Kæmpetest af grüner veltliner

Vi har testet 82 grüner veltliner vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Østrigs vindistrikter ligger i den østlige del af landet, hvor Alperne slutter. Der er stor forskel på årstider og temperaturer, hvilket især favoriserer de køligere vine. Østrig er derfor mest kendt for sine frugtige og aromatiske hvidvine. På godt to tredjedele af de samlede vinarealer dyrkes der hvide druesorter. Den mest anerkendte er uden tvivl grüner veltliner, der med sin friskhed og peberkrydrede aroma er en fornem repræsentant for østrigsk vin. Grüner veltliner kan på de bedste marker give vine af meget høj kvalitet og med stort gemmepotentiale. Vinene er som regel ret friske, uanset om de er lette eller kraftige, og de kan ud over primærfrugt have en flot mineralitet, og så er de ofte kendetegnet af en kryddernote, der bedst kan beskrives som hvid peber.

En yderst flot test med et tårnhøjt niveau. Viser med al tydelighed, at dette er en drue, som man bør få øjnene op for. Især hvis man er til riesling, som i stilen ikke er langt væk fra grüner veltliner. Det er kølige, ranke vine med masser af mineralitet, og det er sjældent jeg pointmæssigt ligger så højt over en hel smagning.

Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

De 10 bedste

Graf Hardegg Grüner Veltliner 2017, Niederösterreich.

bedste-vin.pngbedste-koeb.png94 TESTVINDER & BEDSTE KØB

Juuls | 109 kr.

Moden og intens i næsen med abrikos, fersken, honning og blomster. Masser af kompleksitet og en yderst flot, vellavet vin.

Alc.: 13%

Weingut Stadt Krems Grüner Veltliner Ried Wachtberg 2015, Kremstal.

93

Erik Sørensen Vin | 250 kr. tilbudspris

Intens, flot næse. Masser af stenfrugt, hvid peber og blomster i smagen. Modent udtryk, masser af dybde og en lang, flot afslutning.

Alc.: 13,5%

Birgit Eichinger Grüner Veltliner Ried Lamm 2017, Kamptal.

93

AndrupVin.dk | 249 kr. tilbudspris

Mineralsk i næsen. Yderst vellavet og intens vin med fersken, røde æbler og våde sten. Klassisk og flot i udtrykket med en lang afslutning.

Alc.: 13,5%

Nigl Grüner Veltliner Privat 2015, Kremstal.

93

Barrique Vin | 249 kr. tilbudspris

Fyldig og intens i duften. Flot ren frugt, citrus, litchi, peber og blomster i smagen. Mange lag og dybde. Flot, lang, sprød afslutning.

Alc.: 13%

Clemens Strobl Grüner Veltliner Loslings 2015, Wagram.

93

Husted Vine | 385 kr.

Karamel og smør-intensiv næse, som ymer med rugbrødsdrys. Stadig en fin syre og friskhed med modne frugtnuancer af gule frugter og mirabelle. En smule slikagtig stil. Lang eftersmag. Flot omend atypisk grüner veltliner. 

Alc.: 13%

Anton Bauer Grüner Veltliner Grande Reserve 2014.

93

Suenson | 259 kr. tilbudspris

Abrikos i duften. Abrikos, tropiske frugtnoter, hvid peber og blomster i smagen. Flot dybde og lang afslutning. Ganske flot og kompleks vin.

Alc.: 13,5%

Josef Ehmoser Grüner Veltliner Ried Georgenberg 2016, Wagram.

92

Propperiet.dk | 280 kr. tilbudspris

Ikke så voldsom duft. Smagen med et fint list sødmefuldt attack, men der er flere lag, der bliver foldet ud. Den diskrete syre bærer vinen hele vejen hjem.

Alc.: 13,5%

Franz Hirtzberger Grüner Veltliner Axpoint Smaragd 2015, Wachau.

92

Sigurd Muller Vinhandel | 375 kr.

Meget udviklet i duft og smag. Lidt røgede noter, som ikke klæder vinen og lidt marcipan. Ikke min stil men helt sikkert en seriøs vin.

Alc.: 14%

Prager Grüner Veltliner Ried Achleiten 2017, Wachau.

92

Theis-vine.dk | 400 kr. tilbudspris

Limefrugt i duften. Vellavet, flot vin med fersken, grønne æbler, hvid peber og blomsternoter. Balanceret med en flot, lang afslutning.

Alc.: 14%

Jurtschitsch Grüner Veltliner Stein 2017, Niederösterreich.

91

Vinoble | 120 kr. tilbudspris

Ikke så meget i næsen. Smagen er noget mere markant med en god fylde af æbler og pærer. Pæn, harmonisk eftersmag.

Alc.: 12,5%

Se resten af vinene klik her - spritNyt.com

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg juni 2019.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til spansk vinfestival 13+14 september - Læs også om de spændende Masterclasses

Kom til stor Whisky & Rom festival 25+26 oktober - læs mere her

6 kommentarer
Vis kommentarer