6 stjerner til weekendens bedste vinkøb

Vi har testet 27 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

To klassiske vine løb med priserne i ugens vintest. En utrolig flot Chateaunuf-du-Pape i en stil mere tilgængelig nu fra den fremragende 2016 årgang. Bedste køb en grenache fra det sydlige Frankrig som i kvalitet koster som en vin der normalt koster mindst det dobbelte.

Franz Haas Pinot Nero 2017, Italien.

4 stjerner

Fra Alto Adige i Alperne. Lys frugtig med ribs i næsen. Medium koncentration og syrlige lidt bitre noter i smagen. Flot syre men savner mere dybde. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Laudrup Vin til 169 kr. tilbudspris

 

Domaine de Mongillon Visan Blanc 2017, Frankrig.

4 stjerner

Fersken og tropiske frugtnoter i duften. Let parfumeret i smagen med abrikos, fersken og blomster. Pæn koncentration og længde. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Vinmonopolet.dk til 70 kr. tilbudspris

 

Rocca Grande Passolo Rosso Salento 2018, Italien.

4 stjerner

Varm krydret i næsen. Koncentreret med sorte bær, lakrids, mocca, bagte krydderier og vanilje. Simpel ligefrem med en varm krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos MENY, SPAR til 87 kr. tilbudspris

 

Camplazens Convivialité 2018, Frankrig.

4 stjerner

Krydret i duften. Pæn intensitet med sorte bær, sort peber og timian noter. Velbalanceret og imødekommende vin fra det sydfranske. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Skovgaard Vine til 70 kr. tilbudspris

 

Colpetrone Montefalco Rosso 2015, Italien.

3 stjerner

Sangiovese fra det sydlige Toscana. Tør og rustik i udtrykket. Mørke bitre kirsebær, varme krydderier og vanilje. Noget tør og lidt kort. 85

Alkoholprocent: 14%

Set hos Winefriends.dk til 89 kr. tilbudspris

 

Michel Pinot Gris S Trocken 2018, Tyskland.

4 stjerner

Krydret i næsen. Fyldig og pænt koncentreret vin med melon, abrikos og blomstrede noter. Den høje alkohol velintegreret. Sprød afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 75 kr. tilbudspris

Moillard Chablis 2019, Frankrig.

4 stjerner

Fyldig med fersken i duft og smag. Simpel ligefrem med let tropiske noter og limefrugt. Vellavet men lidt simpel og kort af en Chablis. 87

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 89 kr. tilbudspris

 

Bovid Rosé 2019, Spanien.

4 stjerner

Jordbær i duften. Simpel meget frugtig rosé med jordbær, hindbær og lime i smagen. Anelse sødmefuld med en frugtig afslutning. 86

Alkoholprocent: 13%

Set hos Aldi til 50 kr. tilbudspris

 

Zeni Valpolicella Ripasso 2017, Italien.

4 stjerner

Frisk let krydret næse. Medium koncentration, pæn intensitet og masser af kirsebærnoter i smagen. Velbalanceret, imødekommende vin. Krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos Supervin til 80 kr. tilbudspris

 

Mélanie Pfister Breit Extra Brut Blanc de Blanc Crement d’Alsace 2016, Frankrig.

5 stjerner

Citrusnoter i duften. Flot ren i smagen med fersken, citrus og lette blomsternoter. Lang fermentering (30 mdr.) på flaske fornemmes i en flot mousse med brioche noter. Flot syre og længde. En Crement i den klart højere ende. 91

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos Propperiet til 229 kr. tilbudspris

 

Domaine La Consonniere Chateauneuf-du-Pape 2016, Frankrig.

5 stjerner UGENS BEDSTE VIN

80% Grenache og 20% Mourvèdre. Røde kirsebær i duften. Flot koncentration og intensitet. Meget mineralsk i udtrykket blandet med sorte bær, peber og krydderier. Flot balanceret og en rigtig flot vin drevet af frugten. Imødekommende allerede nu! 94

Alkoholprocent: 15%

Set hos Vinspecialisten til 350 kr. tilbudspris

Chacra Barda Pinot Noir 2018, Argentina.

6 stjerner

Masser af skovbær i duften. Imødekommende med en flot intensitet af røde bær. Kølig i stilen med jordbær, hindbærnoter i smagen. Yderst vellavet med en pæn dybde og længde. Vil til enhver tid udkonkurrere en Bourgogne til prisen. 93

Alkoholprocent: 13%

Set hos Philipson Wine til 160 kr. tilbudspris

 

Monteabellón Finca Matambres 2015, Spanien.

4 stjerner

Fra enkeltmark i Ribera del Duero. Fadlagret i 24 måneder på 80% fransk eg og 20% amerikansk eg. Mørke ristede noter i duften. Brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje i smagen. Moderne i udtrykket med en del fadpræg. En seriøs, fyldig vin med en lang krydret afslutning. 92

Alkoholprocent: 14%

Set hos Domaine Brandis til 299 kr. tilbudspris

 

Ihringer Grauer Burgunder 2017, Tyskland.

5 stjerner GODT KØB

Blomstret krydret næse. Fyldig med en pæn intensitet. Tropiske frugtnoter, lime og blomster i smagen. En forholdsvis intens vin med en krydret afslutning. Nyd den til mad, gerne spicy. 89

Alkoholprocent: 13%

Set hos Bilka til 99 kr. tilbudspris

 

Bottega Vinai Gewurztraminer 2019, Italien.

5 stjerner

Meget floral i duften. Koncentreret med abrikos, licchi og masser af smørblomst i smagen. Intens med en lang krydret afslutning. Spændende vin fra Trentino nær Alperne. 90

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Holte vinlager til 120 kr. tilbudspris

 

Käfer Montepulciano d’Abruzzo 2019, Italien.

3 stjerner

Masser af røde bær i duften. Simpel vin drevet af frugten men også med let bitre noter som ikke gør vinen godt. Kort lidt vandig afslutning. 85

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos Mr. Ruby til 69 kr. tilbudspris

 

Chateau L’Escart Eden 2018, Frankrig.

4 stjerner

Klassisk Bordeaux med en pæn intens duft af solbær. I smagen let urtede noter med lakrids, tobak og vanilje. Lidt grøn i udtrykket men en flot fylde og længde. 88

Alkoholprocent: 14%

Set hos Vinspecialisten til 150 kr. tilbudspris

 

Clos St. Antonin Cotes du Rhone 2017, Frankrig.

5 stjerner GODT KØB

Imødekommende med frugtige noter i duften. Let og ligefrem med jordbær, skovbær og vilde krydderier. Velbalanceret med en pæn saftig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Jysk Vin til 100 kr. tilbudspris

 

Jeff Carrel Les Darons 2018, Frankrig.

4 stjerner

Lidt diskret i næsen. Mørk krydret med brombær, peber og krydderier. Anelse lukket i udtrykket og eftersmagen lidt kort. Pæn koncentration. Noget reserveret! 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Erik Sørensen Vin til 90 kr. tilbudspris

 

Pierre Henri Morel Signargues Cotes du Rhone 2017, Frankrig.

3 stjerner

Anelse reserveret i duften. Mørke bær, peber og lette krydderier. Medium koncentration. Savner lidt mere og vinen fremstå en smule neutral. 85

Alkoholprocent: 14%

Set hos Irma til 65 kr. tilbudspris

Domaine Mur Mur Ium Grenache Grandiose 2019, Frankrig.

6 stjerner UGENS BEDSTE VINKØB

Indbydende næse med masser af røde bærnoter. Flot struktur med masser af jordbær, skovbær, sød lakrids, peber og strejf vanilje i smagen. En rigtig pleaser og virkelig godt køb til prisen. 92

Alkoholprocent: 15%

Set hos Holte vinlager til 90 kr. tilbudspris

 

Bendito El Buen Rollo 2018, Spanien.

5 stjerner GODT KØB

Tempranillo fra Toro. Sorte bær i duft og smag. Flot koncentration og en vin i den unge stil med kun lidt fadpræg. Flot intens frugt og en pæn frugtig men også lidt tør afslutning. 89

Alkoholprocent: 15%

Set hos AndrupVin.dk til 99 kr. tilbudspris

 

Torres Celeste Pago del Cielo 2017, Spanien.

5 stjerner UGENS BEDSTE KØB

Mørke tætte bær i duften. Klassisk Ribera del Duero med brombær, mocca, krydderier og vanilje i smagen. Pæn koncentration og længde. Ganske flot vin til tilbudsprisen. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos VinCooperativet.dk til 67 kr. tilbudspris

 

Santa Vittoria Barolo 2016, Italien.

4 stjerner

Lys med kamfer og røde kirsebær i duften. Fortsætter i smagen med tobak, læder og vaniljenoter. Ganske moden allerede nu med tørre tanniner. Medium koncentration. Krydret afslutning. Generelt en jævn Barolo. 87

Alkoholprocent: 14%

Set hos Kvickly, Superbrugsen til 99 kr. tilbudspris

 

Labouré-Roi Pouilly-Fuissé 2018, Frankrig.

5 stjerner

Fersken i duften. Fyldig med masser af stenfrugt, ananas, citrus og smørnoter i smagen. Pæn balance og intensitet. Lang afslutning. Ganske flot chardonnay fra det sydlige Bourgogne. 91

Alkoholprocent: 13%

Set hos MENY til 200 kr. tilbudspris

 

Christian Moreau Chablis 2018, Frankrig.

5 stjerner

Fersken og stenet duft. I smagen fersken, citrus og flintnoter. Fyldig klassisk i udtrykket med en pæn sprød afslutning. 90

Alkoholprocent: 13%

Set hos Theis Vine til 170 kr. tilbudspris

 

Harlow Ridge Chardonnay 2018, Californien.

4 stjerner

Klassisk fadlagret chardonnay med abrikos, fersken, ananas og vanilje i smagen. Pæn intensitet, medium koncentration og en let krydret afslutning. 88

Alkoholprocent: 12,5%

Set hos thewinecompany.dk til 89 kr. tilbudspris

 

 

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Spansk Vinfestival 5+6 november - læs mere her

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her. AFLYST

Kom til Whisky & Rom festival 23+24 oktober - læs mere her AFLYST

0 kommentarer
Vis kommentarer