De 10 bedste påskevine til under 100 kr.

Her er de 10 bedste bud på vine til lammestegen til under 100 kr.

Er det lammekølle med masser af krydderier og ikke mindst tilberedt med masser af hvidløg, skal man vælge en vin der kan give lammet modspil. Det sætter krav til vinen, om at kunne modstå den kraftige og krydrede mad og så må den gerne have lidt syre til at modstå fedtet fra lammet. Ofte vil vine fra det sydlige Rhone, spanske vine på Tempranillo eller oversøiske krydrede vine være gode bud. Her er vores bud på de 10 bedste vine til påskelammet til under 100 kr.

Priserne der er indikeret kan være tilbudspriser og er måske ikke lige tilgængelige nu.

 

 

Lealtanza Reserva 2008, Spanien. 5 stjerner. Set hos jyskvin.dk til 540 kr. for seks styk

Ganske flot vin fra Rioja. Modne bær i duften. Brombær, lakrids, timian og vanilje. Bløde tanniner og en vin meget klar nu. Pæn lang eftersmag.

Alkoholprocent: 13,5

 

 

 

Domaine de la Janasse Terre de Bussiere 2012, Frankrig. 5 stjerner. Set hos jyskvin.dk til 450 kr. for seks styk

De kan vidst ikke blive helt enige om alkoholen på denne vin da forsiden siger 15 og bagsiden 14,5 men udfra indtrykket er de 15 nok mere rigtigt. Varme krydrede toner og kærnemælk i duften. Klassisk rhone vin med brombær, peber, varme krydderier og vanilje. Pæn fylde og stadig noget tørre bitre tanniner. Pæn lang eftersmag. Svært at blive utilfreds med denne og til prisen ganske flot glas.

Alkoholprocent: 15

 

 

 

Cutio 2010, Spanien. 5 stjerner. Set hos d-wine på tilbud til 69 kr.

100% Garnacha fra Cariñena. Kun 50% på fade i 4 mdr. Ganske fyldig og frugtig vin i stilen. Brombær, lakrids, peber og søde krydderier i smagen. Flot struktur og en ligefrem vin ganske flot til prisen.

Alkohol procent: 13,5

 

 

 

J.L. Chave Cotes du Rhone Mon Coeur 2012, Frankrig. 5 stjerner. Set hos jyskvin.dk til 600 kr. for seks styk

Chave er kongen i Rhone men efterspørgslen enorm og mulighederne for at øge produktionen minimale. Projektet Mon Coeur startede med første årgang 1998 ud fra den simple idé at udvælge nogle domainer fra den store appellation Côtes du Rhône, som arbejdede ud fra de samme værdier, som Jean-Louis ønsker for at lave sin vin. Yderst flot og saftig vin med krydderier og mørke bær i duften som fortsætter med timian, peber, tobak og vanilje i smagen. Flot balance med en flot dybde især prisen taget i betragtning.  Til 100 kr. er dette et særdeles godt køb og 5 store stjerner.

Alkohol procent: 14,5

 

 

 

Cristia grenache syrah 2011, Spanien.  5 stjerner. Set hos thewinecompany.com til 300 kr. for seks styk

Mørke bagte bær i duften. En fyldig let parfumeret vin med brombær, kærnemælk, tobak og krydderier. En del tørre tanniner. Pæn parfumeret afslutning. Får en ekstra stjerne for prisen.

Alkoholprocent: 13,5

 

 

 

Nugan Alfredo Dried Grape Shiraz 2013, Australien.  5 stjerner. Set hos Superbest  på tilbud til 80 kr.

Intens duft af modne bær. Yderst koncentreret vin med brombær, peber, lakrids, tobak, timian og vanilje. Yderst flot balanceret. Lang frugtig eftersmag og blide tanniner.

Alkoholprocent: 14,5

 

 

 

Chateau Pesquie Quintessence 2012, Frankrig. 5 stjerner. Set hos Philipsonwine.dk til 1080 kr. for tolv styk

Endnu en flot årgang fra Pesquie med massiv koncentration, sorte bær, lakrids, mørk chokolade, violer og vanilje. Flot struktur omend tanninerne stadig bider en del. Så en vin der med fordel kan gemmes nogle år. Men til prisen et kup. Fem store stjerner.

Alkoholprocent: 15

 

 

 

Guigal Cuvee Philipson 2010, Frankrig. 5 stjerner. Set hos Philipson wine til 960 kr. for tolv styk.

2010 var et fremragende år og det fornemmes i denne nyeste årgang fra Guigal. Masser af røde bær i duft og smag. Især kirsebær, brombær, tobak og krydderier. Flot balance og man fornemmer der er en del Syrah i blended.  Fem store stjerner.

Alkoholprocent: 14

 

 

Santa Duc Les Vielles Vignes Cotes du Rhone 2010. Set hos vinikassevis.dk på tilbud til 300 kr. for tre styk.

Santa Duc er en af de absolut bedste producenter i Gigondas. Her er det deres Cotes du Rhone med druer fra ældre vinstokke. En yderst fyldig og ganske fremragende vin med masser af kompleksitet og dybde. Brombær, peber, lakrids, violer og vanilje flot pakket ind i en flot syre og velintegreret fad

 

 

Carmel Joseph Cotes du Roussillon Villages Les Terroirs 2011. Set hos Andrupvin.dk til 474 kr. for 6 stk.

Vin fra det sydlige Frankrig på Grenache, Syrah og Carignan. En fyldig koncentreret vin meget frugtig i stilen med blommer, brombær, lakrids, tobak, urter og vanilje. Saftig og lækker. En rigtig grillbasker. Fem flotte stjerner.



Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs også: De 10 bedste østrigske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste vine fra New Zealand til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste argentinske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 søde vine til julen

Læs også: De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste Chardonnay vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste box-vine

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

Søg i vores database med mere end 5500 anmeldte vine. Klik her.
0 kommentarer
Vis kommentarer