Kæmpetest af mini-amarone

I dette nummer tester vi 50 vine fra Veneto lavet på ripassometoden.

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere. NYT NUMMER UDE NU

Tager man mod sydøst, støder man på Gardasøen og vinområdet Veneto, som også er den provins i Italien, som producerer mest vin. Stilmæssigt spænder Venetos vine over et utroligt bredt spektrum lige fra de lette Bardolino-vine til de superkraftige amarone-vine. Herudover laves der sprøde hvidvine i Soave.

Mest kendt er dog Valpolicella, hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina-druen tilsat en række andre druer.

Mest prominent er dog amarone-vinen, som er blevet en af danskernes yndlingsvine. Vinen laves på delvist tørrede druer, men hvor sukkeret gæres ud, og vinen bliver derfor tør og med høj alkohol. Vinens navn er udledt af amaro, som betyder bitter, hvilket henviser til amaronens tydelige eftersmag af bittermandel. Kvaliteten kan være ubegribeligt høj, og det kan priserne også. Der er meget amarone på det danske marked, men kvaliteten er desværre meget forskellig. Meget amarone har desværre ikke så meget med den ægte vare at gøre, og skuffelserne er ofte store. En ripasso eller Valpolicella-vin fra en god producent er derfor ofte et bedre køb end en amarone-vin fra en ukendt. Ripasso kaldes også i folkemunde for en mini-amarone.

Ripasso fremstilles ved, at de bedste kvaliteter af den almindelige, frugtige Valpolicella tilsættes kvaset fra amaronen, så vinen undergår en andengæring og på den måde tilføres mere af det hele i form af alkohol, farve, smag, fylde og karakter. Denne metode kaldes også "ripassare", hvilket betyder at passerer igen og deraf navnet ripasso.

Niveauet på smagningen var generel højt, og der var stort set ingen vine, som faldt igennem. Mange af vinene havde tydeligt amaronepræg, og kunne sagtens forveksles med amaronevine i en blindsmagning. De tørrede frugter, en smule sødme og rimelig høj alkohol er kendetegnende for både amarone men også en række af ripassovinene. Oftest er koncentrationen og alkoholen dog lidt mindre i ripasso, hvilket giver en lettere drikkelig vin. Det er derfor fair at sige, at de bedre ripassovine bestemt godt kan erstatte en amarone, og så er priserne i den grad noget lavere end amarone, som er steget meget de senere år.

Kom til stor Gin & Cocktail festival 19+20 maj - læs mere her

 

 

Cesari Bosan Ripasso 2012. BEDSTE RIPASSO

MENY 190 kr. tilbudspris

Intense, mørke toner i duften. En fyldig vin med masser af koncentration, varme krydderier, blommer, mokka og vanilje i smagen. Kunne sagtens forveksles med en god amarone. Lang, krydret afslutning. 92

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

I Quadretti Ripasso 2012.

Domaine Brandis 149 kr. tilbudspris

Fyldig, moden duft. Masser af ripassoudtryk i vinen med varme krydderier, tobak, tørrede frugter og vanilje. Velbalanceret med en lang eftersmag. 92

Drik: 2017-2026 Alc.: 14%

 

 

Corte Moschina Ripasso 2013.

Sigurd Muller Vin 130 kr. tilbudspris

Intense bærnoter i duften. Fyldig og krydret vin med masser af modne bærtoner, varme krydderier, tobak og vanilje i smagen. Pæn syre, der holder frugten oppe og lang eftersmag. 92

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Venturini Ripasso 2012.

Gallovini 109 kr.

Bitre kirsebær i duften. Fyldig vin med tydelige ripassonoter. Velbalanceret med lang krydret afslutning. 91

Drik: 2017-2025 Alc.: 14%

 

 

Cesari Bosan Ripasso 2013.

MENY 180 kr. tilbudspris

Intense sorte kirsebærtoner i duften. Nærmest en amarone i smagen med let tørrede frugter, blommer, lakrids, tobak og vanilje. Pænt balanceret med en lang krydret afslutning. 91

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Lenotti Le Crosare Ripasso 2013.

Vinoble 129 kr. tilbudspris

Mørke toner i næsen. En fyldig, krydret vin med sorte kirsebær, let bitterhed, julekrydderier og vanilje. Saftig, lang afslutning. 91

Drik: 2017-2027 Alc.: 14,5%

 

 

Ca’Isidora Ripasso 2013.

Premier Cru 211 kr.

Mørke bær i duften. Intens i smagen og meget fyldig. Masser af kirsebær, krydderier, kaffepulver og vanilje i smagen. Lang krydret i afslutningen. 91

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Monte Zovo Ripasso 2014.

Erik Sørensen Vin 140 kr.

Intens i næsen med masser af bærduft. Fortsætter flot i smagen med lakrids, peber og masser af sorte kirsebær. Velbalanceret og en flot vin. Lang krydret eftersmag. 91

Drik: 2017-2027 Alc.: 14,5%

 

 

Benedetti Ripasso 2012.

Holte vinlager 140 kr. tilbudspris

Mørke bærtoner. En meget fyldig vin med modne toner, kirsebær, kaffe og vanilje i smagen. Krydret lang eftersmag. 90

Drik: 2017-2027 Alc.: 14,5%

 

 

Monte del Fra Ripasso 2014.

Propperiet 119 kr. tilbudspris

Intense frugttoner i duften. Sorte kirsebær, lakrids, tobak og vaniljetoner. Velbalanceret med en lang krydret eftersmag. 90

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Secondo Marco Ripasso 2012.

Vin & Vin 169 kr. tilbudspris

En saftig vin med røde bærtoner, masser af krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre og en lang krydret eftersmag. 90

Drik: 2017-2025 Alc.: 14,5%

 

 

Cesari Mara Ripasso 2012.

MENY 130 kr. tilbudspris

Intense mørke kirsebærtoner. Velbalanceret flot vin med kirsebær, lakrids, peber, krydderier og vanilje i smagen. Mellemlang, krydret eftersmag. 90

Drik: 2017-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Tenuta Chiccheri Ripasso 2013.

Erik Sørensen Vin 130 kr.

Modne bær i duften. Fyldig vin med sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Lang, krydret eftersmag. 90

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Corte Lenguin Ripasso 2012.

Den Gode Vino 109 kr.

Intense kirsebærtoner i duften. Fyldig med masser af "ripasso" smag, krydret, sorte kirsebær og vanilje. Saftig i stilen med en lang eftersmag. Flot vin til prisen. 90

Drik: 2017-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Tenuta Chiccheri Ripasso 2012.

Erik Sørensen Vin 140 kr. tilbudspris

Kirsebærsten i duften. Intens i smagen med røde kirsebær, lette krydderier og vanilje. Pæn elegance og en ganske vellavet vin med en krydret afslutning. 90

Drik: 2017-2025 Alc.: 13,5%

 

 

Acinatico Ripasso 2014. BEDSTE RIPASSOKØB

Jysk Vin 92 kr. tilbudspris

Intens i duften af kirsebærsten. En fyldig vin med blommer, tørrede frugter, peber, tobak og vanilje i smagen. Vellavet med en lang afslutning. 90

Drik: 2017-2027 Alc.: 14%

 

 

Monte Zovo Ripasso 2013.

Erik Sørensen Vin 160 kr.

Sorte bær i næsen. Intens og fyldig i smagen med blommer, tørrede frugter, lakrids, peber og vanilje. Dog lidt vandet i afslutningen. 89

Drik: 2017-2027 Alc.: 14,5%

 

 

Villa Annaberta Ripasso 2014. GODT KØB

Superbrugsen 69 kr. tilbudspris

Røde bærtoner i duften. En krydret vin med pæn koncentration. Sorte kirsebær. Lakrids, krydderier og vanilje i smagen. Velbalanceret med en krydret afslutning. Flot køb til tilbudsprisen. 89

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Bertani Ripasso 2012.

Laudrup Vin 125 kr. tilbudspris

Intense, krydrede toner. Sorte, bitre kirsebær, krydderier, tobak og vanilje. Saftig og fyldig vin, vellavet. Mellemlang eftersmag. 89

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Vaona Pegrandi Ripasso 2014.

Barrique Vin 119 kr. tilbudspris

Masser af røde bær i duften. Blommer, sorte kirsebær, varme krydderier og vaniljetoner. Velbalanceret med en mellemlang, frugtig afslutning. 89

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Tommasi Il Sestante Ripasso 2014.

Kjær & Sommerfeldt 109 kr.

Kirsebær i næsen. En fyldig og saftig ripasso med sorte bærtoner, varme krydderier og vanilje. Savner lidt mere syre, og eftersmagen er ikke specielt lang. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 13%

 

 

Manara Le Morete Ripasso 2014.

Bilka 115 kr.

Røde bærtoner i duften. Fyldig i smagen med sorte bær, bittertoner, lakrids, mokka og vanilje. Pænt balanceret med en mellemlang eftersmag. 89

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Paolo Cottini Ripasso 2014.

Sigurd Muller Vin 130 kr. tilbudspris

Sorte kirsebær i duften. Krydret og saftig i smagen med tobak, peber, kanel og vanilje. Velbalanceret med en mellemlang afslutning. 89

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Tedeschi SanRocco Ripasso 2014.

Vinens Verden 165 kr.

Stringent i stilen med røde kirsebær og lette krydderier i smagen. Flot syre, en anelse spinkel i frugten, men en pænt lavet vin. Mere som en valpolicella superiore i stilen. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Luciano Arduini La Sacheta Ripasso 2014.

AndrupVin.dk 99 kr. tilbudspris

Intense kirsebærtoner. En fyldig vin med sorte kirsebær, kirsebærsten, lakrids, peber og vanilje. Vellavet med en frugtig afslutning. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14,5%

 

 

Ca' Botta Ripasso 2013.

Den Gode Vino 155 kr.

Sorte kirsebær i duften. Kirsebærsten, mørke bær, let bitterhed, krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre. Melemlang tør afslutning. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14,5%

 

 

Torre del Falasco Ripasso 2014.

Irma 55 kr. tilbudspris

Røde bærtoner. Fyldig og krydret vin, saftig i stilen med kirsebær, krydderier og vanilje. Mellemlang eftersmag. Savner lidt flere ripassonoter. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Acinatico Ripasso 2012.

Jysk Vin 92 kr. tilbudspris

Krydrede toner i duften. Røde kirsebær, krydderier, peber og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en mellemlang eftersmag. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

OnePio Ripasso 2011.

AndrupVin.dk 199 kr. tilbudspris

Intense kirsebærtoner i duften. Fyldig i smagen med sorte kirsebær, peber, krydderier og vanilje. Medium koncentration. Alkoholen en anelse brændende, men en pæn vin. Lang krydret afslutning. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 14,5%

 

 

Silvano Piacentini Ripasso 2014.

Føtex 100 kr.

Diskret i næsen. Rimeligt fyldig vin med mørke kirsebærtoner, kirsebærsten, krydderier og vanilje i smagen. Velbalanceret med en mellemlang eftersmag. 88

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Musella Ripasso 2012.

Jysk Vin 109 kr. tilbudspris

Røde bær i duften. Syrlig i smagen med en medium fylde, røde kirsebær, lette krydderier og vaniljestrejf. Ikke megen ripassostil over den, men pænt lavet vin. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

CorteAltar Vigna Tornidora Ripasso 2013.

Theis Vine 130 kr. tilbudspris

Intense kirsebærtoner. Medium koncentration, kirsebær, krydderier i smagen. Lidt brændende alkohol. Mellemlang eftersmag. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Villa Mattielli Ripasso 2013.

Vinkyperen 115 kr. tilbudspris

Mørke bærtoner i duften. Masser af røde kirsebær i smagen med krydderier, tobak og vanilje. Lidt lav i syren. Mellemlang eftersmag. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Pagus Bisano Ripasso 2014.

Kvickly 69 kr. tilbudspris

Diskret i duften. I smagen let bitter med en sødmefuld smag af kirsebær, krydderier og vanilje. Simpel men vellavet vin med en krydret afslutning. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Speri Ripasso 2014.

Philipson Wine 110 kr. tilbudspris

Røde bær i duften. En fyldig vin med kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre men lidt kort i smagen. Mellemlang afslutning. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Monte Croce Ripasso 2010.

Holte vinlager 100 kr. tilbudspris

Modne svampede toner i duften. Fortsætter i smagen med meget moden smag, svampe, læder, kaffe og vanilje. Over toppen og bør drikkes nu. Mellemlang eftersmag. 87

Drik: 2017-2017 Alc.: 13,5%

 

 

Farina Ripasso 2015.

Kvickly 75 kr. tilbudspris

Mørke bærtoner i duften. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Anelse vandig i eftersmagen. Pænt balanceret med en krydret afslutning. 87

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Antiche Terre Ripasso 2012.

Vinmonopolet 110 kr. tilbudspris

Mørke, intense bær i duften. I smagen modne kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Pæn fylde og masser af ripassopræg, men savner lidt mere syre og dermed friskhed i vinen. 86 

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Benedetti Ripasso Croce del Gal 2009.

Holte vinlager 185 kr. tilbudspris

Diskret i næsen. Lys med medium koncentration. Fyldig i smagen, alkoholen noget dominerende. Pæn syre og mellemlang eftersmag. Lidt klodset. 86

Drik: 2017-2020 Alc.: 15%

 

 

Cadis Ripasso 2014.

Føtex 70 kr. tilbudspris

Noget spinkel ripasso som i stilen virker mere som en gemen Valpolicella. Røde kirsebær, lette krydderier i smagen. Saftig, vellavet med en mellemlang afslutning. 86

Drik: 2017-2023 Alc.: 13%

 

Speri Pigaro Ripasso 2014.

Philipson Wine 100 kr. tilbudspris

Røde bær i duften. Noget spinkel og mere i stil med en almindelig Valpolicella. Lette krydderier, rimelig syre og mellemlang eftersmag. 86

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Taler Media Ripasso 2014.

Irma 65 kr. tilbudspris

Meget diskret i næsen. Fyldig med blommetoner, bagte krydderier, tørrede frugter og vanilje. Lidt kort i afslutningen dog. 86

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Guerrieri Rizzardi Pojega Mara Ripasso 2014.

Vinspecialisten 125 kr.

Lette bærtoner i duften. En del bitterhed i smagen med kirsebær, krydderier og vanilje. Tørre tanniner og en mellemlang eftersmag. Savner mere dybde. 85

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Fabiano Ripasso 2014.

Skjold Burne 120 kr. tilbudspris

Diskret i næsen. Meget fyldig med bitre kirsebær, varme krydderier og vanilje i smagen. Savner lidt friskhed. Mellemlang eftersmag. Lidt kluntet. 85

Drik: 2017-2023 Alc.: 14%

 

 

Ninfeo Ripasso 2013.

Irma 100 kr.

Diskret i duften. Medium fylde, bitre kirsebær, krydderier og vanilje. Lidt simpel med en mellemlang eftersmag. 85

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Luigi Righetti Ripasso 2013.

Føtex 90 kr.

Mørke bærtoner i duften. Bitre toner i smagen med kirsebærsten, lette krydderier og vanilje. En anelse vandig og kort i afslutningen. 85

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Albino Armani Ripasso 2011.

Vinmonopolet 140 kr. tilbudspris

Meget bitre toner i duften. Rustik i stilen med masser af kirsebærsten i smagen. Krydret og lidt lav i syren, hvilket gør vinen en anelse flad. 84

Drik: 2017-2023 Alc.: 13,5%

 

 

Villa de Moreschi Ripasso 2013.

Aldi 65 kr.

Marcipan i næsen. Røde bitre bærtoner, pæn koncentration men noget udpint i frugten. Kort bitter afslutning. 83

Drik: 2017-2020 Alc.: 13,5%

 

Kom til stor Gin & Cocktail festival 19+20 maj - læs mere her

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen