Langt den største del af de bobler vi drikker fortæres nytårsaften og nat. Det store spørgsmål er om man skal vælge det sikre fra Champagne eller forsøge sig med de ofte noget billigere mousserende vine fra resten af verden. Og der er mange muligheder. I Frankrig laves der udenfor Champagne tilsvarende vine som kaldes crement i bl.a. Alsace, Bourgogne, Loire og Bordeaux. I Spanien kaldes vinene Cava, i Italien Prosecco og i resten af verdenen oftest "sparkling wine". Vi bad importører om at indsende det bedste bud på en mousserende vin til nytåret.
De 10 bedste
Krug Cuvee 168, Frankrig
LVMH | 1295 kr. tilbudspris
Sammensat af en blanding af 198 vine fra 11 forskellige år, hvoraf den yngste er fra 2012. Fin elegant næse med brød noter. Flot mousse med pærer, orangeskal, brioche og citrus. Pæn koncentration og masser af dybde og kompleksitet. Lang vedvarende elegant afslutning. Alc.: 12,5% 96
A. Robert Champagne 2010, Frankrig
Sprit & Co | 399 kr. tilbudspris
Masser af moden noter i næsen. Nedfaldspærer og brioche som fortsætter i smagen med abrikos og fersken. En fyldig koncentreret champagne med masser at byde på. Server den til mad. Alc.: 12% 94
Mandois VV Champagne Brut 2008, Frankrig
Theis Vine | 400 kr. tilbudspris
Moden næse med en delikat flot intensitet. Fine konsistente bobler med fersken, pærer og citrus bagved. Meget elegant og virker betydelig yngre. Lang sprød og fin afslutning. Alc.: 12% 94
Henriot Chanmpagne Cuvee Hemera 2006, Frankrig
Erik Sørensen Vin | 1400 kr. tilbudspris
Chardonnay (fra Chouilly, Avize og Mesnil-sur-Oger) samt Pinot Noir (fra Mailly, Verzy og Vezernay). Mørk med nedfaldsfrugt i duften. Masser af kompleksitet og den lange gæring på flaske fornemmes tydeligt. Mange lag og masser af hengemt frugt i smagen. Lang flot og vedvarende afslutning. Alc.: 12% 94
Pol Roger Champagne Brut 2012, Frankrig.
Sigurd Muller Vinhandel | 535 kr. tilbudspris
Masser af let røget fersken og hvide blomster i næsen. En fyldig og kraftig vin med masser af intensitet i smagen. Især står syren knivskarpt. Flot mousse og en lang sprød og vedvarende afslutning. Alc.: 12,5% 94
Henri Giraud Hommage au Pinot Noir Champagne NV, Frankrig
Kjær & Sommerfeldt | 699 kr. tilbudspris
Mørk og meget intens i duften. Intense noter af nedfaldsfrugt i næsen. Masser af autolysis karakter med citrus, fersken og brioche i smagen. Flot mousse og masser af intensitet. Lang afslutning. Alc.: 12% 94
Mailly Grand Cru Champagne Extra Brut 2011, Frankrig
Laudrup Vin | 349 kr. tilbudspris
Største delen på pinot noir og resten chardonnay. Mørk med masser af intensitet i næsen af brioche. Fyldig i smagen med nedfaldsfrugt, fersken og lime. Flot mousse og en lang let krydret afslutning. Flot champagne. Alc.: 12% 93
Joseph Perrier Champagne Brut Vintage 2008, Frankrig
Irma | 279 kr. tilbudspris
Kompleks med stor dybde og personlighed. Her er lidt oxidative sherrynoter, uden at det bliver for meget. Renhed i frugten og smæk på syren. Et glas, der kræver mad, men som så har al den struktur, du vil glæde dig over sammen med en hummer. Alc.: 12% 93
Bonnaire Champagne Terroirs Grand Cru Blanc de Blancs NV, Frankrig
Erik Sørensen Vin | 325 kr. tilbudspris
Mørk med pærer i duften. En spændende kompleks smag med både hengemte noter samt mere frisk stenfrugt. Flot mousse og en flot lang intens smag. En perle og ganske flot køb. Alc.: 12% 93
Charles Fox Cipher 2012, Sydafrika
Winelovers.dk | 399 kr. tilbudspris
Fra Elgin dalen på pinot noir og chardonnay med 4 års anden fermentering i flasken. Intens i smagen med modne frugtige noter. Flot mousse og masser af lag og dybde. Flot balance og domineret af stenfrugt og gærnoter i smagen. Lang afslutning. Bedste mousserende jeg har smagt fra Sydafrika. Alc.: 12,5% 93
Chateau D’Orschwihr Crement d’Alsace Brut 2011, Frankrig
Holte vinlager | 150 kr. tilbudspris
Masser af autolysiskarakter. En flot vin på champagne niveau med masser af kompleksitet og dybde. Nedfaldsfrugt, lime og smørblomster i smagen. Lang afslutning. Alc.: 12,5% 91
Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.
Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.
Magasinet DinVinGuide
Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.