Kæmpetest af gamay

Vi har testet 60 gamay vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

I Beaujolais er det druen gamay, som er kongen, i modsætning til pinot noir og chardonnay i Bourgogne. Området er især kendt for at benytte maceration carbonique. Det betyder, man ikke afstilker druerne men ligger dem direkte i tanken sammen med kuldioxid (CO2), hvilket får dem til at gære inde i druen. Efter godt to uger presses druerne, og mosten gæres færdig. Det giver et meget frugtigt udtryk i vinene, men også en typisk duft og smag af tyggegummi og banan vil nogle sige. En metode, som især benyttes i Beaujolais og Beaujolais Villages-vinene, mens man hos producenterne i cru-områderne i højere grad ser en klassisk vinfremstilling som i Bourgogne.

Pænt niveau omend kun ganske få vine imponerede mig. En del vine skuffede, og konklusionen må være, at man skal se sig godt om. Og prisen er ikke altid den rette snor at gå efter, viste smagningen. Der var stor forskel på cru vinene og de almindelige Beaujolais vine, førstnævnte havde mere koncentration og struktur. Så i min optik kan det godt betale sig at betale lidt mere for dette.

Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

De 10 bedste

Domaine de la Grand Cour Cuvee Vieilles Vignes 2018.

bedste-vin.png94 BEDSTE VIN

Domaine Brandis | 299 kr.

Fra gamle gamay stokke. Hindbær i duften. Masser af intense røde lyse bærnoter i smagen, blomster og let krydret i eftersmagen. Nærmest som en rosé. Flot balanceret og meget imødekommende. Yderst flot vin.

Alc.: 13%

Marc Delienne Abbaye Road Fleurie 2015.

93

Erik Sørensen Vin | 300 kr. tilbudspris

Moden svampet i duften. Ganske pæn koncentration og det varme år fornægtes ikke. Røde tætte bær og en del tertiære noter i smagen. Pænt balanceret med en lang krydret afslutning. Spændende vellavet vin.

Alc.: 13,5%

Château de Beauregard Moulin à Vent 2015.

92

Sigurd Müller Vin | 230 kr.

Modne, svampede noter i duften. Rund og blød med modne jordbær, svampe, tobak og vanilje. Spændende vin med en del tertiære, udviklede noter.

Alc.: 14,5%

Jacques Dépagneux Moulin à Vent VV 2015.

bedste-koeb.png91 BEDSTE KØB

Holte vinlager | 120 kr.

Syltede bær i duften. Koncentreret og en anelse varm i udtrykket. Alkoholen noget høj og jeg savner lidt elegancen. Lidt en bullerbasse. 91 92 91

Alc.: 13,5%

Jacques Dépagneux Fleurie Cuvée Marcel 2017.

91 GODT KØB

Holte vinlager | 120 kr.

Kompleks og dyb næse, som først viser sit væsen efter lidt luft. Røde bær, svømmehal, granitbrud og skumfidus. Tæt smag med god struktur og underliggende mineralitet. God længde. En vin, som behøver tid, men hvor alle elementer virker til at være i balance.

Alc.: 13,5%

La Trad Nature Régnié 2016.

91 GODT KØB

Brdr. Korndrups | 129 kr. tilbudspris

Flot, flot næse. Burgundisk stil med underskov og animalske noter. Stor intensitet i frugten, rig på kirsebær, skovbund og rød blomme. Flot sammensat vin med en lang, dejlig finish.

Alc.: 13%

Marc Delienne Maurice Fleurie 2018.

91

Erik Sørensen Vin | 200 kr. tilbudspris

Masser af røde bær i næsen. En ung vin drevet af frugten, men yderst imødekommende og venlig i udtrykket. Velbalanceret med en lang frugtig afslutning. Virkelig en pleaser.

Alc.: 13,5%

Julien Sunier Régnie 2017.

90

Vinspecialisten | 240 kr.

Røde bær i næsen. Ribs, pichonæbler og krydderier i smagen. Pænt balanceret med en medium koncentration. Mineralsk i afslutningen.

Alc.: 13%

Pascal Aufranc Chénas 2016.

90 GODT KØB

Oxholm Vin | 109 kr.

Flot, ren, intens duft af røde bær. En anelse tørhed i smagen. Jordbær, kirsebær og tobaksnoter. Krydret, mellemlang afslutning.

Alc.: 13%

Louis Jadot Beaujolais-Villages 2017.

90 GODT KØB

Kjær & Sommerfeldt | 119 kr. tilbudspris

Typicitet i produktionsmetoden med maceration carbonique. Rig, lys bær- og bananduft. Fin balance i syre og frugt med en frisk saftighed og en fylde, som gør den anvendelig til mad. En pæn, vellavet vin, som man forventer af typen.

Alc.: 13%

 

Se resten af vinene klik her - spritNyt.com

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg 19.PNG

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

0 kommentarer
Vis kommentarer