Kæmpetest af Priorat

Vi har testet 34 Priorat vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Omkring 150 km syd for Barcelona i Aragónregionen ligger Priorat klemt inde i bjergene. Et område, som for alvor kom på alles læber for 10-15 år siden, og en overgang var blandt de kultvine, vinentusiaster snakkede om. Men det blev hverdag, og de sidste år er det ikke meget, man har hørt fra området på trods af, at en ny og mere stilfærdig revolution er sket.

De mest dominerende druer er garnacha og cariñena (carignan), men generelt benyttes mange forskellige druer i Prioratvinene. Og det er netop arbejdet med de forskellige udtryk i druerne, der giver de komplekse vine og gør området specielt i sammenligning med så mange andre områder i Spanien.

Generelt er det høje prisniveau fastholdt, for det er dyrt at producere vin i Priorat. Udbyttet er lavt, og den samlede mængde er lille, så derfor vil vinene fra Priorat altid være dyrere.

Væk er den voldsomme koncentration; vinene skal være elegante og vine, man uden problemer kan drikke. De fleste er overgået til økologisk og biodynamisk drift af markerne, omend man ikke er certificeret, da der er for meget bureaukrati. Man høster tidligere, men den store forskel er sket i kælderen, hvor man dels er begyndt at arbejde med fermentering af hele klaser druer i en del af vinen, en kølig og lang fermentering og markant mindre brug af nye fade. Endvidere har man skippet en række af de internationale druer, som kom i 1980’erne, såsom cabernet og merlot, og fokus er nu især på at lære den harmoni, der er mellem de klassiske druer herfra - cariñena og garnacha i samspil med den specielle jordbund, der findes samt det unikke mikroklima. Resultatet er helt andre vine, som i elegance kan sammenlignes med vinene fra det nordlige Rhone, stadig kraftige men med en flot syre, struktur og det lidt urtede udtryk, som gør vinene fra Priorat så spændende.

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Kom til stor Spansk Vinfestival 14+15 september

Ritme Etern 2013

bedste-vin.png93 BEDSTE VIN

Krydrede noter i duften. Flot dybde, mineralitet, sorte kirsebær, lakrids og peber i smagen. Yderst flot balanceret med en lang, krydret afslutning. Eksempel på den nye Prioratstil, som i den grad holder.

Erik Sørensen Vin | 370 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 15%

Alvaro Palacios Finca Dofi 2015

93

Diskret i næsen. Rimelig fyldig men en anelse tør og lukket i smagen. Men bagved fornemmes flotte bitre bærnoter, krydderier og vanilje. Lang afslutning.

Vinspecialisten | 525 kr.

Drik: 2020-2030 | Alc.: 14,5%

Laurel 2015

93

Boysen bær i duften. Frugtig i udtrykket og mindre fad end jeg husker den. Flot balanceret med varme kryddertoner og violer i smagen. Velbalanceret og nærmest feminin i udtrykket.

Sigurd Muller Vin | 260 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 15%

Cal Batllet Diatra 2013

93

Super ekspressiv næse med granit, violer, røde modne bær, ungdommelig og kompleks på samme tid. Tæt smag og noget alkoholisk men med fin syre og friskhed til at kontrabalancere. Røde bær samt en smule medicinskab i smagen og god intensitet overall. Hænger godt sammen.

D-Wine | 169 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 15,5%

Terroir Al Limit Torroja 2014

93

Meget reduktiv næse, som behøver iltning, røde bær, muskatnød, mørke mineraler. Kompleks næse med høj intensitet. Læskende og forfriskende smag med en afbalanceret alkohol og meget fin tanninstruktur. Elegant og fløjlsblød men ikke en "power-vin" med et væld af røde bær, mineraler og fine krydderier. Slutter på syre modsat alkohol, som er normen for mange af de andre vine i smagningen. Flot men en anderledes vin end den gængse Prioratvin.

Theis Vine | 250 kr. tilbudspris

Drik: 2020-2028 | Alc.: 13,5%

Clos de Portal Somni 2013

93

Mørke, intense bær i duften. Flot kompleksitet med masser af lag og dybde. Sorte skovbærnoter, lakrids, peber, tobak og vanilje. Fyldig og velbalanceret vin. Lang afslutning.

Philipson Wine | 350 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14,5%

Alvaro Palacios Les Terrasses 2015

92

Sød lakrids, muldjord, vanilje og kirsebærlikør i næsen. Kraftig i munden men ikke uden elegance, gennemgående stor modenhed i frugten, og vinen fremstår sødmefuld og alkoholrig også i afslutningen. Udmærket helhedsudtryk, dog kunne ønskes lidt mere kompleksitet på nuværende tidspunkt.

Vinspecialisten | 295 kr.

Drik: 2018-2030 | Alc.: 14,5%

Ritme Etern 2015

92

Intens i duften med mørke bærnoter. Fyldig men også særdeles saftig og imødekommende. Pænt integrerede tanniner. Flot balanceret med en lang afslutning.

Erik Sørensen Vin | 370 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2030 | Alc.: 15%

Ferrer Bobet 2014

92

Mørke krydrede noter i duften. Let animalsk i smagen med brombær, lakrids, peber og strejf vanilje. Vellavet med en lang krydret afslutning. Moderne Priorat i den lettere stil.

Laudrup Vin | 299 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2023 | Alc.: 14%

Ritme Plaer 2015

92

Mørke, sorte bærnoter i duften. Let modne noter i smagen. Mørk frugt, mynte, lakrids og peber i smagen. Fyldig og yderst velbalanceret. Lang, krydret afslutning.

Erik Sørensen Vin | 210 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2030 | Alc.: 15%

Torres Salmos 2013

92

Høj aromaintensitet, skovbær, kødsaft, basilikum, muldjord og vanille. Kompleks. God balance mellem syre, velintegreret tannin og krop. Intens men forfriskende, og mere rødfrugtet i smagen end i næsen, hvilket klæder vinen.

Kvickly | 179 kr.

Drik: 2018-2028 | Alc.: 15%

Cims de Porrera Vi de Vila Porrera 2013

91

Tæt og intens i duften. En anelse varm i frugten men masser af koncentration. Sød lakrids, peber og brombær i smagen. Lang, krydret afslutning.

Vinoble | 199 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14,5%

Ritme Plaer 2014

91

I næsen et potpourri af røde bær, varme krydderier og knuste sten. Tætpakket næse med stor dybde. Fin balance på smagen mellem syre, fylde og rød frugt men en anelse hæmmet af høj alkohol. Fin eftersmag, som ender tørt på tannin og trænger mad til.

Erik Sørensen Vin | 210 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 15%

Nassos 2015

90

Mørke bær i duften. En tæt krydret vin med animalske noter, lakrids, peber og strejf vanilje. Flot balanceret med en pæn afslutning.

Vinens Verden | 209 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2023 | Alc.: 15,5%

Rotllan Torra 2012

90 GODT KØB

Kødsaft, violer og hindbærlikør med høj intensitet. Olieret smag med fint afrundede tanniner og balanceret frugtsyre. God længde med en tætpakket smag af kirsebær og blommefrugt, kompleks og fyldig. Alkoholen stikker en smule ud og er ikke helt i balance.

AndrupVin.dk | 99 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14%

Noster Inicial 2014

bedste-vin.png90 BEDSTE KØB

Mørk, sødmefuld (portvins-) frugt, vanilje og varme krydderier. Stor dybde i næsen, kødsaft og granitstenbrud samt floralitet og mørke bær. Høj smagsintensitet med dybde i frugten omend meget moden i udtrykket. Alkoholen varmer en del, men det er vellavet og oldschool.

D-Wine | 89 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2024 | Alc.: 14,5%

Ritme 2015

90

Erik Sørensen Vin | 160 kr. tilbudspris

Røde bær i næsen. Flot balanceret med sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. Elegant men alligevel med en vis power. Yderst velbalanceret med en flot krydret afslutning.

Drik: 2018-2025 | Alc.: 15%

JoanGiné 2013

90

Fadpræget næse, vanilje, hæmmer frugten en smule men god intensitet og dejlige ungdommelige jordbær og hindbær. Blød og velintegreret struktur med varm alkohol. En lidt opstrammet syre og mindre varm frugt ville have klædt den men smager af området.

Laudrup Vin | 149 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2024 | Alc.: 15%

Bernard Magrez Hérencia del Padri 2014

90

Reduktion i næsen, stenbrud og kirsebærsten. Fin smag, som er en smule kort grundet tæt tannin men viser kirsebær og middelhavskrydderurter. Tæt tannin som savner modspil i form af frugtsyre og frugt og virker en smule sammensat.

Skjold Burne | 130 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2024 | Alc.: 15%

Alvaro Palacios Gratallops 2015

89

Hindbær, anis og sød tobak i næsen. Lyst udtryk. Mellemkraftig smag, frugten virker mere lukket i munden end på næsen, salt karakter og behersket ekstrakt. Lidt kort afslutning, der savner frugtintensitet, men pæn elegance for typen.

Vinspecialisten | 380 kr.

Drik: 2018-2030 | Alc.: 14,5%

Clos del Prior 2015

89

Intense røde bær i duften. Saftig krydret i stilen. Masser af røde bærnoter, timian, peber og strejf vanilje. Pæn afslutning.

Føtex | 130 kr.

Drik: 2018-2025 | Alc.: 14%

Mas Doix Salanques 2014

89

Intens duft af læder, røg, vanilje, kokos, anis og brombær. Fadpræget men også karakterfuld. Stor fylde med udtalt syre på grænsen til ubalanceret, massiv ekstrakt og varme fra alkoholen. Frugten hæmmes af syren og tanninerne og kommer ikke rigtig frem i smagsforløbet, men et seriøst forsøg.

Theis Vine | 300 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14,5%

Cal Grau La Petite Agnes 2015

89

Støvet, mørk frugt hen ad brombær og kirsch, og noget tung i næsen. Robust tannin med fin frugtsyre. En anelse udefineret mørk bærfrugt, blomme og varmt krydderi.

Juuls | 169 kr.

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14,5%

Bluegray 2015

89

AndrupVin.dk | 129 kr. tilbudspris

Krydrede noter i duften. Brombær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Pæn fyldig vin med let tørt tanninbid. Krydret afslutning.

Drik: 2018-2023 | Alc.: 15%

Solluna 2014

89 GODT KØB

Lakrids og mørk frugt i duften. Meget frugtig og ligefrem i stilen. Masser af røde bær, lette krydderier i smagen. Måske lidt simpel. Frugtig afslutning.

Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2024 | Alc.: 14,5%

Mas D´En Compte 2013

89

Moden i næsen. Pæn frugt, kirsebær, lakrids, tobak, læder og vanilje. Bløde tanniner. Flot balanceret og spændende vin. Men bør drikkes snart.

Genereux | 248 kr.

Drik: 2018-2026 | Alc.: 14,5%

Cal Grau Badaceli 2012

89

Ungdommelig næse, en smule reduktiv i starten men går over i overmodne jordbær, mineraler og middelhavskrydderurter. Dejlig, forfriskende syre med og fine tanniner, som understøtter kroppen og den eleverede alkohol. Simpel i udtrykket men vellavet.

Juuls | 199 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2023 | Alc.: 15%

Ritme 2014

88

Duft af fond, kød, støv og lidt mørke kirsebær. Fyldig smag med en anelse overekstrahering og udtørring i sidste halvdel af smagsforløbet. Får samlet set et rustikt udtryk uden veldefineret frugt, der ikke viser sig trods et balanceret syreniveau.

Erik Sørensen Vin | 160 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2026 | Alc.: 15%

Casa Rojo Maquinon 2016

88

Hindbær, jordbær og blomme i næsen med florale indslag samt blod. Fin næse. Ungdommelige tanniner, der gør vinen let kantet, og på midten fremkommer også svampede toner og en snert af flygtig syre. Bedst i næsen, på paletten er den pt. uharmonisk.

Husted Vin | 175 kr.

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14%

Clos de Portal Gotes 2015

88

Reduktiv næse med strøgen tændstik og yoghurt. Let perlende med fremstående tanniner, virker uren med svampede indslag og uklare frugttoner.

Philipson Wine | 110 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2023 | Alc.: 14%

GinéGiné 2015

88

Kogt næse med solbær og blomme, uelegant duft. Bedre i smagen med pæn smagskoncentration, dog uden den store kompleksitet. Virker enkel og frugtpræget i retning af et industrielt udtryk. Savner gennemgående oprindelseskarakter.

Laudrup Vin | 120 kr. tilbudspris

Drik: 2018-2023 | Alc.: 15%

Les Pusses Crianza 2014

86

Kvickly | 65 kr. tilbudspris

Moden i duften. Bagte bærnoter, lakrids, peber i smagen. Medium koncentration og meget ligefrem i stilen. Krydret afslutning.

Drik: 2018-2023 | Alc.: 14,5%

Rotllan Torra Reserva 2011

84

AndrupVin.dk | 119 kr. tilbudspris

Tæt frugtig i duften. Meget syrlig og ikke særlig harmonisk i smagen. Tørre tanniner, medium koncentration og en kort krydret afslutning. Fungerer ikke.

Drik: 2018-2028 | Alc.: 14%

Hvidvin

Cims de Porrera Vi de Vila Porrera Blanco 2015

90

Vinoble | 249 kr.

Mørk gul men oxidative noter. Masser af moden frugt, nødder og sherrynoter i smagen. Spændende madvin.

Drik: 2018-2028 | Alc.: 13,5%

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

forside dvg aug 18.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 92 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen