De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Danskerne elsker italiensk vin og især vinene på Sangiovese druen. Men kan det lade sig gøre at finde gode vine på sangiovese druen til under 100 kr. Se vores bud her

Her er vores bud på de 10 bedste sangiovese vine til under 100 kr. Årgange samt perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt variere.

 

San Felice Chianti Classico 2010, Italien. Pris 125 for 2 stk hos Bilka

San Felice er et af de større, men også bedre huse i Toscana. Denne, deres basis Chianti er i 2010 en flot og lækker vin med røde kirsebær, lakrids og sort te. Bløde tanniner og pæn frugtig eftersmag.

 

 

Fiorino Toscana Rosso 2011, Italien. Pris 389 kr. for 6 stk hos Skjold Burne

En fyldig vin lavet på sangiovese og med en saftig smag af brombær, blommer, tobak, lakrids og vanilje. Man får meget vin her til tilbudsprisen så fem pæne stjerner.

 

 

Fattoria del Cerro Vino Nobile di Montepulciano 2009, Italien. Pris 600 kr. for 6 stk. hos eriksorensenvin.dk

Vin fra Montepulciano på sangiovese. Vino Nobile slås ofte med storebroderen Brunello om hvem der har de bedste vine men for Nobiles vedkommende ofte til noget mere attraktive priser. En frugtig vin med smag af brombær, tobak og ristet kaffe. En god syre, tør eftersmag og en vin med en del tannin. Fem pæne stjerner.

 

 

Guado al Melo bom ba ba ba 2011, Italien. Pris 75 kr hos vinogvin.dk.

Vin fra Bolgheri i det vestlige Toscana med et specielt navn men et man husker. Mørk, nærmest sort, moden vin med en rigtig god smag. Kirsebær, brombær med en god krydret finish. Normalt er priserne på vine herfra høje men den er yderst fornuftig og til prisen et super køb.

 

 

Trerose Rosso di Montepulciano 2011, Italien. Pris 720 kr. for tolv styk hos philipsonwine.dk

Saftig, sprød og ganske flot mini Brunello. Kirsebær, roser, timian og vanilje i smagen. En ligefrem og ikke specielt kompleks vin, men som bare smager godt og er et særdeles godt køb til prisen.

 

 

Giordano Vespero 2010, Italien. Pris 100 kr. for to styk hos Irma

Vin på sangiovese, cabernet sauvignon og merlot fra Toscana. En fyldig og ganske flot vin hvor det er sangiovese druen der dominerer og giver vinen en flot struktur og syre. Masser af mørk frugt, lakrids og krydderier i smagen. Et fund til udsalgsprisen.

 

 

Castello di Meleto Chianti Classico 2010, Italien. Pris 594 kr. for 6 stk hos wine.dk

Slot fra 1265 fra Gaiole i Toscana. En enkel men også flot balanceret vin med rimelig bløde tanniner. Kirsebær, brombær og krydderier. Fire pæne stjerner.

 

 

Vigna di Fontalle Chianti Classico Riserva 2008, Italien. Set hos winefriends.dk til  594 kr. for 6 stk.

Meget fyldig og tæt Chianti med blommer, brombær, mørk chokolade, lakrids, krydderier og vanilje i smagen. Let modenhed fornemmes og nærmest lidt oversøisk i udtrykket. Fem pæne stjerner.

 

Mazzei Belgvardo 2012, Italien. Set hos kog.dk til 89 kr.

Helt lys rosé fra Toscana med duft af kirsebær. Rund og frugtig vin i den elegante stil med hindbær, rabarber, jordbær i smagen. Flot frugtig lang eftersmag.

 

Gran Sasso Sangiovese 2012, Italien. Set hos Vinmonopolet til 360 kr. for 6 stk.

En fyldig og varm sangiovese i stilen med brombær, krydderier, urter, lakrids og vanilje. Let tørhed men også en del frugt i eftersmagen. Flot vin til prisen.

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste Chardonnay vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste box-vine

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

0 kommentarer
Vis kommentarer