux. Smagsdommerne var anerkendte franske vinskribenter, sommelierer og slotsejere. Chateau Montelena Chardonnay 1973 vandt hvidvinssmagningen, og en Cabernet fra Stag’s Leap Wine Cellars havde slået alle de store Bordeauxer.

Nyheden gik kloden rundt som en løbeild. Fransk vin var ikke usårlig! Man kunne også fremstille vine i verdensklasse andre steder i verden! Og den overraskende sejr banede vej for en bølge af ambitiøse vinprojekter især i Californien, og bølgen bredte sig med tiden også til resten af den nye verden. En spillefilm Bottleshock er senere blevet lavet over denne smagning.

Cabernet Sauvignon modnes sent og kræver en vis varme, men kan ellers dyrkes i stort set alle egne, hvilket den da også gør. Den dyrkes i mange forskellige omgivelser, og er dermed god til at illustrere det lokale klimas virkning på vinens stil. Bordeaux er omtrent det nordligste, hvor den kan modnes.

Cabernet Sauvignon er rig på tannin og farve. Det betyder, at vine på Cabernet Sauvignon kræver længere tids lagring, før de bør drikkes, end f.eks. vine på Merlot. Det betyder også, at de ofte er ganske velegnet til at lagre. Gode Cabernet Sauvignon vine kan snildt gemmes 20 år.

Cabernet Sauvignongs typiske kendetegn er solbær. Solbærrene kan være altdominerende især i billige vine fra oversøiske lande, mens den bliver mere afdæmpet med alderen. De store vine fra både Californien og Bordeaux udvikler med alderen elegante vine med fløjelsbløde tanniner med noter af cedertræ og tobak.

De fleste forbinder Californien med masser af sol og varme, men der er stor forskel på bl.a. temperaturer og nedbør - især pga. Stillehavet og bjergene. Det skaber en større årgangsvariation end man egentlig ville tro.

 

Kom til stor oversøisk vinfestival 28+29 oktober - læs mere her.

 

 

Pine Ridge Cabernet Sauvignon Napa Vallery 2010. 5 stjerner.

Intense sorte bær i næsen. Fortsætter i smagen med solbær, mocca, mørk chokolade, peber og vanilje. En koncentreret vin, yderst velbalanceret med lang eftersmag. 94

Vinens Verden 479 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

Gallo Cabernet Sauvignon 2014. 4 stjerner.

Lette røde bær i næsen. Spinkel med lette frugtige noter i smagen. Lidt saftevand for voksne. Ikke meget syre og en mellemlang afslutning. 86

MENY 70 kr.

Drik: 2016-2020 Alc.: 13%

 

 

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon Napa Vallery 2012. 5 stjerner.

Intense solbærnoter. Koncentreret med massiv solbær, chokolade, mocca og vanilje i smagen. Pæn syre og en lang krydret afslutning. 93

MENY 190 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,4%

 

 

Stags Leap Artimis Cabernet Sauvignon Napa Vallery 2012. 4 stjerner.

Let urtede toner i duften. Koncentreret med sorte bær, grøn peber, timian og vanilje i smagen. Lidt marmeladeagtig og syren savnes lidt. Lang krydret afslutning. 89

Kjær & Sommerfeldt 399 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025. Alc.: 14,5%

 

 

Morgan Bay Cellars Cabernet Sauvignon 2013. 4 stjerner.

Røde bær i næsen. Ung vin meget frugtdrevet i smagen. Kun let antydning af fad, ikke specielt koncentreret med en mellemlang afslutning. 87

Laudrup 105 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

 

 

Ryder Estate Cabernet Sauvignon Central Coast 2013. 5 stjerner. GODT KØB

Let urtet i næsen. Frugtdrevet med solbær, tobak og vanilje i smagen. Ikke voldsom koncentreret, pæn syre med en mellemlang eftersmag. 89

Philipson Wine 80 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Light Horse Cabernet Sauvignon 2013. 4 stjerner.

Lette røde bær i næsen. Lidt spinkel med røde bær, krydderier og vanilje i smagen. En simpel men saftig og velfungerende vin. 89

Juul’s 139 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,5%

 

 

Crossbarn Cabernet Sauvignon Napa Valley 2013. 5 stjerner.

Mørk intens i duften med primært solbær. Yderst koncentreret med masser af frugt toner, solbær, brombær, krydderier og vanilje. Velbalanceret, dog lidt lav i syren, bløde tanniner og lang frugtig eftersmag. 91

Philipson Wine 300 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,5%

 

 

Brutocao Cabernet Sauvignon Mendocino 2011. 3 stjerner.

Urtet i næsen. Lidt spinkel i udtrykket. Solbær, bagte krydderier og vanilje. Simpel i udtrykket med en mellemlang eftersmag. 86

Premier Cru 205 kr.

Drik: 2016-2022 Alc.: 13,5%

 

 

Bieler Gott Scommes The Show Cabernet Sauvignon 2013. 5 stjerner.

Mørke intense bær i duften. Let parfumeret udtryk i smagen med solbær, kirsebær, sød lakrids, mørk chokolade og vanilje. Fadet en anelse dominerende, men flot koncentration. Vedvarende lang eftersmag. 91

Premier Cru 159 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 13,9%

 

 

Silvia Cellars Cabernet Sauvignon North Coast 2012. 3 stjerner.

Let sødlig bærduft. En simpel frugtig vin bærdrevet med lette krydderier og et skud vanilje. Fungerer men også kun lige. Let tørre tanniner og mellemlang afslutning. 85

Holte Vinlager 100 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2020 Alc.: 13,5%

 

 

Joel Gott Cabernet Sauvignon 815 2012. 4 stjerner.

Kærnemælkstoner i duften. Tørre tanniner og koncentreret frugt med især brombær, varme krydderier og vanilje. Let sødlig eftersmag. 89

Holte Vinlager 140 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,9%

 

 

Jamieson Ranch Cabernet Sauvignon Napa Valley 2012. 4 stjerner.

Moden i næsen. Koncentreret med brombær, kaffe, bagte krydderier og vanilje i smagen. Savner lidt i syren og dybden. Tør afslutning. 88

Juul’s 449 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 15%

 

 

Dutcher Crossing Cabernet Sauvignon Dry Creek 2011. 5 stjerner.

Intense bærtoner. Krydrede toner i smagen med brombær, solbær, tobak, chokolade og vanilje. Kompleks med mange lag. Velbalanceret med en lang vedvarende eftersmag. 94

Premier Cru 499 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,8%

 

 

Beringer Founders Estate Cabernet Sauvignon 2013. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Intense bærtoner. I smagen brombær, solbær, chokolade, mocca og vanilje. Bløde tanniner og en yderst velbalanceret vin. Lang frugtig afslutning. 92

Vinspecialisten 120 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 14%

 

 

Wayne Gretzky Cabernet Sauvignon Central Coast 2013. 4 stjerner.

Masser af røde bær i næsen. En saftig vin med masser af solbær, brombær, bagte krydderier og vanilje i smagen. Lidt vandig i afslutningen. 88

Laudrup 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Joseph Phelps Cabernet Sauvignon Napa Valley 2012. 5 stjerner.

Mynte og solbær i næsen. Flot syre og en elegant men koncentreret vin i stilen med solbær, brombær, mocca, kaffe og vanilje. Velbalanceret og stringent i stilen, nærmest i stil med Margaux. Lang eftersmag. 94  

Philipson wine 450 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

Beringer Quantum Cabernet Sauvignon Napa Valley 2012. 6 stjerner.BEDSTE VIN

Intense solbær noter i duften. En koncentreret vin med dybde og kompleksitet. Bløde tanniner, flot syre og en yderst velbalanceret vin. 95

Vinspecialisten 395 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 15,5%

 

 

Beringer Knights Valley Cabernet Sauvignon 2012. 5 stjerner.

Solbær i duften. Elegant i frugten med solbær, peber, varme krydderier og vanilje. Velbalanceret med en frugtig afslutning. 90

Vinspecialisten 260 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 15,5%

 

 

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon Alexander Valley 2011. 5 stjerner.

Intense solbær noter. Krydret i smagen med solbær, tobak, chokolade og vanilje. Flot koncentration og en velbalanceret flot vin. Lang krydret afslutning. 92

MENY 200 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon Sonoma 2012. 4 stjerner.

Lette animalske noter. Koncentreret med en lidt sødlig eftertone. Brombær, kirsebær, sød lakrids og vanilje. Lidt lav i syren. Mellemlang afslutning. 88

MENY 120 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14%

 

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon Sonoma 2013. 5 stjerner. GODT KØB

Lette bærnoter. Medium koncentration med lette toner af brombær, solbær, krydderier og vanilje. Medium syre. Mellemlang afslutning. 89

MENY 120 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14%

 

 

Beringer Private Reserve Cabernet Sauvignon Napa Valley 2009. 5 stjerner.

En tæt og mørk vin med intense solbær toner i smagen med lakrids, peber, kaffebønner og vanilje. Tørre tanniner, potent og meget koncentreret. Lang krydret afslutning.

Vinspecialisten 895 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 15%

 

 

Beringer Cabernet Sauvignon Napa Valley 2012. 5 stjerner.

En tæt og mørk vin med intense solbær toner i smagen med lakrids, peber, kaffebønner og vanilje. Tørre tanniner, potent og meget koncentreret. Lang krydret afslutning. 92

Vinspecialisten 350 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

Wente Cabernet Sauvignon Southern Hills 2012. 5 stjerner. GODT KØB

Modne bærtoner. Pæn koncentration, masser af solbær, krydderier og vaniljepræg i smagen. Savner lidt mere dybde. Lang frugtig afslutning. 89

Skjold Burne 100 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Hayes Ranch Cabernet Sauvignon 2012. 4 stjerner.

Sødmefuld bærduft. En simpel let vin med solbærpræg, lette krydderier og vanilje. Velbalanceret med en mellemlang eftersmag. 86

Skjold Burne 88 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13%

 

Rodney Strong Cabernet Sauvignon Sonoma 2012. 4 stjerner.

Let moden og urtet næse. Solbær drevet i smagen med tobak, krydderier og vanilje toner. Ikke voldsom koncentreret, lidt lav i syren og fremstår derfor lidt flad. Bløde venlige tanniner. Mellemlang eftersmag. 88

Skjold Burne 140 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Rodney Strong Cabernet Sauvignon Alexander Valley 2012. 5 stjerner.

Sort i farven med mørke bærtoner. En saftig vin med masser af solbær, peber, tobak og vanilje i smagen. Pæn koncentration, bløde tanniner og lang eftersmag. 92

Skjold Burne 200 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

One Hope Cabernet Sauvignon 2013. 3 stjerner.

Lidt diskret i næsen. Yderst parfumeret og sødlig i smagen. Svesker, tørrede frugter, julekrydderier. Noget overstyret og ikke helt i balance med fadet. 83

Napavalley.dk 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2020 Alc.: 13,5%

 

Valley of the moon Cabernet Sauvignon Sonoma 2013. 4 stjerner.

Røde bær i duften. Medium koncentration og en frugtig vin drevet af bærsmag og lette krydderier med et fad præg. Lidt lav i syren. Mellemlang eftersmag. 88

Napavalley.dk 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,1%

 

 

Robert Mondavi Cabernet Sauvignon Twin Oaks 2013. 3 stjerner.

Solbær og urter i næsen. Noget spinkel med lette solbærtoner i smagen, krydderier og vanilje. Simpel og ligefrem i udtrykket med en varm lidt brændende afslutning. 85

Vinoble 99 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 13,5%

 

 

Lake Sonoma Cabernet Sauvignon Alexander Valley 2013. 5 stjerner. GODT KØB

Sort intens i duften. Modne solbær, chokolade, mocca og vanilje i smagen. Yderst koncentreret, pæn syre og lang vedvarende eftersmag. 93

Napavalley.dk 149 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,3%

 

 

Snowden Cabernet Sauvignon Napa Valley The Ranch 2011. 5 stjerner.

Mynte i næsen. Koncentreret og yderst elegant i stilen. Brombær, solbær, tobak, mocca og vanilje i smagen. Velbalanceret med en lang eftersmag. 92

Theis Vine 550 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 13,9%

 

 

Bonferra Cabernet Sauvignon Mendocino 2013. 4 stjerner.

Lidt diskret i næsen. Rimelig koncentration og masser af sorte bær i smagen. Lidt lav i syren og fremstår en anelse flad. Tørre tanniner og mellemlang afslutning. 86

Irma 129 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2023 Alc.: 14,5%

 

 

Hobo Cabernet Sauvignon Sonoma 2013. 4 stjerner.

Sorte bær i næsen. En flot syre og på den ene side elegant og på den anden alligevel potent. Brombær, blåbær, rødt kød og krydderier. Let tørt tanninbid og en mellemlang afslutning. 88

Husted Vin 195 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 12,9%

 

 

Beringer Cabernet Sauvignon Napa Valley 2011. 5 stjerner.

Meget fyldig vin med intense solbær toner i smagen med blommer, brombær, peber, espresso og vanilje. Bløde venlige tanniner, potent og meget koncentreret. Lang krydret afslutning. 92 

Vinspecialisten 350 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,5%

 

Frank Family Cabernet Sauvignon Napa Valley 2012. 5 stjerner.

Intense solbær toner. En koncentreret vin med masser af kryddertoner, lakrids, solbær, brombær og vanilje. Velbalanceret med en meget lang eftersmag. 93

Jysk Vin 459 kr.

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

Colombia Crest Cabernet Sauvignon Reserve 2011. 5 stjerner.

Fra Washington State. Solbær og lette urtede toner I duften. Intens vin med en flot kocentration, solbær, tobak, kaffe og krydderier. En vis kølighed hvilket klæder vinen. Lang krydret afslutning. 92

Vinoble 499 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

 

Snowden Cabernet Sauvignon Reserve 2011. 5 stjerner.

Intense bærtoner I duften. Vellavet typisk cabernet med masser af solbær, kaffe og vanilje I smagen. Lang krydret afslutning. 91

Theis Vine 300 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,2%

 

 

Joel Gott 815 Cabernet Sauvignon 2013. 4 stjerner.

Solbærtoner i næsen. En meget frugtig vin med en del fadpræg. Solbær, søde krydderier og vanilje i smagen. Mellemlang i afslutningen. 88

Holte vinlager 140 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 13,9%

 

 

Stonehedge Cabernet Sauvignon 2014. 3 stjerner.

Lette røde bærnoter i duften. Simpel i stilen med røde bærtoner, krydderier og strejf af vanilje. Mellemlang i afslutningen. 85

Osuma 83 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2022 Alc.: 13,1%

 

 

McNab Cabernet Sauvignon 2013. 4 stjerner.

Diskret i næsen. I smagen mere power med solbær, krydderier, tobak og vanilje. Pænt balanceret. Medium koncentration og en lang frugtig afslutning. 89

Skovgaardvine.dk 140 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,6%

 

 

McNab Cabernet Sauvignon Family Reserve 2013. 5 stjerner.

Intens i næsen med masser af sorte bær. Koncentreret med solbær, brombær, bagte krydderier, tobak, chokolade og vanilje. Alkoholen lidt stikkende men en flot og seriøs vin. Lang eftersmag. 91

Skovgaardvine.dk 240 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 15,5%

 

 

Dancing Crow Cabernet Sauvignon 2014. 4 stjerner.

Masser af røde bær i duften. Parfumeret i smagen og alkoholen umiddelbar dominerende. Brombær, kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre men lidt en-strenget. Mellemlang afslutning. 87

thewinecompany.dk 149 kr.

Drik: 2016-2025 Alc.: 14,5%

 

 

World’s End If Six was Nine 2013. 5 stjerner.

Mørke bær toner I duften. En seriøs vin, koncentreret men stadig med en flot elegance. Masser af lag og kompleksitet. Solbær, peber, krydderier, tobak og vanilje. Stadig lidt bid i tanninerne. Lang krydret afslutning. 93

Vinmonopolet.dk 530 kr. tilbudspris

Drik: 2016-2030 Alc.: 14,5%

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

 

Kom til stor oversøisk vinfestival 28+29 oktober - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

3 kommentarer
Vis kommentarer