Kæmpetest af tysk pinot noir

Vi har testet 71 tyske spätburgunder/pinot noir indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Indtil 2003 måtte vine på pinot noir kun kaldes spätburgunder i Tyskland, hvilket stadig ses skrevet på en række af vinene. Og druen er på hastig fremfærd og udgør nu næsten 12% af alle marker i Tyskland, dækkende næsten 12.000 hektarer. En stor del af vinene, der var indsendt, var fra 2013 og 2014. Årgang 2013 er uden tvivl en udfordrende årgang med en kølig, streng struktur med masser af syre. Mængden af druer var lav, og der var generelt stor forskel på kvaliteten fra område til område og også fra mark til mark. I Ahr kom det i høj grad ned til de beslutninger, den enkelte vinmager tog i forhold til tidspunkt, høstudbytte, beskæring og så videre. I Franken kæmpede man med at modne druerne, og flere af vinene er derfor spinkle, mens man i Baden kæmpede lidt med regn i slutningen af høsten. Årgang 2014 er uden tvivl også en udfordrende årgang med en kølig, streng struktur og masser af syre. Mængden af druer var meget lav, og der var generelt stor forskel på kvaliteten fra område til område og også fra mark til mark. Den enkelte vinmagers beslutning omkring høsttidspunktet viste sig at være vigtig for det endelige resultat. Og tålmodighed var nok den største dyd hos producenterne.

En spændende smagning, som med tydelighed viste, at tysk pinot noir er kommet meget langt de senere år og er begyndt at bide Bourgogne i haserne. Og især hvis man også kigger på priserne. Men smagningen viste også, at pris og kvalitet ikke naturligt hænger sammen, her skal man kende sin producent.

Kom til Franske Vindage 28. + 29. februar - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival d.27+28 marts - læs mere her.

De 10 bedste

Burggarten Spätburgunder R 2013, Ahr.

93 5 stjerner BEDSTE VIN

Propperiet | 499 kr.

Duften udfolder sig rigt med modne lyse bær, mælkeprodukt og varme krydderier. Rig på modne røde bær med fadfedme i smagen, der giver tyngde og rig koncentration. Flot vin med bløde tanniner og en lækker, cremet struktur på paletten. Lang finish.

Alkoholprocent:13,5%

 

Stallmann-Hiestrand Spätburgunder 2015, Rheinhessen.

92 5 stjerner

Juuls | 279 kr.

Flot intensitet i duften med masser af modne jordbær. Krydret i smagen med røde bær, kølige krydderier og vanilje. Flot balanceret med en lang afslutning.

Alkoholprocent:14%

 

Hansjörg Rebholz Spätburgunder 2016, Pfalz.

92 5 stjerner

Laudrup Vin | 239 kr.

Krydrede røde bærnoter i duften. Flot syre med ribs, hindbær og blomster i smagen. Yderst velbalanceret med et let fadpræg. Sprød afslutning. 

Alkoholprocent:12,5%

 

Burggarten Spätburgunder Sonnenberg 2015, Ahr.

92 5 stjerner

Propperiet | 379 kr.

Flot og kompleks næse med god dybde og intensitet. Modne og stødte røde bær dominerer oven på et mineralsk islæt. Smagen er meget velkomponeret med en kombination af friskhed og intensitet. En seriøs men drikkevenlig vin.

Alkoholprocent:13,5%

 

Dr. Heger Rappenecker Spätburgunder 2015, Baden.

92 5 stjerner

Juuls | 699 kr. tilbudspris

Krydret i næsen. Masser af røde bær i smagen med vilde krydderier, urter og vanilje. Flot balanceret med en lang afslutning.

Alkoholprocent:13,5%

 

Maibachfarm Herrenberg Spätburgunder 2015, Ahr.

92 5 stjerner

Juuls | 399 kr. tilbudspris

Flot moden næse med mange lag og stor dybde. Moden bærfrugt & underskov. Smagen har en fin tannin og dejlig rensende syre. Flot længde og præcision i frugten med koncentration og kompleksitet.

Alkoholprocent:13%

 

Martin Wassmer Maltesergarten Spätburgunder 2014, Baden.

92 5 stjerner

Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris

Intense, krydrede noter i duften. Jordbær, hindbær, peber, krydderier og vanilje. Klassisk i udtrykket og flot balanceret. Lang afslutning.

Alkoholprocent:13%

 

Schwedhelm Spätburgunder Zellertal 2015, Pfaltz.

91 BEDSTE KØB 5 stjerner

Kjær & Sommerfeldt | 155 kr. tilbudspris

Næsen er moden og med rød frugtessens men også et vegetalt islæt. Undermodenhed i et modent stadie. Ren i smagen og meget slikken i både tannin og frugtsyre. God længde og drikker godt.

Alkoholprocent:13%

 

Heger Oktav Spätburgunder 2014, Baden.

91 5 stjerner

Juuls | 169 kr. tilbudspris

Meget lys og transparent farve. Udviklet næse med moden jordbærfrugt, bergamotte og fin dybde. Smagen har et fint tanningreb og er meget sart i frugten med orangeskal og stødte kirsebær. Velkomponeret og moden uden stor intensitet men med flot finesse.

Alkoholprocent:13%

Weingut Ökonomierat Rebholz Spätburgunder 2015, Pfalz.

91 5 stjerner

Laudrup Vin | 239 kr. tilbudspris

Tilbageholdende aromaer men saftig, fin bærsmag med velintegreret fad. God kompleksitet og balance i vinen. Meget behagelig. Noter af lak og lette krydderier skinner frem. Flot eftersmag og længde.

Alkoholprocent:13%

 

Se resten af vinene - klik her - SpritNyt.com

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Kom til Franske Vindage 28. + 29. februar - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival d.27+28 marts - læs mere her.

0 kommentarer
Vis kommentarer