De 10 bedste Pinot Noir vine til under 100 kr.

Pinot Noir vinene er eftertragtede og priserne høje. Men det kan lad sig gøre, at finde gode vine på Pinot Noir druen til under 100 kr. Se vores bud her

Følg Vin

Her er vores bud på de 10 bedste Pinot Noir vine til under 100 kr. - eksklusivt for Ekstra brugerne. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Enkelte vine kan også have skiftet årgang.

Casas del Bosque Pinot Noir Reserva 2012, Chile. Pris 600 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Massiv jordbær i duften. En let og meget frugtig Pinot med hindbær, kirsebær, blomster og let vanilje i smagen. Flot balance, hvor især syren står godt til frugten. Rigtig meget vin for pengene her.



Hahn Winery Pinot Noir 2011, Californien. Pris 99 kr. hos nemlig.com

Druerne til denne vin kommer fra mere kølige marker omkring Monterey syd for San Francisco. Masser af hindbær, kirsebær, nelliker og vanilje. En let vin men med en rimelig dyb kompleksitet. Til kylling eller salater. En flot vin og et godt køb til prisen.



Laborde Bourgogne Cote Chalonnaise 2010, Frankrig. Pris 600 kr. for 6 stk. hos vinikassevis.dk

Masser af jordbær, kirsebær og let krydret smag i denne meget frugtige Pinot Noir vin. Flot integreret fad og en elegant vin til ikke for kraftig mad.



Wild Rock Cupid Arrow Pinot Noir 2009, New Zealand. Pris 960 kr. for 12 stk hos philipsonwine.dk

Wild Rock Cupids Arrow Pinot Noir er opkaldt efter Amors pil af kærlighed til Pinot Noir druen. Mørke bær og svampe i duften. Smagen følges op af en umiddelbar frugt med især jordbær, skovbær, ristet kaffe, mineralitet. Flot balance og lang eftersmag men dens lidt voldsomme stil vil givet dele folk.



Regusse Pinot Noir 2009 Frankrig Rødvin 450 for 6 stk Holte Vinlager

En Pinot Noir fra det nordlige Provence, hvilket man ikke ofte støder på. Det burde man nu for dette er en rigtig flot vin. Mørke skovbær, peber, violer og let krydret udtryk. Rimelig kompleks og klar til at drikke nu.



Montes Pinot Noir, Limited Selection 2011, Chile. Pris 99,75 hos bichel.dk

Burgundisk stil, frugtig og delikat med fine sødmefulde bærnoter og god længde. Misundelsesværdig god til prisen.



Nugan Vision Pinot Noir B-i-B NV Australien. Pris 170 kr hos Superbest. 3 liter.

En vin fra King Valley i Victoria som er et lidt køligere område hvilket passer godt til Pinot Noir druen. Duft af hindbær og i smagen skovbær, skovbund og vanilje. Et let animalsk udtryk med en noget syrlig eftersmag.



Cycles Pinot Noir 2011 Californien. Pris 89 kr hos ViniPortugal

Masser af jordbær, hindbær i denne meget frugtige og ligefremme Pinot vin. En let og lys vin til lettere mad. Simpel men smager forrygende godt. Lidt kort eftersmag.



Vina Tarapaca El Rosal Pinot Noir 2011, Chile. Pris 99,75 kr hos Skjold Burne.

En flot og ligefrem Pinot med jordbærtoner. Flot frugtig og ligefrem. Godt køb til under 100 kr.



Postales Pinot Noir Del Fin Del Mundo 2010 Argentina. Pris 720 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Ikke bedømt i denne årgang men normalt er vinene fra det kølige Patagonien rigtig gode køb. Tidligere årgange har fået fem stjerner.



Læs også: De 10 bedste Sauvignon Blanc vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste Cabernet Sauvignon vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste Chardonnay vine til under 100 kr.