De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

De fleste forbinder Portugal med portvinene. Men der laves en hel del ganske god bordvin, både rød, rosé og hvidvin. Her er 10 spændende bud på portugisiske vine til under 100 kr.

Her er mit bud på 10 portugisiske vine til under 100 kr. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

 

 

Dois Vales 2012. Set hos Vinspecialisten til 60 kr.

Pæn krydret duft i denne vin fra Douro dalen i det nordlige Portugal. En vin på forskellige lokale druer med smag af brombær, krydderurter, peber, jord og vanilje. Til prisen ganske pæn vin.

 

 

Quadrifolia 2011. Set hos philisonwine.com til 480 kr. for 12 stk.

Vin på en række lokale druer fra Douro dalen. En krydret og ligefrem vin med brombær, blomme, tobak og krydderurter. Man fornemmer den har fået sol og den har en let sødme i eftersmagen. Man får meget for pengene i denne vin og fem fortjente store stjerner.

 

 

Vallado 2011. Set hos philipsonwine.com til 960 kr. for 12 stk.

Vin fra Douro dalen på en række lokale druer. En meget fyldig og tæt vin med et let brændt udtryk og i smagen sorte kirsebær, blomme, tobak og violer. Stadig en del tannin så kan med fordel dekanteres og bør ikke serveres for varm. Flot balance og en vin med sin helt egen identitet.

 

 

Crasto 2011. Set hos Portugisisk vinkælder til 89 kr.

For et par uger siden fik storebror 6 stjerner men denne vin er bestemt en god vin hvor man får meget for pengene. Et udbredt krydret udtryk med smag af kaffe, mørke bær, chokolade og krydderurter.  Flot balance og en vin der vil stå godt til gryderetter.

 

 

Meandro do Valle Meao 2011. Set hos Jyskvin.dk til 594 for 6 stk.

Vin fra Douro dalen på primært de tre gængse druer Tourega National, Franca og Roriz. En fyldig, krydret vin med brombær, urter og peber i smagen. Let tørhed i eftersmagen. En saftig og ligefrem vin til krydret mad. Fire pæne stjerner.

 

 

Versatil Branco 2013. Set hos cultwine.dk til 684 kr. for 12 stk.

En krydret hvidvin på en række lokale druer fra Alentejano i det østlige Portugal. Frisk og fyldig hvidvin med citrus, fersken, tørrede abrikoser i smagen. Flot balance med en frugtig mellemlang eftersmag. En ligefrem vin til at nyde nu og til udsalgsprisen et fund.

 

 

Monte da Casta 2011. Set hos vinogvin.dk til 69 kr.

Vin på Tourega National og Casteläo fra et område tæt på Lissabon. En rigtig krydderbombe i duft og smag. Brombær, lakrids, krydderier og vanilje. En simpel saftig og ligefrem vin der bare smager godt og fungerer.

 

 

Esporao Monte Velho 2013. Set hos Portugisisk vinkælder til 65 kr. 4

Vin på et blend af en række lokale druer. Krydret fyldig vin med masser af røde frugter, krydderier, lakrids og vanilje. Bløde venlige tanniner og velbalanceret. En rigtig crowd pleaser til en god pris. Måske lidt kort i eftersmagen men fire flotte stjerner.

 

 

Olhonopé Vinhas Velhas Reserva 2009. Set hos nordentoftwine.dk til 474 kr. for seks styk  4

Vinen kommer fra de kølige dale i Douro, fra marker på meget gamle vinstokke. Den r lagret 22 måneder på fad og en vin på en række lokale druer. Peber præg og i smagen sorte bær, lakrids, violer og vanilje. Ganske pæn krydret vin til en gryderet her i efteråret.

 

 

Versatil Tinto 2011 Set hos cultwine.dk til 684 kr. for 12 stk.

Vin på Tourega national, Aragonez og Tinta Caida fra Alentejano i det østlige Portugal. En meget krydret og ganske fyldig vin med smag af brombær, blomster og krydderier. Til tilbudsprisen en ganske fornuftig vin som passer godt til let krydret mad og som de fleste vil kunne lide. En ekstra stjerne for prisen.
 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste Chardonnay vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste box-vine

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer