De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Californien er populær hos danskerne. Her er de 10 bedste bud på vine fra Californien til under 100 kr.

Her er vores bud på de 10 bedste vine fra Californien til under 100 kr. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

Kom til stor spansk vinfestival og smag over 200 vine

 

J. Lohr Chardonnay 2013, Californien. Set hos Irma til 89x kr. på tilbud.

Lette vanilje toner i duften. En meget fyldig vin med smør, honningmelon, fersken, blomster og vanilje i smagen. Pæn syre med en mellemlang eftersmag. 88

 

 

Wente Zinfandel Beyer Ranch 2012, Californien. Set hos Skjold Burne til 200 kr. for to styk

Intense bærnoter. Velbalanceret vin med god balance mellem frugt og fad. Kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Lang krydret eftersmag.

 

 

Wente Chardonnay Morning Fog 2013, Californien. Set hos Skjold Burne til 200 kr. for to styk

Kun en halv times kørsel fra San Francisco finder man i Livermore huset Wente. Et hus som i min optik laver rigtig gode vine til prisen. Denne er ingen undtagelse. Vanilje og fersken i duften. I smagen en olieret tekstur, ananas, abrikos, fersken og vanilje. Halvdelen fermenteret og lagret på fade i 7 mdr., hvilket godt fornemmes. Resten på tank for at bevare den frugtige friske stil. Resultatet er en flot balance og en yderst delikat vin til en yderst attraktiv pris.

 

 

Twisted Old Vine Zinfandel 2012. Set til 50 kr. hos Netto

Krydret vin med brombær, kirsebær, timian, tobak og vanilje i smagen. Saftig med en flot lang krydret eftertone. En rigtig grillbasker til en yderst flot pris.


 

 

Ravenswood Zinfandel NV. Set til 169 kr. hos Kvickly (obs. 3 liters B-i-B vin)

En krydret vin på Zinfandel som flere gange har gjort det godt i denne test og også i dette års test klarer sig godt. Brombær, kirsebær og vanilje pakket ind i en række krydderurter. En flot vin til grill maden.


Buena Vista Zinfandel 2011. Set til 99 kr. hos Superbest

Lys og meget krydret vin med masser af jordbær, brombær, urter, lakrids og vanilje. Velbalanceret med en lang afslutning. En vin velegnet til svinekød.



 

Project Paso Old Vine Zinfandel 2010. Set til 960 kr. for 12 stk. hos philipsonwine.dk

Masser af kirsebær i duften i den forholdsvis lyse vin. Smagen domineres af røde frugter, peber og indiske krydderier. En markant parfumeret som givet vil dele folk. Noget brændende alkohol så bør serveres ikke for varm.

 

 

Edmeades Zinfandel 2012. Set hos jyskvin.dk til 594 kr. for 6 stk    

Zinfandel har en række af de egenskaber som står godt til den fede julemad og denne er en flot repræsentant. Kærnemælk og brombær i duften. En let parfumeret vin meget krydret med vanilje, blomster i smagen. Pænt balance og til en yderst fornuftig pris. 89

 

 

Lost Angel Chardonnay 2013. Set hos laudrup.dk til 1188 kr. for 12 stk.

Syrlig lime og eksotiske frugter i duften. Rimelig fyldig i den kølige stil med grønne æbler, ananas, melon og våde sten. Pæn struktur med en pæn frugtig eftersmag.

 

 

Ravenswood Chardonnay 2012. Set hos Kvivkly.dk til 59 kr. på tilbud

Lette toastede toner i duften og i smagen vanilje, fersken, abrikos. Flot struktur. Fadet er velintegreret men man er ikke i tvivl om at det er der.


Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs også: De 10 bedste sommervine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste Chardonnay til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste østrigske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste vine fra New Zealand til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste argentinske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 søde vine til julen

Læs også: De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.


Søg i vores database med mere end 5500 anmeldte vine. Klik her.

12 kommentarer
Vis kommentarer