Julens bedste vine

Vi har testet 50 julevine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Det er ikke en let opgave, at sætte vin til julemaden for julemiddagen er et forhindringsløb af smagsindtryk. Først og fremmest den fede og salte and, den syrlige rødkål, de søde karamelliserede kartofler, den fede sovs og endelig de søde svesker. Så vinen skal besidde evnerne til at stå imod alt dette og det sætter sine krav. Man skal derfor finde en vin med en kraft til at modstå de mange smagsindtryk. Den skal have syre for at modstå fedme i maden og derudover må den gerne have en fyldig smag af frugt og en anelse sødme som står dog til de bruge kartofler og tilbehøret.

Så hvad skal man vælge? Udover de vine som klarede testen, kan man gå efter en moden vin fra det sydlige Rhone, en Grenache vin fra ældre stokke fra Australien, en Zinfandel fra Californien, en Malbec fra Argentina eller som mange danskere en god Amarone fra Veneto i Italien.

Vi bad vinhandlere over hele landet om at vælge én vin, som de vil anbefale til julen.

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Clos Mogador 2015, Spanien.

bedste-vin.png96  6 stjerner

Sigurd Muller Vinhandel | 520 kr.

Har og er stadig en af de absolut bedste vine fra Priorat. Og den skuffer bestemt ikke i den nye 2015 årgang. Tætte bærnoter i duft og smag. Masser af intensitet og dybde. Giv den tid på en karaffel. Alc.: 15%

Vieux Telegraphe Chateauneuf-du-Pape 2015, Frankrig.

94 5 stjerner

Theis Vine | 450 kr. tilbudspris

60% Grenache, 20% Mourvèdre, 15% Syrah og 5% andre druer. Yderst flot og velbalanceret vin med røde bær, lakrids, peber, fenniklen og vanilje i smagen. Floralt udtryk i eftersmagen. Yderst elegant med en lang peberrig afslutning. Alc.: 15%

Alto Moncayo 2015, Spanien.

94 5 stjerner

Valuewine | 249 kr.

Garnacha fra Campo de Borja i Aragon provinsen. En fyldig og koncnetreret vin med masser af modne bærnoter, krydderier, lakrids, peber og vanilje. En del fad men velintegreret. En powervin med en lang afslutning. Alc.: 16%

Bernabeleva Arroya del Tortolas 2016, Spanien.

93 5 stjerner

Vinova.dk | 225 kr.

Garnacha fra gamle stokke i udkanten af Madrid. Helt lys med ribs og jordbær i duften. Meget saftig og yderst vellavet vin med stor drikbarhed. Blød og krydret med en flot lang afslutning. Flot vin! Alc.: 14,5%

 

JC Own Originale 2015, Australien.

93 5 stjerner

Propperiet | 449 kr.

150 år gamle grenache stokke i Barossa valley! Yderst saftig og kølig i stilen. Jordbær, røde kirsebær, krydderier og vaniljestrejf fra lagring 2-3 år på brugte franske fade. Yderst spændende vin med mange lag og kompleksitet. Meget europæisk i stilen med en lang krydret afslutning. Alc.: 12,5%

Domaine de la Janasse Terre d’Argile Cotes du Rhone Villages 2016, Frankrig.

bedste-koeb.png93 6 stjerner BEDSTE KØB

Jyskvin.dk | 158 kr. tilbudspris

Carignan, Grenache, Mourvèdre og Syrah. Violer i duften. Yderst harmonisk og flot vin med røde bær, krydderier, peber, timian og lavendel. Imødekommende men samtidig seriøs og kompleks i udtrykket. Lang krydret afslutning. Alc.: 14,5%

Pieropan Amarone della Valpolicella 2014, Italien.

93 5 stjerner

Adriatvinimport.dk | 395 kr.

Sveskede noter i duften. Masser af kraft, blommer, tørrede frugt, julekrydderier og vanilje. Klassisk amarone hvor alkoholen er høj men velintegreret. Flot amarone. Perfekt til andestegen. Alc.: 16,5%

Bodegas Morca Touran 2015, Spanien.

92 5 stjerner

Andrup Vin | 749 kr. tilbudspris

100% garnacha fra Campo de Borja i Aragonprovinsen. Meget intens i duft og smag af sorte moden kirsebær, mocca, krydderier og vanilje. Fuld power på i koncentration og smag. En vin der vil kunne stå imod selv den kraftigste mad. Lang krydret afslutning. Alc.: 16%

Torbreck The Steading 2016, Australien.

92 5 stjerner

Vinspecialisten | 450 kr.

Blend af grenache, syrah og mataro. Sort med mørke intense bærnoter. Kraftig men stringent i udtrykket og ikke kvapset. Sorte bær, animalske noter, lakrids, sort peber og vanilje i smagen. Køligt udtryk og en lang afslutning. Flot gennemført vin! Alc.: 15%

Louis M. Martini Cabernet Sauvignon 2012, Californien.

92 5 stjerner

MENY | 220 kr.

Intense mørke bær i duften. Brombær, espresso, krydderier, mørk chokolade og vanilje. En kraftig vin flot balanceret. Lang frugtig eftersmag. Alc.: 14,4%

Gilles Barge Cote-Rotie Cuvee du Plessy 2012, Frankrig.

91 5 stjerner

Domaine Brandis | 345 kr.

Intense røde bær. Klassisk kølig syrah med mineralitet, røde bær, masser af sort peber og strejf vanilje. Flot balance og en lang afslutning. Mest til flæskestegen. Alc.: 12,5%

Cantina Bartoloni Montefalco Sagrantino 2008, Italien.

91 5 stjerner

QuistWine | 219 kr.

Meget moden i næsen. Let tørre tanniner, sorte kirsebær, tobak, læder og vanilje i smagen. Klassisk moden Montefalco som er klar nu. Mange lag og en tør krydret lang afslutning. Spændende vin men som givet vil dele folk grundet tørheden. Alc.: 13,5%

Rijk’s Pinotage Syrah 2013, Sydafrika.

91 5 stjerner

WineGuys | 169 kr. tilbudspris

Intens i både duft og smag. Sorte bær, krydderier, rødt kød og vanilje i smagen. Vellavet og de to druer står godt til hinanden. Lang saftig afslutning. Alc.: 14,5%

Sola Classic 2013, Spanien.

91 5 stjerner

Vinmonopolet | 150 kr. tilbudspris

Fra Priorat men i den mere moderne frugtige stil. Masser af saft og kraft med sorte bræ, krydderier og strejf vanilje. Pæn dybde og længde. Alc.: 15%

Villa Spinosa Amarone della Valpolicella 2014, Italien.

91 5 stjerner

Masa Wine | 299 kr. tilbudspris

Varme krydrede noter i duften. Vellavet amarone med tørrede frugt, varme krydderier, peber og vanilje i smagen. Vellavet med en lang krydret afslutning. Alc.: 15,5%

Four Vines Zinfandel Biker 2013, Californien.

90 5 stjerner GODT KØB

Supervin | 130 kr. tilbudspris

Varme krydderier i næsen. Jordbær, røde kirsebær, bagte krydderier og vanilje i smagen. Klassisk vellavet zinfandel med masser af bærsmag og en varme fra alkoholen. Flot lang afslutning. Alc.: 14,8%

Faustino 1 2005, Spanien.

90 5 stjerner GODT KØB

Bilka | 125 kr.

Klassisk Rioja med masser af vanilje i næsen. Lys og let med brombær, peber, tobak, læder og vanilje i smagen. Velbalanceret og ganske flot balanceret. Pæn syre og længde. Alc.: 14%

La vieja Zorra 2015, Spanien.

90 5 stjerner

Otto Suenson | 179 kr.

Tempranillo og garnacha fra Salamanca i det østlige Spanien. Saftig krydret vin med masser af intensitet. Brombær, peber, varme krydderier og vanilje. Velbalanceret med en krydret afslutning. Pæn allround vin men savner lidt mere dybde. Alc.: 13,5%

Guigal Cotes du Rhone Cuvee Philipson 2010, Frankrig.

90 5 stjerner GODT KØB

Philipsonwine.com | 80 kr. tilbudspris

Modne bær, peber, lakrids i duft og smag. Koncentreret i stilen med modne bær, pæn syre og lang eftersmag. Alc.: 14%.

Finger Jack Old Vine Zinfandel 2013, Californien

90 5 stjerner GODT KØB

Kjær & Sommerfeldt | 119 kr. tilbudspris

Let ristet fadpræg, som spiller godt sammen med den mørke kirsebær- og blommefrugt. God syre i smagen og et fremtrædende fadpræg. Pæn afslutning. Alc.: 14,5%

Domaine les Evigneaux Rasteau 2015, Frankrig.

90 5 stjerner GODT KØB

Vinomani | 129 kr.

50% Grenache, 30% Syrah og 20% andre druer. Intens krydret vin med masser af timian, rosmarin i duften. Flot struktur med masser af røde bær, krydderier og tobak i smagen. Flot vin til prisen.

Domaine Les Grands Bois Maximilien Cairanne 2015, Frankrig.

90 5 stjerner GODT KØB

Genereux.dk | 130 kr. tilbudspris

Flot krydret næse og nærmest floral i udtrykket med røde bær, tobak, peber og krydderier i smagen. Saftig og vellavet vin med en pæn afslutning. Alc.: 14,5%

Tenuta Santa Maria Ripasso 2015, Italien.

90 4 stjerner

Strandgaarden | 300 kr.

Lys og elegant Ripasso med røde kirsebær, varme krydderier og vanilje i smagen. Yderst velbalanceret med en lang afslutning. Velegnet til flæskestegen. Alc.: 14%

Bussola Valpolicella TB 2013, Italien.

90 4 stjerner

youandwine.dk | 249 kr. tilbudspris

Mørke krydrede noter i duften. Noget modenhed fornemmes med svampe, tobak og krydderier i smagen. En tæt og intens vin med en krydret afslutning. Alc.: 15,5%

Terra Blanca Arch terrace Syrah 2013, USA.

90 4 stjerner

Juuls | 259 kr.

Tæt men velbalanceret syrah med sorte bærnoter, kølige krydderier og masser af peber. En spændende vin fra Washington i det nordvestlige hjørne. Pæn syre og intensitet. Krydret afslutning.  Alc.: 13,5%

Penfolds Koonunga Hill Shiraz Cabernet 2012, Australien.

89 4 stjerner

MENY | 120 kr. tilbudspris

Intense sorte bælr i duften. Umiddelbar en del tørhed i smagen med solbær, brombær, tobak, krydderier og vanilje. Åbner sig mere op i eftersmagen. Pæn krydret afslutning. Alc.: 14,5%

Marea Syrah 2015, Chile.

89 5 stjerner GODT KØB

Kvickly | 89 kr. tilbudspris

Fyldig vin med masser af sorte bær i duften. Brombær, animalske noter, peber og vanilje i smagen. Pænt balanceret og ganske flot vin. Krydret afslutning. Alc.: 14,5%

Clos de la Siete 2015, Argentina.

89 5 stjerner GODT KØB

Irma | 99 kr. tilbudspris

Malbec, Merlot, Cabernet Sauvignon, Syrah og Petit Verdot. Køligere år hvilket fornemmes specielt I koncentrationen som er mindre end normalt i denne vin. Røde bær specielt blommer og solbær, krydderier, lakrids og strejf vanilje. Pænt balanceret og meget Bordeauxs i udtrykket.

Alc.: 14,5%

Castell D’Age Fragments 2015, Spanien.

89 5 stjerner GODT KØB

La Cave Vinimport| 95 kr. tilbudspris

Tempranillo fra Penedes. Brombær, mocca og vanilje i smagen. Anelse tørre tanniner. Elegant vin med en pæn afslutning. Velegnet til svinekød. Alc.: 13,5%

 

Terreno Chianti Classico 2015, Italien.

89  4 stjerner

Korndrup Vin | 109 kr. tilbudspris

Røde kirsebær i duften. En saftig og imødekommende vin. Ikke specielt kraftig men drevet af frugten. Bør derfor ikke serveres til for kraftig mad. Men vellavet vin med en pæn afslutning. Alc.: 14%

Galil Meron 2012, Israel.

89 4 stjerner

MENY | 249 kr.

Vin på Primært syrah fra bjergene i Galilæa. Fyldig varm og tæt vin i udtrykket. Brombær, lakrids, peber og varme krydderier. Alkoholen en anelse brændende og syren lav. Men vellavet vin med en lang afslutning.  Alc.: 15,5%

Delay Bon Remede Signature 2016, Frankrig.

89  5 stjerner GODT KØB

Vinens Verden | 79 kr. tilbudspris

Fra Ventoux. En saftig krydderbamse, vellavet med masser af røde bær og krydderier i smagen. God all-round julevin. Pæn afslutning. Alc.: 13,5%

Chateau Courac Cotes du Rhone Villages Laudun 2015, Frankrig.

89 5 stjerner GODT KØB

Vin & Vin | 100 kr. tilbudspris

Fyldig krydret vin med kirsebær, tobak, peber og vanilje. Klassisk Rhone i stilen, vellavet med en lang krydret afslutning. Alc.: 14%

Domaine St. Patrice Cotes du Rhone 2015, Frankrig.

89  4 stjerner

Barrique Vin | 129 kr. tilbudspris

Røde bær i duft og smag. Sorte kirsebær, tobak, peber og krydderier i smagen. Fyldig krydret vin med en pæn afslutning. Alc.: 14,5%

Agnes du Couedio Mercurey 2015, Frankrig.

89 4 stjerner

koegevinhandel.dk| 129 kr. tilbudspris

Jordbær i duften. En let frugtig Bourgogne med røde bær, lette krydderier og strejf vanilje. Meget frugtig og imødekommende. Pæn afslutning. Alc.: 13%

Silvano Piacentine Ripasso 2016, Italien.

88 4 stjerner

Føtex | 100 kr.

Krydret i næsen. Medium koncentration. Frugtig vin med røde bær, krydderier og strejf vanilje. Savner lidt mere ripasso karakter. Frugtig afslutning. Alc.: 13,5%

American Bastard Pinot Noir 2016, Californien.

88 4 stjerner

gallovini.dk | 99 kr.

Sødmefuld I duften. En varm krydret smag af jordbær, hindbær og vanilje. Ligefrem og frugtig i stilen med en let krydret afslutning. Meget oversøisk i stilen.

Alc.: 13,5%

Richland The Black Shiraz 2017, Australien.

88 4 stjerner

Holte vinlager | 75 kr. tilbudspris

Masser af brombær i duften. Rimelig fyldig shiraz med masser af bærnoter, klrydderier, peber og vanilje i smagen. Meget klassisk australsk med et modent udtryk og bløde tanniner. Krydret afslutning. Alc.: 14%

Abadal Crianza 2015, Spanien.

88 4 stjerner

MENY, SPAR | 100 kr. tilbudspris

Masser af bær i næsen. Pæn koncentration med brombær, mocca og vanilje i smagen. Ligefrem og frugtig i udtrykket. Alc.: 14,5%

Baron de Ley Varietales 2015, Spanien.

88 4 stjerner

Bilka| 69 kr.

Intense mørke bær i duften. Brombær, tobak, mocca og vanilje i smagen. En moderne frugtig rioja pænt balanceret. Krydret afslutning. Alc.: 14%

Casillero del Diablo Leyenda Cabernet Sauvignon 2014, Chile.

88 4 stjerner

Superbrugsen | 199 kr. tilbudspris

En af de øverste vine fra Concha y Toro og afsluttet 17 mdr. på store botti fade. Eukalypsus i duften. Meget urtet i smagen med solbær, solbærblade, peber, krydderier og vanilje. Flot syre men en anelse for grøn! Pæn afslutning. Alc.: 14%

Ambra Santa Cristina Carmignano 2013, Italien.

88 4 stjerner

dvin.dk| 100 kr. tilbudspris

Fra Carmignano lidt nord for Firenze. Let og frugtig vin med røde kirsebær i duft og smag. Let krydret med strejf af vanilje. Lidt tør i afslutningen. Pæn men ikke prangende. Alc.: 13,5%

Chateau Tour Calon 2015, Frankrig.

88 4 stjerner

Skjold Burne | 130 kr. tilbudspris

Saftig og imødekommende Bordeaux med solbær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Medium koncentration og meget klassisk i udtrykket. Pæn afslutning. Mest til flæskestegen. Alc.: 13,5%

Saint Damien Plan de Dieu VV 2016, Frankrig.

88 4 stjerner

Thewinecompany.dk | 85 kr. tilbudspris

Saftig ligefrem Rhone vin med masser af røde bær, krydderier, tobak og strejf vanilje. Har måske ikke helt koncentrationen til anden men en fin all-round julevin med en krydret afslutning. Alc.: 14,5%

Pigaro Valpolicella Ripasso 2016, Italien.

88 4 stjerner

Erik Sørensen Vin | 130 kr. tilbudspris

Lys Ripasso med røde kirsebær, varme krydderier, tobak og toast i smagen. Pæn syre og vellavet vin med en krydret afslutning. Velegnet til flæskestegen. Alc.: 13,5%

Paololeo Salento Negroamaro 2016, Italien.

87 4 stjerner

SPS vine | 59 kr.

Meget frugtig og ligefrem. Pæn syre og drevet helt af bær og lette krydderier. Simpel vellavet vin.

Chateau Petit Mangot 2012, Frankrig.

87 3 stjerner

Amalie Vinimport | 120 kr.

Fra St. Emilion i Bordeaux. Let krydret i næsen med brombær, tobak, svampe og vanilje i smagen. Medium koncentration og meget klassisk i udtrykket. Til flæskestegen. Alc.: 13,5%

Corte Fiore Appassimento 2017, Italien.

86 3 stjerner

ViniMondo.dk | 55 kr. tilbudspris

Sødmefuld vin med svesker, bagte krydderier, sød lakrids og vanilje i smagen. Simpel i udtrykket med en varm sød afslutning. Alc.: 14,5%

Amarone della Valpolicella 2015, Italien.

83 2 stjerner

Lidl | 109 kr.

Bitre bærnoter i duften. Røde kirsebær, krydderier og strejf vanilje. Ikke meget amarone præg og alkoholen dominerer en del. Savner bedre balance. Alc.: 15,5%

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg16.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen