Kæmpetest af Etna vine

Vi har testet 53 vine fra Etna på Sicilien indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. Alle vine er testet af et professionelt panel for DinVinGuide.

Vinelskere og vinskribenter har de senere år vendt øjnene mod vinene fra Etna. Vine, som på mange måder er forskellige fra de vine, man ellers finder i Syditalien. Vine, som af mange sammenlignes med nebbiolo fra Piemonte eller bedre sangiovese fra Toscana.

Området er naturligt præget af den vulkanske jord, og vinmarkerne ligger i højder mellem 400 og 1.050 meter over havet, de bedste betingelser for vinproduktion. Vulkanen Etna er Europas største aktive vulkan og har blandt andet været i mindre udbrud de sidste mange måneder. Det ser man ved den kraftige røgformation, som skydes ud af bjerget hele tiden samt de mindre rystelser, der ofte fornemmes i byerne omkring vulkanen.

I mange år blev vinen fra Etna solgt som bulk til Norditalien, hvor den blev brugt til opblanding for at give vinene i nord mere alkohol og struktur. Men i dag har man grundet vinenes popularitet og dermed øgede priser formået at hæve kvaliteten mærkbart for vinene. Og man har ikke længere behov for at sælge vinene som blandingsvin.

Vinene laves primært på nerello mascalese men ofte med en smule nerello cappuchio. Sidstnævnte for at give farve og frugt til vinen. Det er yderst elegante vine og er man til vine på nebbiolo fra Piemonte og pinot noir fra især Bourgogne, vil jeg anbefale vinene fra Etna. De er lyse, yderst elegante med høj syre og en del tannin. Skal jeg sammenligne dem med nebbiolo, har de lidt mere umiddelbar rød frugt og en smule lavere tannin. Endvidere har de den karakteristiske mineralske karakter, som kommer fra vulkansk jord.

De hvide Etna vine er primært lavet på carricante druen, som ind imellem blandes med cataratto, minella og visparola. Carricante dyrkes især omkring Milo på den østlige side af Etna. Det er en aromatisk drue, hvor der især er fersken og citrustoner i duften. Men i smagen er den yderst mineralsk og har et helt specielt svovlet udtryk, jeg gætter på kommer fra den mineralske jord. Syren er høj, og strukturen for de fleste ganske flot.

En smagning, som bekræfter, at dette p.t. måske er et af de mest spændende vinområder i verden. Utroligt højt bundniveau og generelt meget vellavede, spændende vine. Det er meget atypisk syditaliensk og har en mineralitet, som er unik, hvilket givet skyldes, at markerne ligger på vulkansk jord. Mange har hørt om de røde vine, men de hvide er yderst spændende og i min optik det bedste, man kan finde af hvidvine fra støvlelandet p.t.

Forbehold for at nogen årgange kan være udsolgte samt at tidspunktet for tilbudspriserne varierer.

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

Kom til stor Whisky & Rom festival 26+27 oktober

Kom til stor Tysk vinfestival - læs mere her.

Rødvine

SRC Alberello 2014

bedste-vin.png94

Propperiet | 349 kr. tilbudspris

Superkompleks næse med tørrede røde blomster, bisque, salt. Læskende smag med masser af finesse og power. Utroligt flot tannin, spændstighed og længde. Alkoholen varmer en smule. Stort potentiale, kompleks og velstruktureret.

 Alc.: 14%

Girolamo Russo a Rina Etna Rosso 2015

94

KB Vin | 180 kr. tilbudspris

Varm rød frugt, balsamico, tørrede blomster og høj intensitet og kompleksitet. Skifter og går mange retninger i næsen. Enormt fin palette, meget velintegreret tannin og alkohol i balance med tørrede røde bær, blomster, lakrids og god eftersmag. Meget elegant og forfriskende, gerne afkølet - meget drikkevenlig.

 Alc.: 14%

Animalucente Etna Rosso 2014

93

Carl Vin | 230 kr. tilbudspris

Ikke så givende til at starte med men god og ren sort frugtkarakter. Smagen er let oxideret med tørre fade og en underliggende blommefrugt. Chokolade og urter fra fadet lægger sig bag den lidt tunge frugt.

 Alc.: 14,5%

Edome Aitna Etna Rosso 2012

bedste-koeb.png93

Carlsen Vin | 119 kr. tilbudspris

Jordbær i duften. Intens i smagen med jordbær, røde kirsebær, krydderier og strejf af vanilje. Yderst vellavet med en lang, krydret afslutning. 93 92 94

 Alc.: 13,5%

Benanti Nerello Mascalese Etna Rosso 2014

93

Theis Vine | 180 kr. tilbudspris

Jordbær i duften. Intens i smagen med jordbær, røde kirsebær, krydderier og et strejf vanilje. Yderst vellavet med en lang, krydret afslutning. 93 92 94

 Alc.: 12,5%

Graci Etna Rosso 2015

93

BB Vinimport | 135 kr. tilbudspris

Dyb og ikke helt åben næse. Nederst i glasset er mørke brombær og flint. Vild og levende i smagen, her stikkes i alle retninger, og det er charmerende. En kombination af moden sort frugt, samt en knækket gren til at give kant. Syren spiller rundt i mundhulen og baner vej for en frisk og saftig afslutning. Kompleks og intens. 94 93 92

 Alc.: 14%

Pietradolce Vigna Barbagalli 2013

93

Atomwine | 599 kr.

Ekspressiv næse med brombær, peber og røget træ. Bider fra sig i munden med høj syre og tannin, men så kommer frugten rullende. Intens og sprød i sit udtryk. En kompleks vin med mange nuancer af primært sort frugt og sten.

 Alc.: 14,5%

Romeo dei Castello Allegracore 2015

92

Bichel | 160 kr. tilbudspris

Lys og med en frisk duft af røde bær. En vin, der i munden er let og levende men med god koncentration og frugt. Slank i sit udtryk, på positiv manér. Danser på lette fnug over engen. Helt ren i afslutningen.

 Alc.: 13,5%

SRC Rivaggi 2015

92

Flaskeposten.dk | 329 kr. tilbudspris

Underspillet. Den generte dreng i klassen, der ikke springer op med det samme. Helt fin, ren frugt, der ringer ind. Her er brombær og blommer, men suppleret af en lakrids, der giver friskhed. Balanceret eftersmag med urter og mørk frugt.

 Alc.: 13,5%

Scirto A’Culonna Nerello Mascalese 2015

92

Flaskeposten.dk | 129 kr. tilbudspris

En del koncentration og masser af tørre tanniner. Sorte bærnoter, krydderier og violer i smagen. Flot struktur og længde. 91 92 93

 Alc.: 14,5%

SRC 2014

92

Propperiet | 249 kr. tilbudspris

Dyb, mørk frugt og en duft, der spiller på flere heste. Først den mørke frugt, så den rå, animalske dybde. Mørk frugt i munden med herligt smækkende frugtsyre og en tannin, der markerer sig. Frisk rød frugt i eftersmagen.

 Alc.: 14%

Romeo dei Castello Vigo 2013

92

Intense røde bær i duften. Let tørre tanniner og i smagen sorte kirsebær, lakrids, peber og krydderier. Yderst velbalanceret med en lang afslutning.

Bichel | 250 kr. tilbudspris

 Alc.: 14%

Pietradolce Contrada Rampante 2015

92

Atomwine | 349 kr. tilbudspris

Moden frugt og orangeskal, tørrede blomster og balsamico. Meget fin smag med tæt tannin, rensende syre og fin bærfrugt, en anelse sødmefuld og tanninen hæmmer eftersmagen og helheden en smule – behøver tid.

 Alc.: 14,5%

Planeta Etna 2016

92

Vinoble | 199 kr.

Funklende klar i glasset med yderst charmerende duft. Her vælter op med små fine skovjordbær, hindbær og et fyrrenåle element bagerst. Efter første oplevelse i munden står man tilbage med et indtryk af balance og finesse. De små røde bær sniger sig rundt om den fine krydrede tone. Afslutningen står rent og saftigt, hvor syren skærer tanninen pænt over.

 Alc.: 13%

Tenuta delle Terre Nere Etna Caldera Sottana 2015

92

Adriatvinimport.dk | 419 kr.

En anelse lukket næse med tørret bærfrugt, blommer, middelhavsurter og pibetobak. Sødmefuld smag med en varmende alkohol og god intensitet. Vinen er primær i sin frugt med et veldefineret fadpræg og behøver lidt tid på flaske for at vise sig på bedste vis.

 Alc.: 14%

SRC Alberello 2015

91

Røde bær i duften. Pæn intensitet med jordbær, kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Vellavet med en pæn afslutning.

Flaskeposten.dk | 329 kr. tilbudspris

 Alc.: 13,5%

Castello Solicchiata Secondo 2010

91  GODT KØB

Lars Bjørn Vinimport | 125 kr. Tilbudspris

Et udtryk, der stikker af fra feltet. Solbær og blåbær fortæller en anden historie. Her er fin syre, liv og en utroligt balanceret frugt. Vinen er blød og i flot balance. Mere moderne end mange af dagens andre vine. Kompleks og krydret. Slutter helt animalsk og røget.

 Alc.: 13,5%

SRC Rivaggi 2014

91

Propperiet | 349 kr. tilbudspris

En smule varm frugt med tørt krydderi, tang og orangeskal. Lidt sødmefuld frugt og fin tanninstruktur med rensende syre. Varmer lidt på alkoholen men hænger fint sammen. Simpel men velgjort og fint potentiale.

 Alc.: 14%

Tornatore Etna 2015

91 GODT KØB

Thewinecompany | 110 kr. tilbudspris

Lys med meget bitre bærnoter i smagen. Kirsebær, lakrids og krydderier. Meget tør med en lidt kort afslutning.

 Alc.: 14%

Tenuta delle Terre Nere Etna 2015

91

Adriatvinimport.dk | 159 kr.

Varm skovbund og et lidt tungere udtryk. Her er arbejdet med elementerne, og vinen fremstår tæt og luftig på samme tid. Friske urter, lakrids og moden rød frugt samler sig til en helhed. En anelse kort i afslutningen, der domineres mere af tannin end af frugt.

 Alc.: 13,5%

Cusumano Alta Mora Etna Rosso 2015

91 GODT KØB

Philipson Wine | 120 kr. tilbudspris

Diskret i næsen. Stramme tanniner, bagved sorte bærnoter og krydderier. Rimelig koncentration og fylde. Åbner sig mere i afslutningen. 92 90 91

 Alc.: 13,5%

Pietradolce Etna Rosso 2016

91

Atomwine | 149 kr. tilbudspris

Masser af rød frugt i duft og smag. Let krydret med mineralitet og violer i smagen. Let tørre tanniner. Pæn afslutning.

 Alc.: 13,5%

Pietradolce Archineri 2015

91

Lys og meget tørre tanniner. Spinkel i frugten med lette røde bærnoter. Mellemlang afslutning. 90 92 89

Atomwine | 299 kr.

 Alc.: 14%

Benanti Etna Rosso 2015

91 GODT KØB

Theis Vine | 120 kr. tilbudspris

Til den helt lyse side, selv i dette selskab. Diskret næse med en anelse brombær, sort sten og oregano. Virkelig fin balance, hvor den fede frugt holder styr på en lidt lavere syre og god tannin. En balanceret rødvin med medium fylde. Holder sig rigtig flot i eftersmagen.

Tenuta di Fessina Etna Rosso Musmeci 2010

91

Carlsen Vin | 199 kr. tilbudspris

Stor kompleksitet, mange, mange lag. Vanille, røde bær, blommer og lakrids. Fin rank "nebbiolosk" tannin, som spiller op mod den søde frugt. Frugtsyren er lidt i baggrunden men seriøs og kompleks vin. Varmende alkohol i slutningen.

 Alc.: 13,5%

Nicosia Vulkà Etna Rosso 2014

91 GODT KØB

Classique Wine | 79 kr. tilbudspris

Lidt brændt næse, forsigtig bærfrugt, ikke så ekspressiv og behøver ilt. Balsamico, urter og en pæn afslutning.

 Alc.: 12,5%

Le Vigne di Eli Etna Moganazzi Rosso 2015

90

Philipson Wine | 250 kr. tilbudspris

Mørke bær i duften. Frugtig i udtrykket med en pæn struktur. Sorte kirsebær, krydderier og let animalsk udtryk. Lang, let tør afslutning. 89 89 91

 Alc.: 14%

Vivera Martinella Etna Rosso 2012

90

Masser af bærintensitet i duft og smag. Røde kirsebær, krydderier og peber noter. Fine tanniner og pænt struktureret med en krydret afslutning.

Husted Vin | 215 kr.

 Alc.: 14%

Le Vigne di Eli Etna Rosso 2016

90 GODT KØB

Philipson Wine | 130 kr. tilbudspris

Mørke modne brombær, lidt syltede hindbær og friske urter. Tæt i sin struktur, hvor både tannin og syre står lidt skarpt trukket op. Her er dyb, vulkansk jordbund, som lægger sig under frugten. I den sidste ende vinder den saftige, rene frugt på fin vis. Madvin med muskler og saftig frugt.

 Alc.: 14%

Ciauria Etna Rosso 2016

90

Husted Vin | 159 kr.

En del koncentration. Fadet fornemmes tydeligt men flot frugt og i smagen sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Lang frugtig afslutning. 90 88 92

 Alc.: 13,5%

Nicosia Etna Rosso Fondo Filare 2014

89

Classique Wine | 110 kr. tilbudspris

Mørk mineralsk næse, masser af knitrende bærfrugt og en smule garrigue og ristet nød. Tæt og lidt kort i smagen med modne bær, krydderi og orange.

 Alc.: 13%

N Anticchia Etna Rosso 2013

89

Husted Vin | 415 kr.

Masser af røde bær i duften. Røde kirsebær, jordbær og lette krydderier. Meget ligefrem og imødekommende. Pæn afslutning. 85 90 90

 Alc.: 13,5%

Guardoilvento Etna Rosso 2015

90

Husted Vin | 220 kr.

Let kandiseret bærfrugt, gummi og hindbærsnitter. Spøjs men tiltrækkende duft, som dog er kompleks og indbydende. Knitrende rød bærfrugt, hindbærslik og kirsch. Fint poleret tannin og udmærket syre. Meget sin egen!

 Alc.: 13,5%

Castello Solicchiata Secondo 2011

90

Lars Bjørn Vinimport | 199 kr. Tilbudspris

Løftede aromaer af blå bærfrugt, blomme, vanille og et vegetalt touch. Smagen er tilnærmelsesvin grøn med lidt grøn peberfrugt, blomme og solbær. Fine tanniner og dejlig struktur. Kompleks og formidabel madvin.

 Alc.: 13,5%

Graci Etna Rosso Arcuria 2013

89

BB Vinimport | 219 kr. tilbudspris

Varm og lettere kogt næse fyldt med bagekrydderi og kirsch. Smagen er en smule vandet og mangler koncentration på midten. Rød og blå bærfrugt og fint defineret syre. Tanninen afslutter vinen lidt brat.

 Alc.: 14,5%

Camarda Nerello Mascalese 2014

89

Moden frugt i duften. Pæn bærkoncentration, hvor fadlagring fornemmes. Tørre fadtanniner men bagved masser af frugt. Lang, krydret afslutning. 89 88 90 

Flaskeposten.dk | 129 kr. tilbudspris

 Alc.: 13,5%

Nibali Kirnào Etna Rosso 2014

88

Moden i frugten. Medium koncentration med jordbær, kirsebær og krydderier i smagen.

Flaskeposten | 119 kr. tilbudspris

 Alc.: 13,5%

 

Hvidvine

Tenuta delle Terre Nere Etna Bianco 2016

93

Saftig med små fine gule blomster fra engen. Modne grønne æbler og lidt umoden ananas, som blander sig i udtrykket. I munden kombineres den saftige frugt med herlig, forfriskende syre. En lille bitter kant i afslutningen, som giver en herlig kant.

Adriatvinimport.dk | 239 kr.

 Alc.: 13%

Nicosia Etna Bianco 2015

bedste-vin.png93 GODT KØB HVIDVINE

Ferskennoter i duften. Pæn tekstur og i smagen moden stenfrugt, krydderier og limefrugt. Lang, flot afslutning. 93 92 94

Classique Wine | 110 kr. tilbudspris

 Alc.: 13%

Graci Etna Bianco 2016

92

BB Vinimport | 135 kr. tilbudspris

Lette citrusnoter. Slank i udtrykket med citrus, fersken og lette blomsternoter. Ikke specielt intensiv. Pæn længde. 93 91 92

 Alc.: 12,5%

Planeta Etna Bianco 2016

92

Vinoble | 199 kr.

Mineralsk og kompleks næse. Hvide blomster, citron, tropisk frugt, jod. Fin cremet smag, rensende syre og god intensitet. Primær i sin frugt men samtidigt kompleks og skiftende, herlig at drikke og vil være enorm alsidig med mad. Mangler en anelse koncentration for at blive virkeligt flot. Lang eftersmag

 Alc.: 13%

Benanti Pietra Marina Etna Bianco 2015

91

Theis Vine | 320 kr. tilbudspris

Kompleks og høj intensitet i næsen med mange lag af hvide krydderier, stenfrugt, citrus, jod og hav. Cremet smag med tilpasset syre og god krop. Let oxidation på paletten, som holdes godt i hævn af citrusfrugt og ferskenfrugt.

 Alc.: 12,5%

Le Vigne di Eli Etna Bianco 2016

91 GODT KØB

Philipson Wine | 130 kr. tilbudspris

Seriøs næse med fadnoter og moden stenfrugt. Meget kompleks og mineralsk. Rig smag med fersken, citronsaft, jod og smør. Seriøs vin, som behøver lidt tid for at få fadet integreret bedre men mangler ikke substans!

 Alc.: 12,5%

Alta Mora Etna Bianco 2016

90 GODT KØB

Philipson Wine | 110 kr. tilbudspris

Flot præcis næse med citrus og carambolefrugt. Den lidt diskrete næse går igen i munden med slank og elegant frugtkarakter. Stram citrusskal, grøn umoden pære og en herlig stram syre til at holde tingene på plads. Kalder næsten på grillet skaldyr.

 Alc.: 13%

Tornatore Etna Bianco 2016

90 GODT KØB

Thewinecompany | 110 kr. tilbudspris

Frisk næse med masser af hvide blomster og tropisk frugt, en anelse citronsaft. Meget fin smag med moden stenfrugt, tropisk og floral. Fin frugtsødme balancerer en forfriskende syre. Ikke den store kompleksitet men enormt indsmigrende og forfriskende.

 Alc.: 13%

Benanti Etna Bianco 2016

90 GODT KØB

Theis Vine | 120 kr. tilbudspris

Lukket og en anelse uren næse med gummi og svedent fad. Stenfrugt kommer frem med lidt luft. Tropisk frugt og en anelse fad syre i smagen, oxidation som ikke harmonerer helt. God intensitet men det virker, som om frugten og vinen har lidt under for meget iltning i fremstillingen.

 Alc.: 12%

Graci Etna Bianco Arcuria 2015

90

BB Vinimport | 219 kr. tilbudspris

Limefrugt i duften. Frisk og ren i smagen med syrlige noter, fersken, litchi og blomster. Vellavet med en pæn længde.

 Alc.: 13%

Vivera Salisire Contrada Martinella Etna Bianco 2013

90

Husted Vin | 185 kr.

En karakter i både næse og mund med moden tropisk frugt, men samtidig saltede undertoner. Syren er her afrundet og i god balance. En vin med god frugt, men en knap så stor renhed i eftersmagen.

 Alc.: 13,5%

Animalucente Etna Bianco 2014

90

Carl vin | 180 kr. tilbudspris

Starter reduktivt, men så kommmer mere tropisk frugt, ren ananas og lidt bitter citrusfrugt. Grøn pære og god intensitet i frugten. Slank og elegant i sit udtryk. Slutter på fin, høj note.

 Alc.: 12,5%

Quantico Etna Bianco 2015

89

Flaskeposten | 169 kr. tilbudspris

Intense mørke abrikosnoter i duften. Let oxideret med nøddepræg i smagen, krydderier, mineralitet og moden fersken. Pæn syre og længde. 88 87 90

 Alc.: 13%

Camarda Etna Bianco 2015

89

Flaskeposten | 129 kr. tilbudspris

Lidt tilbagetrukket og rolig duft med citrus og kalk. I smagen står vinen mere klart med moden pære og et balancerende, floralt udtryk. Danser over tungen med stenet mineralitet og flot renhed i afslutningen.

 Alc.: 12,5%

Nicosia Vulka Etna Bianco 2015

88

Let nøddepræg i næsen. Moden fersken, blomster og krydderier i smagen. Medium syre og en krydret, mellemlang afslutning.

Classique Wine | 79 kr. tilbudspris

 Alc.: 12,5%

Magasinet DinVinGuide

forside dvg 15.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen