Julens bedste vine

Vi har testet 69 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Det er ikke en let opgave, at sætte vin til julemaden for julemiddagen er et forhindringsløb af smagsindtryk. Først og fremmest den fede og salte and, den syrlige rødkål, de søde karamelliserede kartofler, den fede sovs og endelig de søde svesker. Så vinen skal besidde evnerne til at stå imod alt dette og det sætter sine krav. Man skal derfor finde en vin med en kraft til at modstå de mange smagsindtryk. Den skal have syre for at modstå fedme i maden og derudover må den gerne have en fyldig smag af frugt og en anelse sødme som står dog til de bruge kartofler og tilbehøret.

Så hvad skal man vælge? Udover de vine som klarede testen, kan man gå efter en moden vin fra det sydlige Rhone, en grenache vin fra ældre stokke fra Australien eller Spanien, en zinfandel fra Californien, en malbec fra Argentina, en solmoden pinot noir fra Californien eller som mange danskere en god Amarone fra Veneto i Italien. Eller hvad med en sød tysk riesling Auslese eller måske endda dansk frugtvin.

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Franske Vindage 5+6 marts  - køb billet nu - klik og læs mere her

Italiensk vinfestival 9+10 april - køb billet nu - klik her.

Tysk Vin 7 maj

Spansk Vinfestival 17+18 september

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - køb billet nu - klik her.

Vi bad vinhandlere over hele landet om at vælge én vin, som de vil anbefale til julen.

Pieropan Amarone della Valpolicella 2015, Italien

Årets bedste julevin

Adriat Vinimport | 415 kr.

Varme krydrede kirsebærnoter. Klassisk vellavet Amarone med masser af rosinpræg, julekrydderier og vanilje i smagen. Masser af dybde og lag. En af de bedste amarone smagt længe. Alc.: 16,5% 94

Monteabellon Finca la Blanquera 2016, Spanien

 

Domaine Brandis | 399 kr. tilbudspris

Intense fadnoter i duften. Koncentreret med en vis kølighed i udtrykket. Brombær, mocca, mineralitet og vanilje. En flot og seriøs vin. Lang vedvarende afslutning. Ganske overbevisende. Alc.: 15,5% 94

 

Imperial Reserva 2015, Spanien

 

Strandgaarden | 199 kr. tilbudspris

Klassisk Rioja næse med vanilje og brombærnoter. Fyldig og vellavet med masser af krydrede bærnoter, kokos, tobak og toast i smagen. Flot balance hvor især syren står godt. Alc.: 14% 93

 

Marchesi di Barolo Cannubi 2015, Italien

 

MENY | 450 kr. tilbudspris

Lys med en flot næse domineret af røde kirsebær. I smagen kamfer, lakrids, røde bær og vanilje. Klassisk flot Barolo med en pæn dybde og længde. Alc.: 14% 93

 

Obalo Reserva 2015, Spanien

 

Erik Sørensen Vin | 170 kr. tilbudspris

Mørk, intens vin med masser af sorte bær i næsen. Flot koncentration pakket ind af en fin syre og masser af komplekse noter. Lang afslutning. Moderne stor vin! Alc.: 14,5% 93

 

Massena The Eleventh Hour Shiraz 2017, Australien

 

Propperiet | 359 kr. tilbudspris

Sort og meget tæt intens næse. Masser af sorte bær, lakrids, sort peber og vanilje i smagen. Klassisk vellavet Barossa shiraz som har fyldighed, kraft og syre til især oksekød. Alc.: 14% 93

 

La Vigilia Amarone della Valpolicella 2015, Italien

 

Winefriends | 199 kr. tilbudspris

Flot sødmefuld krydret næse. Klassisk amarone med rosiner, svesker, julekrydderier og vanilje i smagen. Flot struktur og flot lang afslutning. Flot amarone! Alc.: 16% 93

Domaine La Bouïssiere Gigondas 2017, Frankrig

Jysk Vin | 289 kr. tilbudspris

Primært grenache med lidt syrah. Tæt mørk krydret næse. Masser af sorte bær, sort peber, tobak og timian i smagen. Flot struktur med en pæn koncentration og en lang vedvarende afslutning. En Gigondas fra øverste hylde. Alc.: 15% 93

 

Chateau Fortia Chateauneuf-du-Pape Cuvee du Baron 2017, Frankrig

 

Bichel | 210 kr. tilbudspris

Flot tæt næse. Masser af intense noter af skovbær, sød lakrids, sort peber og krydderier i smagen. Fyldig ganske imødekommende vin med en lang krydret afslutning. Flot vin! Alc.: 15,5% 93

 

Clos des Brusquieres Chateauneuf-du-Pape 2016, Frankrig

 

Degustation | 249 kr. Tilbudspris

Masser af sorte bær I duften. Blød og venlig i udtrykket men med masser af fylde og kraft i smagen. Brombær, peber, tobak og lakridsnoter. Flot balance og længde. En solid chateauneuf hvor den høje alkohol skjules pænt. Alc.: 15,5% 92

 

Quinta do Pego Grande Reserva 2015, Portugal

 

AMKA | 180 kr. tilbudspris

Intens næse med sorte bær. Fyldig krydret vin med masser af karakter og pæn dybde. Bløde og venlige tanniner. Lang afslutning. Alc.: 14% 92

Hanewald-Schwerdt Herzfeld Spätburgunder 2018, Tyskland

 

Mr. Ruby | 299 kr. tilbudspris

Skovbær i næsen. Intense krydrede bærnoter i smagen med tobak og vanilje. Flot balanceret med en pæn koncentration og længde. Alc.: 13% 91

 

Prinz Von Hessen Riesling Auslese 1993, Tyskland

 

Theis Vine | 420 kr. tilbudspris

Mørk gul med masser af botrytis i næsen. Masser af koncentration med abrikos, honning og blomsternoter pakket ind af en flot stringent syre. Et frækt bud til julemaden men til grisen vil det fungere. Alc.: 10% 92

 

Chateau Lavabre Pic Saint Loup 2017, Frankrig

 

Supervin | 300 kr. tilbudspris

Sort koncentreret vin med intense sorte bær i næsen. Flot balance med fin tanninstruktur. Masser af koncentration og intensitet. Lang afslutning. En seriøs vin. Alc.: 15% 92

 

Guigal Cote Rotie Brune et Blonde 2016, Frankrig. 

Flot intens i duften med masser af røde bær og florale noter. I smagen frugtig, pæn fylde med sorte kirsebær, peber, violer og vaniljenoter. Meget umiddelbar og tilgængelig nu. Flot struktur og længde. 92

Alkoholprocent.: 13,5%

Set hos Irma, VinVooperativet.dk til 299 kr. tilbudspris

Tukman Gran Corte 2015, Argentina

 

Winepoint | 169 kr.

Blend med primært Malbec. Moden svampede noter i duften. Ganske moden nu med masser af koncentration drevet af sorte kirsebær, svesker, lakrids og vanilje. Velbalanceret med en lang krydret afslutning. Alc.: 14% 92

 

Cloudy Bay Pinot Noir 2018, New Zealand

 

LVMH | 299 kr. tilbudspris

Lys med ribsnoter i duften. Let ui udtrykket domineret af røde bær, lette krydderier og toastnoter. Pænt balanceret. Sprød fin afslutning. Alc.: 13,5% 92

 

Eagles Nest Shiraz 2014, Sydafrika

 

Vinkunsten | 239 kr.

Varm krydret i næsen. Masser af intense bærnoter med bagte krydderier, tobak og vanilje. Medium koncentration, flot ren frugt og længde. Alc.: 13,5% 91

 

Sidewood Shiraz 2017, Australien

 

Winelovers.dk | 199 kr.

Intens mørk krydret og en klassisk Barossa shiraz med brombær, varme krydderier, peber og vanilje. Velbalanceret især med alkoholen og fadet. Lang krydret afslutning. Alc.: 14,5% 91

 

Fabiano Valpolicella Ripasso 2017, Italien

GODT KØB

Skjold Burne | 125 kr. tilbudspris

Intense bærnoter. Pæn koncentration med masser af sorte kirsebær og vaniljenoter. Krydret, lang afslutning. 

Alc.: 14% 91

Marzagaglia Primitivo 2017, Italien

 

Carlsen Vin | 179 kr. tilbudspris

Intens i næsen med masser af røde bær. Flot frugtig og elegant primitivo med en flot balance og i smagen røde bær, blomster, lyse krydderier og vanilje. En af de bedste primitivo vine jeg har smagt længe. Alc.: 14% 91

 

Domaine de La Perriere Cuvee Barbarus 2017, Frankrig

 

D-Wine | 175 kr. tilbudspris

Vin fra det sydlige Frankrig på syrah, grenache og carignan. Flot indbydende næse med masser af bærintensitet. Flot struktur og ganske pæn fylde. Imødekommende vin med en lang krydret afslutning. Alc.: 13,5% 91

 

Paololeo Primitivo di Manduria Riserva 2014, Italien

 

YouandWine | 199 kr. tilbudspris

Moden tæt næse med masser af sveske præg. Masser af koncentration men pænt balanceret og vil stå godt til fed krydret mad. Intens med en lang krydret afslutning. . Alc.: 15% 91

 

Bin 138 Shiraz Grenache Mataro 2017.

 

MENY | 259 kr.

Fra Barossa på shiraz, grenache og mataro. Mørk i stilen, masser af krydderier, brombær, peber i smagen. Medium koncentration. Pænt saftig afslutning. Pæn, ligefrem og ærlig vin. Alk.: 14,5% 91

 

Lyngrove Latitude 2017, Sydafrika

 

Skovgaard Vine | 140 kr. tilbudspris

Blend af pinotage, cabernet og shiraz. Mørk krydret og intens næse. Masser af skovbær, tobak, peber og vanilje i smagen. Koncentreret med en del fadpræg. Et moderne vellykket blend med en flot lang afslutning. Alc.: 14,5% 91

 

Poggiarellino Brunello di Montalcino 2015, Italien

 

Gallovini | 249 kr. tilbudspris

Lys med en let krydret næse. Yderst flot struktur og masser af røde kirsebærnoter, krydderier og vanilje i smagen. En flot velbalanceret brunello med fin tanninstruktur og længde. Alc.: 14,5% 91

 

Bedrock Old Vine Zonfandel 2018, Californien

 

Sigurd Muller Vinhandel | 225 kr. tilbudspris

Lys krydret næse. Flot intensitet med varme krydrede røde bær og vanilje i smagen. Vellavet og imødekommende med en lang krydret afslutning. Alc.: 14,4% 91

 

Mazzei Ser Lapo Chianti Classico Riserva 2017, Italien.

BEDSTE JULEKØB

Irma, VinVooperativet.dk | 99 kr. tilbudspris

Vilde krydderier i duften. En mørk pæn fyldig chianti med bitre kirsebær, tobak og vanilje i smagen. Pæn intensitet og pakket ind af en flot syre. Pæn lang afslutning. 91

Alkoholprocent.: 13,5%

Juan Gil Bruto 2017, Spanien

 

AndrupVin | 319 kr. tilbudspris

Vin på monastrell fra Jumilla. Meget intens i duft og smag præget af sorte sødmefulde bær, varme krydderier og toast. Sort og meget koncentreret med en sødmefuld krydret afslutning. Alc.: 15,5% 91

 

Domaine de Chantegut Vacqueyras 2015, Frankrig

 

Juuls | 159 kr. tilbudspris

Krydret næse. Klassisk Rhônevin med kirsebær, tobak og peber i smagen. Medium koncentration. Imødekommende ligefrem. Pæn krydret afslutning. Alc.: 13,5% 90

 

Cono Sur 20 Barrels Syrah 2017, Chile

GODT KØB

MENY | 100 kr. tilbudspris

Intense sorte bær i duften. En koncentreret frugtig vin med masser af intense sorte bær, sort peber, lakrids og vanilje i smagen. Fin balance og let tør frugtig afslutning. Alc.: 14% 90

 

Alto Moncayo Veraton 2017, Spanien

 

Valuewine | 195 kr. tilbudspris

Fyldig grenache fra Aragon provinsen. Intense sorte bær i næsen. Alkoholen noget stikkende. Masser af intensitet og koncentration med brombær, lakrids, varme krydderier og vanilje. Lang afslutning. Alc.: 15,5% 90

 

Vinha do Carmo 2016, Portugal

GODT KØB

Nordjysk-vinimport | 116 kr. tilbudspris

Fyldig tæt vin med masser af sorte bær, mørke krydderier og vanilje. Pæn syre, tørt tanninbid og en flot koncentration. Krydret afslutning. Alc.: 14,5% 90

 

Domaine Juliette Avril Chateauneuf-du-Pape 2017, Frankrig

 

Scandinavian Wine & Chocolate | 140 kr. tilbudspris

Frugtig i næsen med kærnemælksnoter. Pæn koncentration og ganske imødekommende. Flot balance og længde. Meget vin for pengene. Alc.: 15% 90

 

Borsao Zarihs 2016, Spanien

 

Laudrup Vin | 149 kr. tilbudspris

Vin på shiraz/syrah deraf navnet af den anerkendte australske vinmager Chris Ringland. Varm og krydret i næsen. Masser af brombær, bagte krydderier og vanilje. Flot balance og en lang krydret afslutning. Alc.: 15% 90

 

Le Caillou Cotes du Rhone 2019, Frankrig.

GODT KØB

Vinspecialisten | 100 kr. tilbudspris

Frugtig let krydret næse. Meget imødekommende ligefrem Rhône med brombær, peber og timian noter. Flot balanceret og meget imødekommende. Saftig afslutning. 90

Alkoholprocent.: 14,5%

 

Terrunyo Carmenere 2018, Chile. 

GODT KØB

Kvickly, Superbrugsen | 89 kr. tilbudspris

Intens i duften med sorte bær og urter. Fyldig og seriøs vin med masser af brombær, lakrids, grøn peber og vanilje i smagen. Intens med en flot lang afslutning. Flot vin til tilbudsprisen. 90

Alkoholprocent.: 14,5%

 

Andersen Winery Solbær

 

Andersen Winery | 249 kr.

Atypisk men spændende bud på en julevin. Mousserende vin lavet på solbær. Og man er ikke i tvivl om der er masser af solbær i duft og smag. Pæn koncentration og en let sødme der vil stå godt til julemaden. Vellavet flot vin med en lang afslutning.

Alc.: 11% 90

Pyros Syrah 2016, Argentina

 

KJvin.dk | 115 kr.

Flot krydret næse. Sorte bær, peber og krydderier i smagen. Pæn koncentration og masser af intensitet. Krydret afslutning. Alc.: 14% 90

 

Chateau Pesquie Quintessance 2017, Frankrig

 

Philipson Wine | 110 kr. tilbudspris

Mørk krydret og imødekommende i stilen. Masser af sorte bær, sort peber, lakrids og provence krydderier i smagen. Medium koncentration med en pæn krydret afslutning.

Alc.: 14,5% 90

 

Domaine Sainte Rose Le Pinacle Syrah 2018, Frankrig

 

Dvin.dk | 150 kr. tilbudspris

Imødekommende frugtig syrah med masser af sorte bær, peber og violer i smagen. Flot balanceret med en pæn koncentration og længde. Alc.: 13,5% 90

 

Fantini Edizione 2017, Italien

 

Føtex, Bilka | 149 kr. tilbudspris

Blend af forskellige druer fra forskellige områder i Italien. Mørk og intens vin med masser af koncentration. Blommer, lakrids, varme krydderier og vanilje i smagen, Flot intens smag og lang afslutning. Ganske vellykket eksperiment. 90

Alc.: 14,5%

 

Old World Cuvee 99 2018, Italien

 

MENY | 200 kr. tilbudspris

Koncentreret og let sødmefuld vin med blommer, svesker, lakrids, varme krydderier og vanilje. Vil meget og det meste lykkes. Meget koncentreret vin med en lang fyldig afslutning. Alkoholen måske lidt brændende. 89

Alc.: 15%

 

Skærsøgaard Gold Top 2018, Danmark.

4 stjerner

Skærsøgaard | 275 kr. tilbudspris

Vin på leon millot, regent og rondo. Modnet 12 mdr på forskellige typer fade. Mørk og pænt fyldig vin med sorte bær, vilde kølige krydrede noter og vanilje. Pæn modenhed og dybde i vinen. Ganske flot rødvin og en af de bedste lokale rødvine jeg har smagt længe! 89

Alkoholprocent.: 12%4

 

Chateau la Bastide eidos 2016, Frankrig

 

Holte vinlager | 180 kr. tilbudspris

Fyldig kraftig vin fra det sydfranske. Alkoholen lidt frembrusende med masser af koncentration og i smagen moden frugt, bagte krydderier og vanilje. Vil meget – måske for meget! Lang varm afslutning. Alc.: 15% 89

 

Vina Gormaz Crianza 2016, Spanien

 

Vinens Verden | 119 kr. tilbudspris

Varm krydret næse. Brombær, mocca, chokolade og vanilje i smagen. Klassisk Ribera del Duero pænt balanceret med et tørt tanninbid. Pæn krydret afslutning. Alc.: 14% 89

 

Bardos Reserva 2016, Spanien

 

Husted Vin | 165 kr. tilbudspris

Mørk fyldig Ribera de Duero med masser af sorte bær, mocca, krydderier og vanilje i smagen. Pæn koncentration. Anelse tørhed i eftersmagen. Noget rå. Alc.: 14,5% 89

 

Casa Benasal Elegant 2018, Spanien

 

Sprit & Co | 129 kr. tilbudspris

Enkelt frugtig vin, imødekommende med masser af røde bær, lette krydderier i smagen. Pæn eksponent for de blends som kommer fra Valencia de senere år. Alc.: 14%  89

 

Domaine des Escaravailles La Ponce Rasteau 2017, Frankrig

 

Thewinecompany.dk | 119 kr. tilbudspris

Kærnemælksnoter i duften. Fyldig meget ligefrem vin med brombær, tobak, peber og vilde krydderier i smagen. Anelse rustik i udtrykket med en pæn lang afslutning. Alc.: 15% 89

 

Herrenhof Spätburgunder S 2015, Tyskland.

 

Bjerre Vin | 150 kr. tilbudspris

Mørk med sorte bær i duften. Pæn koncentration og moden jordbær, kirsebær og mørke krydderier i smagen. Let fadpræg i afslutningen. Vellavet pæn pinot noir. 89

Alkoholprocent.: 13,5%

 

Cigala Cotes du Rhone Villages 2017, Frankrig

 

Otto Suenson | 129 kr. tilbudspris

Mørk frugtig i stilen med sorte kirsebær, peber og timian noter. Anelse lukket i smagen men frugten ren og pæn. Savner lidt mere dybde. Alc.: 15% 89

Maggio Petite Sirah 2017, Californien

GODT KØB

VinsdeVinde | 85 kr. tilbudspris

Mørk frugtig i udtrykket. Masser af sorte bær, mørke krydderier og strejf vanilje. Simpel ligefrem med en pæn afslutning. Alc.: 14% 89

 

Il Macchione Vino Nobile di Montepulciano 2015, Italien

 

Quist Wine | 229 kr. tilbudspris

Kirsebær i duften. Klassisk i udtrykket med let bitre kirsebærnoter, varme krydderier og vanilje. Anelse tørhed især i afslutningen. Alc.: 14,5% 89

 

Quota Primitivo 2018, Italien

 

Rudersdal Vin | 149 kr. tilbudspris

Støvet i næsen. Pæn fylde og modne noter i smagen med brombær, tobak, svampe og vanilje. Klar nu men skal ikke gemmes yderligere. Krydret pæn afslutning. Alc.: 15% 89

 

Anayon Seleccion 2015, Spanien

GODT KØB

Lac-vinos | 99 kr. tilbudspris

Krydret næse. Imødekommende vin med masser af frugtige noter, varme krydderier og strejf vanilje. Pæn struktur med en let tør afslutning. Alc.: 14,5% 89

 

Mas de Boislauzon Cotes du Rhone Villages 2016, Frankrig

 

MasterWines | 110 kr. tilbudspris

Klassisk fyldig Rhône vin med masser af varme krydderier, brombær og sort peber i smagen. Pænt balanceret med en fin koncentration og krydret afslutning. Alc.: 15% 89

 

Manfredo Primitivo di Manduria 2019, Italien

 

Netto | 70 kr. tilbudspris

Bagte krydderier. Sødmefuld fyldig i smagen med sveskepræg, varme krydderier og vanilje. Alkoholen lidt brændende og tør afslutning. Alc.: 15% 88

 

Staphyle Malbec 2018, Argentina

 

Amalie Vinimport | 80 kr. tilbudspris

Mørke sorte bær i duften. Fyldig frugtig vin med masser af sorte bær, lakrids og strejf vanilje i smagen. Anelse sødmefuld i afslutningen. Alc.: 13,5% 88

 

Due Palme Montecoco 2017, Italien

 

Supermarco | 85 kr. tilbudspris

Frugtig næse. Masser af røde bær, lette krydderier i smagen. Medium koncentration og imødekommende i udtrykket. Alc.: 12,5%  88

 

Orso d’Oro 2017, Frankrig

 

Bilka, Føtex | 129 kr. tilbudspris

Mørke krydrede noter i duften. Umiddelbar frugt i smagen med sødmefulde krydderier og strejf vanilje. Pæn intensitet og en krydret afslutning. Alc.: 15% 88

 

Bodegas Cano1860 sell. 2016, Spanien

 

ViniMondo | 179 kr. tilbudspris

Vin på garnacha tintorera fra Almansa i det østlige Spanien. Helt sort og meget koncentreret. Masser af blommepræg, rødt kød, lakrids og sort peber. Meget svulstig og potent i udtrykket. Alkoholen lidt brændende. Nærmest portvinsagtig. Alc.: 15,5% 88

 

Quinta dos Roques Colheita 2017, Portugal

 

Vinho.dk | 99 kr. tilbudspris

Fra Dão. Anelse tør og støvet i næsen. Frugtig i udtrykket med mørke bær, tørre krydderier og vanilje. Anelse rustik med en krydret afslutning. Alc.: 13,5% 88

 

Neo Crianza 2016, Spanien.

4 stjerner

Lidl |75 kr. tilbudspris

Fra Ribera del Duero. Pæn fyldig vin med brombær, mocca og vanilje i smagen. Rimelig intensitet og en let tør mørk krydret afslutning. 88

Alkoholprocent.: 14%

Handicraft Zinfandel 2018, Californien.

4 stjerner

Kvickly, Superbrugsen | 50 kr. tilbudspris

Masser af røde varme bærnoter i næsen. Frugtig og meget ligefrem med røde bær, søde krydderier og strejf vanilje. Simpel men vellavet. 87

Alkoholprocent.: 14,5%

o Crianza 2016, Spanien.  

Domaine de Caussagues Corbieres 2015, Frankrig

 

Vinmonopolet | 70 kr. tilbudspris

Krydret næse med lidt tør smag af kirsebær og varme krydderier. Simpel ligefrem med en lidt hård afslutning. Alc.: 14% 87

 

Selva del Cavaliere Brunello di Montalcino 2011, Italien

 

Føtex, Bilka | 149 kr. tilbudspris

Lys krydret næse. Moden i udtrykket med noget tørre tanniner. Let svesket præg, sød lakrids, varme krydderier og vanilje. Tør afslutning. Lever ikke helt op til navnet. Alc.: 14% 87

 

Soinia Monastrell 2016, Spanien

 

Aldi | 69 kr. tilbudspris

Mørk fyldig vin med masser af sorte bær, bagte krydderier og vanilje. Anelse biterhed og tørhed hvilket ikke klæder vinen. Alkoholen brænder noget. Alc.: 15% 85

 

8 Bagatella Zinfandel 2019, Italien.

3 stjerner

fakta | 50 kr. tilbudspris

Sødmefuld krydret i næsen. Sødmen fortsætter i smagen med varme krydderier, solmodne bær og vanilje. Koncentreret men sødmen forstyrrer. Tør afslutning. 85

Alkoholprocent.: 14,5%

 

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Vin - og  spiritus festivaler i 2021 i Pressen:

Franske Vindage 5+6 marts  - køb billet nu - klik og læs mere her

Italiensk vinfestival 9+10 april - køb billet nu - klik her.

Tysk Vin 7 maj

Spansk Vinfestival 17+18 september

Whisky & Rom festival 29+30 oktober - køb billet nu - klik her.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer