De 10 bedste argentinske vine til under 100 kr.

Argentina er populær hos danskerne. Især vinene på Malbec. Her er de 10 bedste bud på vine fra Argentina til under 100 kr.

Her er vores bud på de 10 bedste vine fra Argentina til under 100 kr. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

 

Altosur Malbec 2013. Set hos kogs.dk til 79 kr.

Blommer og lakrids møder en i denne ganske flotte Malbec. En kompleks og flot vin med en vis kølighed i stilen grundet at druerne dyrkes forholdsvist højt i 1200 meters højde på Mendoza plateauet. Masser af krydderier og umiddelbar frugt. Pæn lang eftersmag. 

 

 

Alamos Malbec 2011. Pris 600 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Alamos kommer fra top huset Catena i Argentina. Blommer, peber, ristet tobak og et let sødligt fingeraftryk. En krydret og god vin til julemaden med en rigtig flot balance med fadet. Til prisen virkelig et fund.



 

Catena Malbec 2010. Pris 1200 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Duft af blommer. Masser blomme, brombær, blyant, tobak i smagen. Flot struktur med en balanceret syre. Fra en af Argentinas bedste huse og konsistent godt år efter år.

 

 

Vina Cobos Felino 2010. Pris 960 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Fyldig og koncentreret Malbec med sorte kirsebær, mørk chokolade, ristede kaffebønner og vanilje. Flot syre til at bære vinen. Yderst flot vin til prisen.

 

 

1884 Reservado Malbec 2012. Pris 474 kr. for 6 stk. hos Vinoble

Duften af røde modne frugter møder en i denne vin fra Mendoza. Blommer, lakrids, tobak og urter. En vin i den unge stil med kun lidt fad og dermed en vin til at nyde nu med f.eks. oksekød.



 

Clos de los Siete 2010. Set på tilbud ind imellem hos Kvickly til 99 kr.

Den flyvende vinmager Michel Rollands vin fra Argentina. En yderst velbalanceret vin med duft af brombær og i smagen kirsebær, peber, lakrids og krydderier. Lang frugtig eftersmag med bløde velintegrerede tanniner. Til tilbudsprisen er dette et kup. Fem store stjerner.

 

 

Vinalba Malbec 2012. Set hos laudrup.dk til 1080 kr. for tolv styk.

Meget fransk inspireret hus nær Mendoza. En meget fyldig vin med lakrids og peber i næsen. I smagen modne blommer, krydderier og vanilje. En flot balance og en vin til en stor rød bøf.

 

 

Chakana Malbec 2012. Set hos thewinecompany.dk til 354 kr. for seks styk

En fyldig og krydret Malbec med sorte skovbær, kaffe, violer i smagen. Flot balance med en pæn lang eftersmag. Til prisen er dette er kup.

 

 

Trapiche Broquel Malbec 2009. Pris 135 kr. for 2 stk hos Kiwi

Et af de store huse i Argentina, men som formår at lave gode vine i alle prislejrer. Denne vin på nationaldruen Malbec har masser af blomme, tobak, lakrids med et snert af brombærmarmelade i afslutningen. En velintegreret syre og kraftig vin som vil stå godt til anden.

 


Callia Reservado Malbec 2010. set hos Holte vinlager til 540 kr for seks styk.

Nærmest kostald i næsen.  Blommer og vanilje i duften med smag af modne brombær, tobak, violer og mineraler. Lang eftersmag. Flot køb til prisen.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

Læs også: De 10 søde vine til julen

Læs også: De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste Chardonnay vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste box-vine

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

Søg i vores database med mere end 5500 anmeldte vine. Klik her.
0 kommentarer
Vis kommentarer