Kæmpetest: Supertoscana

Vi har testet 66 vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt - klik her for at læse mere.

Begrebet Supertoscanerne opstod i 1970'erne. Dels som en protest mod de lidt rigide regler for benyttelse af druer samt som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, der dengang herskede i Toscana. Vinene blev deklassificeret til Vino da Tavola (VdT), der er i bunden af kvalitetspyramiden, fordi de ikke levede op til de regionale krav. Deklassificeringen skete typisk, fordi der blev benyttet andre druesorter, end hvad lovgivningen foreskrev. Typisk var der tale om Bordeaux-sorter, altså cabernet sauvignon og merlot. Vinene var ofte koncentrerede og yderst vellavede, og det var især vine som Sassicaia og Tignanello, som blev berømte og hurtigt anerkendt blandt de bedste i Italien. Flere kom til, da fokus på kvalitet var i højsædet, og siden da har kvaliteten så at sige været stigende lige siden. I dag klassificeres de fleste vine som IGT, altså niveauet over VdT, og for få år siden blev Bolgheri, hvor en stor del af vinene kommer fra, en selvstændig DOC.

Bragende flot smagning med rigtigt mange vine, som overperformerede. Specielt var jeg imponeret over balancen i vinene, som i den grad fungerede. Der var dog ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet. Så der var både masser af prisbillige vine, der imponerede og tilsvarende dyre, som skuffede.

De anmeldte vine er fordelt for hver kategori de tilhører. Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Castellare I Sodi di S. Niccolo 2013

bedste-vin.png94 6 stjerner BEDSTE VIN

Distinto | 529 kr. tilbudspris

Kompleks næse med kirsebær, svampe, kakao og honningkagekrydderi samt en snert af appelsinskal. Vinen virker til at have en vis udvikling og har en glimrende intensitet i duften. Mellemfyldig smag, godt skruet sammen med engelsk lakrids, der mingler med knaldrøde kirsebær. Flot, klassisk vin med tydeligt terroirpræg, der rammer en god stil i kategorien.

Alc.: 14%

Luce 2015

94 5 stjerner

Vinspecialisten | 785 kr.

50% Merlot og 50% Sangiovese. En powervin med masser af koncentration og intensitet. Sort peber, brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje. En stor vin med mange lag og en lang længde.

Alc.: 15%

Mazzei Concerto 2015

94 5 stjerner

Kjær & Sommerfeldt | 499 kr.

Mørk i noterne. Ren frugt med sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje. På den ene side elegant men også powerful i udtrykket. Vellavet med en lang afslutning.

Alc.: 14%

Celestino Rosso 2014

93 5 stjerner

Erik Sørensen Vin | 200 kr. tilbudspris

Moden næse med læder, tobak, kirsebær og brændt ler. Klassisk og elegant i munden med toner af orangeskal og kirsebær, søde krydderurter og en forrygende frugtsyre, der balancerer de søde frugttoner med vibration. Intens uden at være tung. Harmonisk og perfekt lige nu.

Alc.: 14,5%

Molino di Sant´Antimo Asso 2015

bedste-koeb.png93 6 stjerner BEDSTE KØB

Supervin | 100 kr. tilbudspris

Stor og kompakt næse, der taler om stor vin. Her er fadet den underliggende tone i en skov af frugt. Munden er fyldig med en kompleks aroma af sorte frugter, som blot understreges af et krydret element fra fadet. Balancen er her nøgleordet, som former hele vinen, uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt.

Alc.: 13,5%

Orma 2015

93 5 stjerner

A-vinstouw | 499 kr. tilbudspris

Fin, ren frugt på næsen, der læner sig langsomt tilbage i den bløde læder-lænestol. God og rolig balance i smagen, som har stor mundfylde. Her er noter af både røde kirsebær, solbær og knækket gren. God kant og en fin balance mellem frugt, syre og tannin.

Alc.: 15%

Oreno 2015

93 5 stjerner

A-vinstouw | 469 kr. tilbudspris

En vin, der gerne vil en masse. Heftig koncentration og en masse tanniner fra nye fade. Heftig, moden frugt, hvor tannin og syre spiller hårdt op til dans. 

Alc.: 14,5%

Ruffino Modus 2015

92 5 stjerner

MENY | 200 kr.

Sangiovese, cabernet sauvignon og merlot. Kødfuld og særdeles vellykket vin med masser af intensitet i både duft og smag. Røgede noter, brombær, lakrids og vanilje. Velbalanceret med en lang afslutning. Bedste Modus til dato!

Alc.: 14,5%

Rocca di Frassinello 2014

92 5 stjerner

Distinto | 399 kr.

Stor, åben næse med masser af solbær og kirsebær. Friskhed og god intensitet i smagen, der bare danser over tungen. Frugten står herligt frisk og moden, men holdes i et jerngreb af syre/tannin strukturen. Det her taler Toscana.

Alc.: 14,5%

Poggio al Tesoro Sondraia 2013

92 5 stjerner

Philipson Wine | 270 kr. tilbudspris

Let flygtig næse med et vist format. Sveskeblomme, kokos, kamfer og læder danner en tung men også kompleks duft, dog med let stikkende alkohol. Stor og struktureret i munden, en kraftkarl med tydelig seriøsitet og potente tanniner. Sikkert flot med mad, gerne okse eller braiseret vildt. Flot på præmissen.

Alc.: 15%

Do ut des 2013

92 5 stjerner

Supervin | 200 kr. tilbudspris

Mørke bærnoter I duften. Brombær, chokolade, krydderier og vanilje. Flot syre og en elegant vellavet vin med en lang krydret og tør afslutning.

Alc.: 13,5%

Poggio al Tesoro Mediterra 2013

92 5 stjerner

Philipson Wine | 100 kr. tilbudspris

Bordeauxpræget næse til den modne side med god klasse og begyndende udvikling. Animalske toner ledsages af modne brombær og solbærtoner. Fast struktur med mærkbare men fine tanniner, balanceret mørk frugt med underliggende friskhed, velstyret og med format. Glimrende.

Alc.: 14,5%

Botrosecco Le Mortelle 2015

91 5 stjerner

Vinens Verden | 179 kr. tilbudspris

Tæt og stram i sit udtryk med sure sorte kirsebær. Meget høj syre i munden, der ikke helt balanceres af frugten. Ender stramt og med en anelse bitterhed.

Alc.: 13,5%

Lucente 2015

91 5 stjerner

Vinspecialisten | 250 kr.

Lidt diskret i næsen. Sorte bær, varme krydderier og vanilje i smagen. Rimelig koncentration med en krydret afslutning.

Alc.: 14,5%

Luce 2014

Luce 2014 91 4 stjerner

Vinspecialisten | 785 kr.

Mørke, intense noter i duften. Fyldig vin med brombær, lakrids, peber og masser af vanilje. Fyldig og vellavet vin med en lang afslutning.

Alc.: 14,5%

Il Drago e le 8 Colombe 2012

91 5 stjerner

Quist Wine | 185 kr. tilbudspris

Ren, saftig vin med klare noter af røde kirsebær, lidt knækket gren til at give noget kant og en fin tannin i munden. En grillet kylling med krydderurter under skindet vil nyde godt af denne i glasset.

Alc.: 14%

Campo di Sasso Insoglio 2016

91 5 stjerner

Theis Vine | 200 kr. tilbudspris

Masser af koncentration og intensitet. Imødekommende med masser af røde bærnoter, krydderier og vanilje. Pænt lavet med en lang, frugtig afslutning.

Alc.: 14%

Felsina Fontalloro 2015

91 4 stjerner

Domaine Brandis | 399 kr.

Diskret i næsen. En anelse vandet i udtrykket med røde bær, lette krydderier og violer i smagen. Lidt kort afslutning. 

Alc.: 13,5%

Fattorio Le Pupille Pelofino 2017

91 5 stjerner GODT KØB

Gallo Vini | 75 kr. tilbudspris

En kompleks vin, der fra første snif spiller på mange strenge. Her er både fad og moden frugt, med stor intensitet. Saftig med en underliggende kølighed, der giver finesse. Fad, der passer ind uden at sprænge rammerne.

Alc.: 13,5%

Aia Vecchia Lagone 2015

94 5 stjerner

Vinspecialisten | 785 kr.

50% Merlot og 50% Sangiovese. En powervin med masser af koncentration og intensitet. Sort peber, brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje. En stor vin med mange lag og en lang længde.

Alc.: 15%

Grattamacco Bolgheri Rosso Superiore 2014

91 4 stjerner

Suenson | 439 kr. tilbudspris

Let krydret i næsen. Tørre tanniner, let bitre røde kirsebær og krydderier i smagen. Medium koncentration med en rimelig afslutning.

Alc.: 14,5%

Turaia 2016

91 5 stjerner GODT KØB

Føtex | 120 kr.

Masser af bærintensitet i duften. Krydrede, lidt syltede bærnoter, pæn koncentration. Saftig og vellavet vin med en lang afslutning.

Alc.: 14%

Poggio alla Guardia 2015

91 5 stjerner GODT KØB

Distinto | 149 kr. tilbudspris

Dyb, moden saft med noter af blommer, sorte kirsebær og brombær. En heftig vin i munden, hvor fadet spiller en markant rolle. Ung vin, hvor strukturen stadig overdøver frugten. Står flot og rent i eftersmagen.

Alc.: 14,5%

Grattamacco 2016

91 5 stjerner

Suenson | 159 kr. tilbudspris

Nygæret duft med gær, humle og lidt kirsebær. Fin, saftig smag med god definition, herlige kirsebærtoner, der dominerer det enkle, men veleksekverede udtryk. Mellemkraftig, læskende sommersag, der vinder i munden.

Alc.: 14,5%

Sassarello 2010

91 5 stjerner GODT KØB

Irma | 70 kr. tilbudspris

Krydret næse og en saftig frugtig vin med en vis dybde. Velbalanceret med en pæn, krydret afslutning.

Alc.: 13,5%

Il Borro 2013

91 4 stjerner

Laudrup Vin | 399 kr. tilbudspris

Peber og krudt kommer op af glasset sammen med sorte kirsebær. Ikke for voldsom i hverken duft eller smag. Her er god balance og en stil, der viser noget elegance. Den sorte frugt har lidt fad at lege med, samt lidt sort skifer nedenunder. Herlig, frisk vin med et budskab.

Alc.: 14,5%

Le Serre Nuove dell’ Ornellaia 2015

90 4 stjerner

Sigurd Muller Vinhandel | 345 kr. tilbudspris

Sorte bær i næsen. Kødfuld med brombær, lakrids og vanilje i smagen. Pæn kølighed med en lang afslutning.

Alc.: 14%

Poggio Salvi Lavischio 2016

90 5 stjerner GODT KØB

Supervin | 90 kr. tilbudspris

Frisk rød saft, der danser over tungen. Ukompliceret på den helt gode måde. Et herligt lille tanninbid, der giver modstand. Let drikkelig.

Alc.: 13,5%

Terreno Pinot Nero Campione 77 2016

90 4 stjerner

Brdr. Kondrups Vinhandel | 275 kr. tilbudspris

Sødmefuld næse med jordbær og hindbær samt et let strejf af svovl. Let animalsk i munden med læder og kostald, knap så frugtpræget som næsen og en anelse bitter i afslutningen.

Alc.: 13%

Message in a bottle 2015

90 5 stjerner GODT KØB

Philipson Wine | 100 kr. tilbudspris

Hindbær og viol i duften med lidt underliggende urter. Sødmefuld syltet smag, der savner friskhed og kompleksitet. Frugtdrevet og let kogt. Jævn

Alc.: 13%

Cenerentola Orcia 2012

90 5 stjerner

Quist Wine | 225 kr. tilbudspris

Overmodne jordbær i næsen med et strejf af rose, chokolade og krydderurter. Pæn sødme i smagen med god frugtdybde og finkornede, runde tanniner, selvom det overordnede udtryk er en anelse til den ekstraherede side. Udmærket sammenhæng mellem duft og smag.

Alc.: 14%

Luiano Lui 2014

90 5 stjerner

Juuls | 249 kr. tilbudspris

Flot, åben duft med masser af frugt, både røde og sorte bær i skøn forening. God mundfylde med masser af sort frugt og et mundrensende syre/tannin bid. Giv mig en marineret svinekotelet.

Alc.: 14,5%

Invetro Renieri 2011

90 5 stjerner GODT KØB

Ukendt | 100 kr. tilbudspris

En kombination af medicinskab og urtebusk vælter op af glasset. Frugten viser sig slank og elegant i munden med fine, små skovjordbær. Lidt bitter og bidsk i afslutningen, men personligheden giver et par point.

Alc.: 14%

Terreno Rosso di Frasse 2016

90 5 stjerner GODT KØB

Brdr. Kondrups Vinhandel | 75 kr. tilbudspris

Kølig, frisk rød frugt. Her er både hindbær og røde blommer. En god, frisk syre i munden giver intensitet og renhed i længden. Lidt meget syre til sidst.

Alc.: 13,5%

Valdipiatta Trincerone 2006

90 5 stjerner

Quist Wine | 255 kr. tilbudspris

Modne, svampede toner i duften. Bløde tanniner, og man fornemmer noget alder. Blommer, krydderier og vanilje. En vin, der skal drikkes inden for de næste år.

Alc.: 13,5%

Le Pineta Pinot Nero 2015

90 4 stjerner

Distinto | 359 kr. tilbudspris

Dufter af brunkager, kommen og syltede jordbær. Meget sødmefuld i munden, nærmest saftevandsagtig med parfumeret smag af rose, jordbærsyltetøj og honningkagekrydderi. Speciel i sættet men ikke uinteressant.

Alc.: 13,5%

Machiavelli Il Principe 2014

90 5 stjerner GODT KØB

WineFriends | 79 kr. tilbudspris

Kølig, frisk rød frugt. Her er både hindbær og røde blommer. En god frisk syre i munden giver intensitet og renhed i længden. Lidt meget syre til sidst.

Alc.: 14,5%

Le Sughere di Frassinello 2014

90 5 stjerner

Distinto | 229 kr.

Flot, åben duft med masser af frugt, både røde og sorte bær i skøn forening. God mundfylde med masser af sort frugt og et mundrensende syre/tannin bid. Giv mig en marineret svinekotelet.

Alc.: 14,5%

Cantagallo Gioveto 2008

90 5 stjerner

Barrique Vin | 169 kr. tilbudspris

Flot frugt i næse og smag. Velbalanceret med en pæn syre, bløde tanniner og masser af bær intensitet. Pæn afslutning.

Alc.: 13,5%

Castello di Bossi Corbaia 2011

90 4 stjerner

Ukendt | ca. 300 kr. tilbudspris

Sorte bær i næsen. Bitre kirsebær i smagen. En del tannin og vin, der med fordel kan gemmes. Pænt balanceret med en krydret, tør afslutning.

Alc.: 14,5%

Aia Vecchia Sor Ugo 2015

90 5 stjerner

Vildmedvin.dk | 199 kr. tilbudspris

Saftig i udtrykket med røde bær, jordbær og kirsebær især. Let tørt tanninbid og en krydret afslutning.

Alc.: 15%

Passi di Orma 2016

89 4 stjerner

Supervin | 270 kr. tilbudspris

Masser af bær i duft og smag. Røde kirsebær, peber, krydderier og et strejf vanilje. Saftig og vellavet vin med en krydret afslutning.

Alc.: 14%

Tenuta San Guido Le Difese 2015

89 4 stjerner

Philipson Wine | 120 kr. tilbudspris

Røde bærnoter i duften. Lidt spinkel men elegant i udtrykket. Pæn syre og røde kirsebær, ribs og lette krydderier i smagen. Velbalanceret med en pæn afslutning.

Alc.: 13%

Guido Al Tasso Il Bruciato 2015

89 4 stjerner

Vinens Verden | 219 kr. tilbudspris

Varm, moden frugt i næsen med blommer og lidt chokolade. Smagen er cremet og med meget bløde tanniner. Mørk sort frugt fylder fint ud men mangler lidt kompleksitet.

Alc.: 13,5%

Farnito Carpineto 2012

89 4 stjerner

Holte vinlager | 200 kr. tilbudspris

Mørk næse med brombær og solbær samt sød lakrids. Smagen er til den kraftige side med mærkbare tanniner, man bør have mad til. Let bitter afslutning med lidt kernesmag, ellers pæn vin.

Alc.: 13,5%

La Massa 2015

89 4 stjerner

Vinova | 185 kr.

Duft af hindbær, appelsin og blomster, ret frugtdrevet duft. Sødmefuld smag med modne bærtoner, savner en anelse friskhed og er generelt ret enkel i sit udtryk. Let rustikke tanniner.

Alc.: 14%

Altesino Rosso 2015

89 4 stjerner

Philipson Wine | 80 kr. tilbudspris

Saftig balance, mørk moden frugt. Lidt tung men holder sig. Her er godt modne jordbær, kirsebær og lidt stenet friskhed. Godt bid i afslutningen.

Alc.: 14%

Cantagallo Gioveto 2007

89 4 stjerner

Barrique Vin | 169 kr. tilbudspris

Duft af kaffe, sveskeblomme og lakridsrod. Fin, dyb smag med god intensitet og længde, vellavet og til den mørke side med velstyret fad og diskret krydderi. God!

Alc.: 13,5%

Petrolo Torrione 2014

89 4 stjerner

Philipson Wine | 110 kr. tilbudspris

Sangiovese med en smule cabernet og merlot. Sorte kirsebær i duften. Pænt balanceret i smagen med røde bær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Medium koncentration og en krydret afslutning.

Alc.: 13,5%

Capella Donna Flavia 2015

89 4 stjerner

Barrique Vin | 189 kr. tilbudspris

Imødekommende frugtig i stilen med røde bærnoter, krydderier og strejf vanilje. Fint balanceret med en krydret afslutning.

Alc.: 13,5%

Dainero 2015

89 4 stjerner

Supervin | 150 kr. tilbudspris

Intense røde bær i duften. Let røget præg i smagen med sorte kirsebær, lakrids og krydderier. Medium koncentration. Frugtig i udtrykket med en let krydret afslutning.

Alc.: 14%

Maremmante 2015

89 5 stjerner GODT KØB

Theis Vine | 100 kr. tilbudspris

Vaniljepræget næse med solbær og kirsebær. En del frugtsødme i munden men også en vis grad af friskhed. Vinen virker ungdommelig og relativt enkel lige nu, uden der nødvendigvis er stof til den store flaskeudvikling.

Alc.: 13,5%

Borgo Scopeto Borgonero 2015

88 4 stjerner

Vinoble | 189 kr. tilbudspris

Blød og venlig vin med en rimelig koncentration. Røde bær og en krydret afslutning. Pænt lavet men savner lidt mere dybde.

Alc.: 15%

Teseo 2014

88 4 stjerner

Skjold Burne | 80 kr. tilbudspris

Svovlet næse med søde bærtoner, upræcis. Bedre i munden med lidt røde bærtoner, ikke den store kompleksitet med diskret tanninbid. Gennemgående jævn vin.

Alc.: 14,5%

Montesodi 2015

88 3 stjerner

Vinspecialisten | 365 kr.

Diskret i næsen. Tanninrig med lidt gemt frugt, krydderier og et strejf vanilje. Kommer ikke helt ud af glasset. Krydret afslutning.

Alc.: 14,5%

Donnaolimpia1898 TagetoCosta 2013

88 4 stjerner

Vin & Vin | 119 kr. tilbudspris

Intense røde bær. Krydrede noter i smagen med brombær og lakrids. Pænt balanceret. Rimelig koncentration og en frugtig, saftig afslutning.

Alc.: 13,5%

Podere Ritorti 2012

88 4 stjerner

Jysk Vin | 249 kr. tilbudspris

Her er frugt og god smagsintensitet. Herlige røde bær, lige fra skovkanten og en frisk syre, der giver liv i munden. God præcision, hvor intens frugt spiller godt sammen med tanniner. Mangler lidt kompleksitet for at blive rigtig sjov.

Alc.: 13,5%

Piazzano Blend 2 2015

87 4 stjerner

TheWineCompany | 110 kr. tilbudspris

En varm og moden kirsebærduft sniger sig op af glasset. I munden kommer samme kirsebær til sin ret og viser sig at være syltet. Den søde frugt understreges af lidt fad og ikke meget mere.

Alc.: 14%

San Felice Vigorello 2011

87 4 stjerner

Føtex | 149 kr.

Moden i udtrykket. Pæn intens frugt og koncentration. Masser af krydderier, svampe og tertiære noter. Pæn afslutning.

Alc.: 14,5%

Trefonti 2009

86 3 stjerner

Quist Wine | 175 kr. tilbudspris

Overmodne toner fa sveske og rosin, virker til at have passeret toppen. Duften går igen i smagen, så selvom paletten hænger sammen, er frugten ved at falde fra hinanden og blive hengemt og tørret. Skulle have været drukket.

Dri2018-2019 | Alc.: 13,5%

Valdipiatta Pinot Nero 2012

86 3 stjerner

Quist Wine | 195 kr. tilbudspris

Diskret tilbageholdende karakter. Her er en let frugt og milde krydderurter der ikke lukker voldsomt op for posen. Slank og stram i strukturen, hvor tannin og syre har vundet kampen over frugten.

Alc.: 14%

Lunelli Aliotto 2015

86 3 stjerner

Philipson Wine | 80 kr. tilbudspris

Let svovlet i næsen med savsmuld og animalske toner. Sødladen smag uden fokus, savner definition og kvalitet og ikke mindst en balancerende syre til at løfte udtrykket. Kedelig!

Alc.: 14%

Piazzano Ventoso 2015

86 3 stjerner

TheWineCompany | 60 kr. tilbudspris

Duft af kirsebær, humle og løvstikke. Modne bær i smagen, virker lidt udvandet og kommerciel med kort afslutning. Bør drikkes nu.

Alc.: 13%

Ravazzi Iroso 2014

86 3 stjerner

AndrupVin | 179 kr. tilbudspris

Underfundig duft af ribs og tyggegummi. Virker ikke helt præcis i frugtprofilen, og med underliggende kogte aromaer. Udmærket frugtintensitet i munden, men relativt simpel trods det kraftfulde udtryk. Usammenhængende.

Alc.: 14%

Ravazzi Prezioso 2013

86 3 stjerner

AndrupVin | 199 kr. tilbudspris

Dufter af banan, hindbærsyltetøj og lidt svovl. Sødladen i munden uden meget friskhed, tung og klodset. Kommerciel og jævn kedelig

Alc.: 14%

Fiorino Rosso 2015

85 3 stjerner

Skjold Burne | 65 kr. tilbudspris

Mørke toner af brombær og solbær grænsende til det syltede, enkel og forholdsvis ren. Sød og dvask i munden, hvor det kogte udtryk bekræftes. Vinen savner generelt karakter og har ikke noget oprindelsespræg. Jævn og kommerciel.

Alc.: 14,5%

 

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

dvg16.PNG 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med min. 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

Kom til stor Italiensk vinfestival 29+30 marts

Kom til Franske vindage 1+2 marts 2019

1 kommentar
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen