De 10 gode efterårsvine til under 100 kr.

Efteråret er på vej og til den krydrede varme mad foretrækker mange danskere en vin fra Rhone. Især fordi man generelt får meget for pengene i dette område. Se de 10 bedste køb her

Her er vores bud på de 10 bedste vine fra Rhonedalen til under 100 kr. Perioden de enkelte vine er på tilbud, kan godt varierer. Og enkelte vine kan have skiftet årgang.

 

 

Saint Damien Cotes du Rhone 2012. Set hos thewinecompany.dk til 480 kr. 6 stk.

Klassisk krydret Cotes du Rhone med brombær, peber, lavendel, rosmarin og vanilje i smagen. Flot balance og en lang meget krydret eftersmag. Godt bud på en flot krydret vin uden man behøver betale en bondegård.

 

 

Guigal Cuvee Philipson 2010. Set hos philipsonwine.com til 960 for 12 stk.

2010 var et fremragende år og det fornemmes i denne nyeste årgang fra Guigal. Masser af røde bær i duft og smag. Især kirsebær, brombær, tobak og krydderier. Flot balance og man fornemmer der er en del Syrah i blended.  Fem store stjerner.

 

 

Delas Ventoux 2011. Set hos H.J. Hansen/Vinspecialisten til 90 kr.

En duft af røde bær og en krydret smag af brombær, krydderurter og blomster. Fyldig og meget sprød lækker vin. Klar til at drikke nu.

 

 

Santa Duc Les Vielles Vignes Cotes du Rhone 2010. Set hos vinikassevis.dk på tilbud til 300 kr. for tre styk.

Santa Duc er en af de absolut bedste producenter i Gigondas. Her er det deres Cotes du Rhone med druer fra ældre vinstokke. En yderst fyldig og ganske fremragende vin med masser af kompleksitet og dybde. Brombær, peber, lakrids, violer og vanilje flot pakket ind i en flot syre og velintegreret fad. 

 

 

Auguste Bessac Rasteau 2012. Set hos Føtex til 149 kr. for to styk

En rigtig krydderbamse fra Rasteau i Rhonedalen. Personligt synes jeg nogle af de bedste vine til prisen kommer netop herfra. Brombær, varme krydderier, lavendel og vanilje i smagen. Lang krydret eftersmag. En rigtig grillbasker.

 

 

Domaine de la Janasse Terre de Bussiere 2012. Set hos jyskvin.dk til  450 kr. for seks styk

De kan vidst ikke blive helt enige om alkoholen på denne vin da forsiden siger 15 og bagsiden 14,5 men udfra indtrykket er de 15 nok mere rigtigt. Varme krydrede toner og kærnemælk i duften. Klassisk rhone vin med brombær, peber, varme krydderier og vanilje. Pæn fylde og stadig noget tørre bitre tanniner. Pæn lang eftersmag. Svært at blive utilfreds med denne og til prisen ganske flot glas.

 

 

J.L. Chave Cotes du Rhone Mon Coeur 2012. Set hos jyskvin.dk til 600 kr. for seks styk

Chave er kongen i Rhone men efterspørgslen enorm og mulighederne for at øge produktionen minimale. Projektet Mon Coeur startede med første årgang 1998 ud fra den simple idé at udvælge nogle domainer fra den store appellation Côtes du Rhône, som arbejdede ud fra de samme værdier, som Jean-Louis ønsker for at lave sin vin. Yderst flot og saftig vin med krydderier og mørke bær i duften som fortsætter med timian, peber, tobak og vanilje i smagen. Flot balance med en flot dybde især prisen taget i betragtning.  Til 100 kr. er dette et særdeles godt køb og 5 store stjerner.

 

 

Calmel Joseph Cotes du Rhone Villages 2012. Set hos AndrupVin.dk til  474 kr. for 6 stk.                          

Næsten sort vin. Brombær i duften og lidt lukket stadig i smagen men der fornemmes sorte bær, kirsebærsten, cigar, vanilje og krydderier. Stadig en del tørre tanniner og en mellemlang eftersmag.

 

 

Chateau Pesquie Quintessence 2012. Set hos philipsonwine.com til 1080 kr. for 12 stk

Endnu en flot årgang fra Pesquie med massiv koncentration, sorte bær, lakrids, mørk chokolade, violer og vanilje. Flot struktur omend tanninerne stadig bider en del. Så en vin der med fordel kan gemmes nogle år. Men til prisen et kup. Fem store stjerner.

 

 

Lirac by Roger Sabon 2012. Set hos vinikassevis.dk til 300 kr. for 3 stk.

Fra rhonedalen og en af de bedste producenter. Kærnemælk og let parfumeret i duften. Brombær, sød lakrids, krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en let sødlig lang eftersmag. Ganske flot vin til prisen.  

 

Kom til ny stor oversøisk vin festival i København i oktober - læs mere her.

 

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Læs også: 10 gode "mini-amarone" vine

Læs også: De 10 bedste chilenske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste spanske hvidvine

Læs  også: 10 gode vine på monastrell

Læs også: De 10 bedste syditalienske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste tyske vine til under 100 kr.

Læs også: De bedste bag-in-box vine

Læs også: De 10 bedste spanske rødvine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste rosévine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste hvidvine fra Italien til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste californiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste sommervine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste Chardonnay til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste østrigske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste vine fra New Zealand til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste argentinske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 søde vine til julen

Læs også: De 10 bedste Toscana vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste australske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste portugisiske vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste grenache vine til under 100 kr

Læs også: De 10 bedste rhone vine til under 100 kr.

Læs også: De 10 bedste italienske vine til under 100 kr.

Læs også:De 10 bedste franske vine til under 100 kr.


Søg i vores database med mere end 5500 anmeldte vine. Klik her.

0 kommentarer
Vis kommentarer