De 10 bedste spanske hvidvinskøb

Spanske hvidvine er på vej frem herhjemme. Den krydrede friske stil passer godt til danskernes ganer. Se de 10 bedste køb her

Her er vores bud på de 10 bedste hvidvine fra Spanien til under 100 kr. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

Kom til stor spansk vinfestival på fredag/lørdag og smag over 200 vine

 

Las Cuadras 2012. Set hos wine.dk til 474 kr. for 6 stk.

Vin på Sauvignon Blanc, Chardonnay og Muskat fra det nordlige Spanien nær Pyrenæerne. En blomstret duft og i smagen melon, asparges og blomster. En spændende frisk vin med en god syre og lang eftersmag.

 

Los Navales Verdejo 2012. Set hos H.J. Hansen/Vinspecialisten til 80 kr.

Rueda er det største hvidvinsområde og ligger ca. 100 km nordvest for Madrid. Det er druen Verdejo som dominerer her. Citrus og limefrugt i duften. Pæn syre og rimelig stringent vin med fersken, lime og en lidt stenet eftersmag. Savner lidt mere fylde og dybde. 87

 

 

Emina Verdejo  2013. Set hos Winefriends.dk til 354 kr. for 6 stk.

En frisk citrus duft i denne Verdejo fra Rueda. I smagen mandler, melon, limefrugt båret op af en ganske pæn syre. Mellemlang let krydret og syrlig afslutning. En rigtig sommervin.

 

 

Riscal 1860 Verdejo B-i-B 3L NV. Set hos udvalgte MENY til 160 kr. for 3 l.

Det kendte riojahus Marques de Riscal er også hoppet med på bølgen med box vine. Denne Verdejo er fra området Rueda. En fyldig og syrlig vin med smag af fersken, lime og melon. Ganske velbalanceret og kan uden problemer konkurrere med tilsvarende og dyrere vine på flaske. Savner måske en anelse i syren.  Fem små stjerner.

 

 

Raimat Abadia Chardonnay Albariño  2013. Set hos Føtex på tilbud til 100 kr. for 2 stk.

En frisk vin i stilen med citrus, limefrugt, grønne æbler og umoden fersken. Fra det køligere Costers del Segre i det nordlige Spanien hvilket fornemmes i køligheden i vinen. Pæn balanceret og de to druer står overraskende godt til hinanden. Server den til skaldyr eller ikke for fed fisk.

 

 

José Pariente Verdejo 2013. Set hos theis-vine.dk på tilbud til 100 kr.

En af de bedste huse i Rueda og specialiseret netop i verdejo druen. Citrus og melon i duften. En meget frugtig vin i stilen. Pæn syre og lang eftersmag.

 

 

Val de Vid Verdejo 2013. Set hos Vinoble til 99 kr.      

Fra Rueda i det nordvestlige Spanien. En frisk duft af især citrus. Fersken, melon og limefrugt i smagen. Frugtig lang eftersmag. Ganske pæn vin.

 

 

Núvol blanc 2013. Set hos AndrupVin.dk til 594 kr. for seks styk

Blend af grenache blanc og macabeo fra Montsant, nabo til Priorat. En madvin meget fyldig med fersken, citrus og blomster i smagen. Flot koncentration og syre. Spændende alternativ til en chardonnay.

 

 

Mar de Envero 2013, Spanien. Set hos Mondovino.dk på tilbud til 99 kr.

Albarinho fra Rias Baixas i Galicien. En frugtig og ganske smagsfuld vin med melon, fersken, hvide blomster og limefrugt. Rimelig kompleks med en flot tyngde og mange lag. Pæn syre. Prøv den til skaldyr.

 

 

Recuerde Troupe 2014, Spanien. Set hos mondovini.dk på tilbud til 69 kr. 

Albariño fra Rias Baixas i Galicien. En sprød og syrlig vin med en del frugttoner af fersken, limefrugt, hvide blomster og lette krydderier. Lidt kort i eftersmagen. Lidt simpel og enstrenget men til prisen i orden.

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs  også: 10 gode vine på monastrell

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste tyske vine til under 100 kr.

Læs også: De bedste bag-in-box vine

Læs også: De 10 bedste spanske rødvine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste hvidvine fra Italien til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste sommervine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste Chardonnay til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste østrigske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste vine fra New Zealand til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste argentinske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 søde vine til julen

Læs også: De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: de 10 bedste vinkøb fra Chile

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.


Søg i vores database med mere end 5500 anmeldte vine. Klik her.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer