6 stjerner til weekendens bedste vinkøb

Portugisisk triumf. Vi har i denne uge testet 30 vine

En portugisisk vin tog de eftertragtede 6 stjerner og derfor fortjent kåringen som ugens bedste vin. Dybt inde i Douro dalen som de fleste forbinder med de berømte portvine produceres også rød og hvidvine af høj klasse. Vine som i min optik desværre tit bliver overset. Oftest på de samme druer som benyttes til portvinene og derfor kraftige og krydrede men med en flot syre da flere af markerne ligger højt med store temperaturforskelle mellem nat og dag.

Kom til Franske vindage 26+27 februar i Pressen i København

 

 

Cesari Valpolicella 2013, Italien. 3 stjerner.

Intens i duften af røde bær, i smagen bitter smag af røde kirsebær, krydderier, kirsebærsten og vanilje. Tør i stilen, pæn syre men meget bitter og ikke specielt imødekommende.

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY på tilbud til 199 kr. for tre styk

 

 

Lost Block Heathcote Shiraz 2013, Australien. 3 stjerner.

En syrerig shiraz fra Heathcote nord for Melbourne. Ikke specielt fyldig men kraftig i smagen med peber, brombær, lakrids og varme krydderier. Hænger ikke helt sammen og jeg savner elegancen og frugten.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos eriksorensenvin.dk til 600 kr. for seks styk

 

 

Terrai OVG Garnacha 2014, Spanien. 4 stjerner.

Fra Carinena i Aragon provinsen. En fyldig og frugtig vin på garnacha. Lidt brændt i duften. Brombær, lakrids, peber og vanilje i smagen. En simpel vin men fungerer pænt.

Alkoholprocent: 14

Set hos AndrupVin.dk til 330 kr. for seks styk

 

 

Governo All´Uso Toscana 2014, Italien. 3 stjerner.

Vin lavet på delvist tørrede druer som er blevet populært i Veneto men nu har bredt sig til Toscana også. Giver vinen mere fyldighed, en let sødme og højere alkohol. Kan ofte fungere godt på meget spinkle vine. I dette tilfælde synes jeg sangiovese druen som i sig selv er en elegant drue er blevet lidt kvabsede i stilen. Mørke modne kirsebær, amarettobær, bagte krydderier og vanilje. Mellemlang bitter let sødlig afslutning.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos skovgaardvine.dk til 840 kr. for tolv styk

 

 

Vignamorello La Tosa 2013, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Nyere DOC som hedder Gutturnio og som ligger i Emilia Romagna nord for Firenze. Her er hovedruen barbera, men vinene har et helt andet udtryk end i Piemonte. Denne er næsten kulsort, koncentreret med sorte bær, lakrids, sort peber og toast i smagen. En meget spændende vin med en flot syre og lang frugtig eftersmag. Fem store stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos gallovini.dk til 774 kr. for seks styk

 

 

Domaine Les Yeuses Syrah 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Fra det sydlige Frankrig med intense bærtoner i duften. En saftig fyldig vin som fylder munden med sommer, røde bær, krydderier og vanilje. Lidt kort dog i afslutningen.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Holte vinlager til 450 kr. for seks styk

 

 

Zanoni Campo Denari 2010, Italien. 5 stjerner.

Yderst flot Valpolicella Superior, som viser hvor stor forskellen er på de billige valpolicella som overskygger markedet og så toppen som denne. Tørre bitre sorte kirsebær, masser af krydderier, tobak, læder og vanilje. Flot koncentration og flot balanceret med en flot syre der skærer igennem. Sådan skal en Valpolicella skæres.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos laudrup.dk til 1728 kr. for tolv styk

 

 

Paul Achs Zweigelt Alte Reben 2012, Østrig. 4 stjerner.

Vin på zweigelt fra Burgenland. Intense røde skovbær i duften. Peber, krydderier, kirsebær og strejf vanilje i smagen. En krydret ikke specielt fyldig vin i den lidt kølige stil. Flot balanceret og en vin velegnet til kalvekød.

Alkoholprocent: 13

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 150 kr.

 

 

La Bollina Armason Chardonnay 2014, Italien. 3 stjerner.

Fra Monferrato. Masser af blomster i duften. Fyldig i smagen med en fed tekstur. Meget parfumeret i smagen med fersken, abrikos, melon og vanilje i smagen. Lidt lav på syren hvilket gør at vinen fremstår en anelse tung. Mellemlang afslutning.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos AndrupVin.dk til 534 kr. for seks styk

 

 

Bold Vine Zinfandel 2013, Californien. 3 stjerner.

Let brændte bær i duften. I smagen sødlig frugt, brombær, kirsebær, bagte krydderier og vanilje. Meget oversøisk i stilen men ikke specielt koncentreret. Fadet noget dominerende og alkoholen stikker lidt.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Kvickly til 150 kr. for to styk

 

 

Mancura etnia Merlot 2014, Chile. 3 stjerner.

Mælket i duften med røde bær, urter, krydderier og vanilje i smagen.  Meget typisk chilensk merlot hvor man kæmper med at få smagen til at hænge sammen med den fysiske modning af druerne. Dette betyder den bliver meget grøn i smagen, hvilket ikke klæder vinen.

Alkoholprocent: 13

Set hos wine.dk til 65 kr.

 

 

Fabiano Ripasso 2013, Italien. 4 stjerner.

Noget diskret i duften men en ganske fyldig vin med modne kirsebær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en lang tør og let bitter eftersmag. Fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Skjold Burne til 120 kr.

 

 

Les Theores Gigondas 2012, Frankrig. 3 stjerner.

En mærk fyldig duft af kirsebær. I smagen brombær, peber, lakrids, krydderier og strejf vanilje. Pænt balanceret men lidt en-strenget og jeg savner mere dybde.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Superbrugsen på tilbud til 99 kr.

 

 

Two Vines Shiraz 2012, USA. 3 stjerner.

Fra Washington State i det nordvestlige USA. Lette bær toner i duften. I smagen en sødlig smag af kogte bær, bagte krydderier og vanilje. Simpel og ikke helt sammenhængende. Mellemlang afslutning.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos Vinoble på tilbud til 99 kr.

 

 

Corte Canella Valpolicella Superior 2012, Italien. 4 stjerner.

Intense i duften af mørke bær. En koncentreret vin med sorte modne bær, let sødme, varme krydderier og vanilje. Virker som om den er lavet på delvist tørrede bær. Meget amarone agtig i stilen. Alkoholen stikker dog noget. Langt fra en gængs Valpolicella. Fire store stjerner.

Alkoholprocent: 15,5

Set hos viniropa.dk på tilbud til 159 kr.

 

 

Quinta do Crasto Reserva 2011, Portugal. 6 stjerner. UGENS BEDSTE VIN

Fra Douro dalen fra måske en af de allerbedste producenter her af tørre vine. Kærnemælk i duften. Brombær, mocca, lakrids, peber, krydderier og vanilje i smagen. Flot syre og man fornemmer dette er en yderst flot og elegant årgang hvor tingene bare hænger sammen. Køb roligt ind, du bliver ikke skuffet her.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Portugisisk Vinkælder til 219 kr.

 

 

Pescarpa Primitivo 2014, Italien. 4 stjerner.

Fra Puglien på primotivo druen. Meget parfumeret i duften. I smagen bitre kirsebær, varme krydderier og vanilje. Flot syre. Tør, let bitter afslutning. Befriende med en vin der ikke spiller på sødmen og fire pæne stjerner.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos vinmonopolet.dk til 420 kr. for seks styk

 

 

Alidis Crianza 2011, Spanien. 4 stjerner.

Tempranillo fra Ribera del Duero. Varme modne bær i duften. En fyldig vin med lakrids, peber, kaffe, sorte kirsebær og strejf vanilje. Tørre lidt hårde tanniner. Kan med fordel dekanteres. Mellemlang afslutning.

Alkoholprocent: 14

Set hos d-wine.dk til 654 kr. for seks styk

 

 

Asenjo Manso 2209, Spanien. 5 stjerner.

En massiv og koncentreret tempranillo fra Ribera del Duero. Krydret og intens i duften med brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje i smagen. Flot syre og eksempel på Ribera del Duero når vi er helt i toppen. En vin der sagtens kan måle sig med Aalto PS og Flor de Pingus. 93

Alkoholprocent: 15

Set hos d-wine.dk til 1647 kr. for tre styk

 

 

Domaine La Colliere Esprit D'argiles 2013, Frankrig. 3 stjerner.

Fra Rasteau som i min optik ofte laver gode lidt rustikke vine i Rhone. Modne bær i duften. Dog noget spinkel i smagen med røde bær, lette krydderier, kaffe og vaniljetoner. Meget tør og hård i smagen.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos jyskvin.dk til 600 kr. for seks styk

 

 

Speri Ripasso 2013, Italien. 4 stjerner.

Klassisk ripasso i stilen. Kirsebær i duften som fortsætter i smagen med bitre toner, krydderier, tobak og vanilje. Pænt balanceret og svært at sætte en finger på noget. Savner måske lidt mere dybde og spræl! Lidt for poleret.

Alkoholprocent: 13,5

Set hos philipsonwine.com til 1320 kr. for tolv styk

 

 

Novas Gran Reserva 2013, Chile. 4 stjerner.

Syrah og mouvedre udgør druerne i denne vin. En let grøn tone i duften. I smagen solbær, blåbær brombær, krydderier og vanilje. Ikke specielt kompleks men til prisen bestemt i orden.

Alkoholprocent: 14,5

Set hos Irma til 119 kr. for to styk

 

 

Casella Pinot Grigio 2014, Italien. 4 stjerner.

Masser af blomster i næsen og en rigtig crowd-pleaser. Pæn syre og masser af citrus, fersken og blomster i smagen. Fire flotte stjerner.

Alkoholprocent: 11,5

Set hos Føtex til 140 kr. for to styk

 

 

Cockburns Special Reserve Port 200 år, Portugal. 4 stjerner.

Portvin i ruby stilen med tørrede frugter, masser af krydderier og vanilje. Pæn syre og sødme. Ikke så dyb men fungerer pænt til prisen.

Alkoholprocent: 20

Set hos SPAR på tilbud til 60 kr.

 

 

Baráo De Vilar Colheita 2004, Portugal. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB

Flot kompleks næse. I smagen krydrede toner, kirsebær, tørrede frugter, bagte krydderier og toast. Flot balanceret med en lang krydret varm afslutning. Rigtig lækker portvin velegnet til at nyde gennem julemåneden.

Alkoholprocent: 20

Set hos MENY på tilbud til 100 kr.

 

 

Frederiksdal Late Bottled, Danmark. 5 stjerner.

Dansk kirsebærvin fra Lolland af høj klasse og i min optik ubetinget det bedste vin der kommer fra Danmark. Modne tætte toner af kirsebær i duften som fortsætter i smagen med julekrydderier, peber, violer og vanilje. Velegnet til dyreryg eller en vildt ragout.

Alkoholprocent: 14

Set hos MENY på tilbud til 150 kr. (0,5 l)

 

 

Le Rait Blanc Sec 2014, Frankrig. 3 stjerner.

Den danske vinbonde Jon-Frederik Capoul i Frankrig har kreeret denne vin på sauvignon blanc, semillon og muscadelle. Ikke specielt intens hver i duft eller smag. Stikkelsbær, asparges og citrus i smagen. Flot struktur og en mellemlang eftersmag.

Alkoholprocent: 11,5

Set hos ogvinbonden.getshopflow.com til 300 kr. for tre styk

 

 

Cone Sur 20 Barrels Sauvignon Blanc 2014, Chile. 5 stjerner. GODT KØB

Intense blomster toner i duften. En rigtig forårsvin med stikkelsbær, blomster, citrus i smagen. Meget aromatisk, let i stilen med en lang let krydret eftersmag. Flot syre og en rigtig crowd-pleaser. Server en til dampet fisk eller skaldyr.

Alkoholprocent: 13

Set hos MENY på tilbud til 90 kr.

 

 

Delas Cotes du Rhone Saint Esprit 2013, Frankrig. 4 stjerner.

Let krydret udtryk. Ikke specielt koncentreret vin men pæn struktur og i smagen varme modne brombær, kirsebær, tobak, krydderier og vanilje.  Tør let krydret afslutning.

Alkoholprocent: 14

Set hos Vinspecialisten til 450 kr. for seks styk

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

2 kommentarer
Vis kommentarer