Kæmpetest af hvid Bourgogne under 500 kr.

Vi har testet 85 hvide Borugoigner under 500 kr. indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Jeg har taget pulsen på Bourgogne til under 500 kroner. Et område, der på ingen måde er nemt at kigge nærmere på. Bourgogne er på alle måder et fortryllende vindistrikt, hvor nogle af verdens største vine fremstilles. Den samlede mængde er lille, distriktet er småt, og efterspørgslen på verdensplan er det stik modsatte. Alle vil drikke Bourgogne. Finessen i disse vine, når de rammer “bull’s eye” er magisk; det er det, vi som Bourgogne-nydere jagter hver gang, vi lirker proppen af en flaske fra området. Efterspørgslen jager priserne i vejret, så sammenhængen mellem pris og kvalitet i dette område kan ikke sammenlignes med noget andet. Lynhurtigt er denne kategori op til 300 kroner en smagning af indgangsniveauet her. Vore forventninger gik nok i retning af, at de store producenter med deres generiske Bourgogne Blanc kunne levere den gode flaske vin, samt at vinene fra det sydlige Bourgogne grundet det lunere klima vil være mere tilgængelige— og det passede ganske godt. Niveauet var højt, og der var rigtig mange gode vine. Kun få faldt igennem, men til gengæld var der ingen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet. De bedste vine lå typisk omkring 200 kroner, men der var også dyrere vine, der skuffede.

En smagning, der med al tydelighed viste, at man skal se sig godt for, når man skal finde prisvenlige hvide Bourgogne-vine. Der er ingen forbindelse mellem pris og kvalitet; og fordi man vælger en stor hvidvin fra Puligny eller Chassagne, er man ikke sikker på, den er pengene værd. Omvendt kan man finde virkeligt flotte vine i det sydligste Bourgogne, som bestemt er til at betale. Generelt var der mange flotte vine, men desværre mindst lige så mange, som jeg vurderer ikke er pengene værd. Det er dyrt i Bourgogne, og man skal i den grad se sig for.

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

De 10 bedste

Simon Bize & Fils Savigny Les Beaune 2017.

93 BEDSTE VIN

Bichel | 325 kr. tilbudspris

Herligt åben duft med smørnoter og lidt røg fra fadet. I smagen bekræftes den tætte frugt og et balanceret fadbrug. Velkomponeret vin med en flot, lang afslutning.

Alkoholprocent:13%

 

Genot-Boulanger Puligny Montrachet Les Nosroyes 2016.

93

Otto Suenson | 415 kr. tilbudspris

Noget fadpræg. Flot, ren og rimeligt koncentreret frugt. Fersken og vanilje dominerer. Pæn afslutning. Ganske flot og klassisk vin.

Alkoholprocent:13%

 

Henri Boillot Bourgogne 2017.

92 GODT KØB

Philipson Wine | 195 kr. tilbudspris

Seriøs næse, hvor fadet spiller fint sammen med frugtintensiteten. Smagen hænger flot sammen, og frugten står flot moden. Ren og rolig afslutning.

Alkoholprocent:13%

 

Justin Giradin Santenay 2018.

92 GODT KØB

Husted Vin | 220 kr. tilbudspris

Intens på en måde, hvor fadet bider lidt, men frugten ligger der. Her er en anelse røg og god mineralitet. Flot længde, med en del moden frugt.

Alkoholprocent:13%

 

Sylvain Pataille Marsannay 2016.

92

Vinspecialisten | 435 kr. tilbudspris

Ristet fad og kalket mineralitet ligger fint sammen med den modne frugt. En seriøs vin med god balance. Holder sig på sporet med god præcision. Saftig og læskende.

Alkoholprocent:13%

 

Domaine Rougeot Pere & Fils Mersault Sous la Velle 2017.

92

Domaine Brandis | 449 kr. tilbudspris

Røget næse med indslag af vanilje og mynte. Elegant palette, flot sammensat og harmonisk. Underspillet men solid.

Alkoholprocent:13,5%

 

Albert Sounit Rully Blanc Les Raciots 2017.

92

Kjær & Sommerfeldt | 359 kr. tilbudspris

Klassisk næse med smør, røg, mineralitet og krydderi. Wow! I munden viser frugten sig mere tydeligt, og den er fin og dansende med solid syre i afslutningen, som forbliver pakket ind i stoflighed og frugt. Flot vin og eksponent for typen.

Alkoholprocent:13%

 

Pierre Giradin Eclat de Calcaire 2018.

92

Erik Sørensen Vin | 350 kr. tilbudspris

Intens med abrikos i næsen. Vellavet med et pænt fadpræg, fersken og citrusnoter. Meget klassisk Bourgogne med kølig frugt. Lang afslutning.

Alkoholprocent:13,5%

 

Bertrand Ambroise Ladoix 1 cru Les Gréchons 2017.

92

Otto Suenson | 379 kr. tilbudspris

Vanilje i duften. En fadpræget men flot lavet vin med masser af intensitet og stenfrugt i smagen. Pæn koncentration og længde.

Alkoholprocent:13,5%

Justin Giradin Bourgogne Chardonnay 2018.

91 BEDSTE KØB

Husted Vin | 139 kr. tilbudspris

Rolig næse med lidt saltet mineralitet og fin frugt. Smagen er i god balance mellem frugtintensitet og frugtsyre. Holder sig hele vejen i afslutningen. Lidt en bamse, men på den pæne måde.

Alkoholprocent:12,5%

 

Se resten af vinene - klik her - SpritNyt.com

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

 

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september - læs mere her.

 

2 kommentarer
Vis kommentarer