Nytårsaftens bedste vinkøb

Vi har i denne uge testet 27 vine fra supermarkeder og vinhandlere over det ganske land

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Vi indbød forhandlerne til at indsende vine, de mener er velegnede til nytårsmenuen. Prisniveauet og kvaliteten er derfor en anelse højere end i en normalt ugetest. Der var mange rigtig gode vine og mange stilarter. Vinderen blev en fuldblods amarone, som har alt hvad man må forvente af en vin som denne. Drik den til oksekød. Bedste køb blev en ganske flot malbec som til 79 kr. er et yderst fornuftigt køb. En vin der vil stå godt til kalve- eller oksekød.

Læs også: Kæmpe test af champagne

Læs også: Kæmpe test af Cava

 

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

 

 

Spier Private Collection Pinotage 2014, Sydafrika. 5 stjerner. GODT KØB

Mørke bærtoner i duften. Meget frugtig i smagen med en let bærsødme. Blåbær, krydderier og vanilje. Velbalanceret med bløde tanniner og en mellemlang eftersmag. Flot køb. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Superbrugsen til 399 kr. for seks styk

 

 

Domaine Grand Romane Gigondas 2014, Frankrig. 5 stjerner.

En fyldig og meget velbalanceret Giogondas som har den koncentration og kraft man forventer af vinene fra denne kommune i Rhone. Brombær, varme krydderier, tobak, peber og vanilje i smagen. Lang eftersmag. 91

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos eriksorensenvin.dk til 1140 kr. for seks styk

 

 

Zumaya 2014, Spanien. 4 stjerner.

Fra Ribera del Duero. Intense fad og bærtoner i duften. Tørre tanniner, brombær, kaffe, mørk chokolade og vanilje i smagen. Mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos gallovini.dk til 354 kr. for seks styk

 

 

Le Clos du Beau-Pere 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Fra Pomerol. Solbær i næsen. Velbalanceret med røde bær, tobak, lette krydderier og vanilje. Pæn struktur med en rimelig krydret afslutning. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos jyskvin.dk til 2868 kr. for tolv styk

 

 

Escorihuela Gason Malbec Gran Reserva 2014, Argentina. 5 stjerner. BEDSTE KØB

Intense røde bærtoner i duften. Flot struktur hvor frugten kommer flot igennem. Kølig i stilen, hvilket klæder vinen. Lang frugtig afslutning. Et rigtig flot køb. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Irma til 79 kr.

 

 

Regia Maesta Nero d'Avola 2014, Italien. 5 stjerner. GODT KØB

Varme krydrede toner i duften. Sødmefulde kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Let tørt tanninbid og en lang frugtig afslutning. 89

Alkoholprocent: 14%

Set hos vinmedmere.dk til 90 kr.

 

 

Pena Roble Reserva 2010, Spanien. 4 stjerner.

Fra Ribera del Duero på tempranillo. Brombær i næsen. En let tør vin med rimelig koncentration. I smagen sorte bær, mocca, chokolade og vanilje. Mellemlang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Vinogvin.dk til 894 kr. for seks styk

 

 

Chateau La Patache 2011, Frankrig. 4 stjerner.

Pomerol. Intense mørke bær i duften. Lever ikke helt op til det i smagen som er noget spinkel. Lidt grøn med solbær, tobak og krydderier. Mellemlang eftersmag. 87

Alkoholprocent: 13%

Set hos Føtex til 199 kr.

 

 

Chamisal Pinot Noir 2014, Californien. 4 stjerner.

Krydret i næsen. Frugtig med jordbær, kirsebær og lette krydderier i smagen. Saftig med en mellemlang eftersmag. 89

Alkoholprocent: 14,1%

Set hos wine.dk på tilbud til 225 kr.

 

 

Irony Cabernet Sauvignon Small Lot Reserve 2012, Californien. 4 stjerner.

Sødmefuld i duften. Varm i frugten med brombær, jordbær, bagte krydderier og vanilje. Bløde tanniner og mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Kvickly på tilbud til 169 kr.

 

 

Chateau Le Pape 2012, Frankrig. 5 stjerner.

Fra Pessac-Leognan. Tobak og krydderier i duften. Saftig i udtrykket med solbær, brombær, kaffe og vanilje. Flot struktur med en lang eftersmag. 90

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos domainebrandis.dk på tilbud til 249 kr.

 

 

PradoRey Reserva La Mina 2010, Spanien. 5 stjerner.

Fra Ribera del Duero. Kærnemælk i duften. Brombær, kaffe, chokolade og vanilje i smagen. En del fadpræg. Mellemlang lidt tør afslutning. 90

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Holte Vinlager til 1320 kr. for seks styk

 

 

Terre di Lava Nero d'avola Cabernet 2015, Italien. 4 stjerner.

Fra Sicilien på den lokale nero d’avola samt cabernet sauvignon. Sødmefuld i duften, som fortsætter i smage med varme krydderier og vanilje. En fyldig vin med en rimelig syre og en mellemlang afslutning. Savner måske lidt mere dybde og elegance.  Til kraftige kødretter. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos MENY til 250 kr. for to styk

 

 

Le Dix de Los Vascos 2012, Chile. 4 stjerner.

Cabernet sauvignon baseret. Lidt grønne solbær noter i duften. På den ene side moden og rund i udtrykket, men også en anelse grøn og urtet i smagen. Solbær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Pæn syre og rimelig lang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Skjold Burne på tilbud til 330 kr.

 

 

Alessandro Veglio Barolo 2012, Italien. 4 stjerner.

Diskret i næsen. Tørre tanniner med bitre kirsebær, tobak og vanilje. Medium koncentration med en mellemlang tør afslutning. Bør gemmes en del år endnu. 89

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos gallovini.dk til 1194 kr. for seks styk

 

 

McNab Ridge Zinfandel 2012, Californien. 4 stjerner.

Parfumeret i næsen. Spinkel i frugten, båret af umiddelbar bærsmag. Let sødmefuld med bløde tanniner og en mellemlang eftersmag. 88

Alkoholprocent: 14,9%

Set hos skovgaardvine.dk til 1680 kr. for tolv styk

 

 

Pulenta Gran Cabernet Franc X1 2012, Argentina. 4 stjerner.

Frugtig tone i næsen. Let urtet i smagen med mørke bærtoner, lakrids, peber og vanilje. Sødlige fadtoner i eftersmagen. 88 

Alkoholprocent: 14,5%

Set hos Propperiet.dk til 1614 kr. for seks styk

 

 

Vieux Chateau Saint André 2012, Frankrig. 4 stjerner.

Montagne Saint Emilion. Let krydret i duften. Spinkel i frugten med lette solbær, krydderier og strejf vanilje. Velbalanceret men jeg savner mere fylde. Kort i afslutningen. 87

Alkoholprocent: 13,5%

Set hos theis-vine.dk på tilbud til 160 kr.

 

 

Drouhin RoseRock Pinot Noir 2014, USA. 5 stjerner.

En blød pinot med jordbær, hindbær i næsen. Bløde tanniner, medium koncentration med en flot balance. Lang eftersmag. Alkoholen vel integreret. Kan med rette sammenlignes med en varmere årgang fra Bourgogne. 90

Alkoholprocent: 14%

Set hos Vinspecialisten til 350 kr.

 

 

Domaine Drouhin Pinot Noir Cuvee Laurene 2012, USA. 5 stjerner.

Fra Oregon i det nordvestlige USA, hvor klimaet på mange måder er sammenligneligt med bourgogne. En kølig og let pinot med jordbær, hindbær i næsen. Kompleks i smagen med kirsebær, roser og blomstertoner. Pæn syre og alkoholen velintegreret. Savner dog lidt den dybden, pirsen taget i betragtning. Men en flot vellavet vin med en lang slank afslutning. 92

Alkoholprocent: 14%

Set hos Vinspecialisten til 630 kr.

 

 

Voix de la Vigne Pinot Noir 2014, USA. 5 stjerner.

En let og elegant pinot fra Oregon. Jordbær og hindbær i duften. Meget burgundisk i udtrykket, men samtidig med bløde tanniner og meget drikkeklar nu. Saftig med en rimelig lang frugtig afslutning. 90

Alkoholprocent: 13,7%

Set hos Sigurd Muller Vin til 210 kr.

 

 

Reichsgraf von Kesselstatt Riesling Kabinett Fernherb 2014, Tyskland. 4 stjerner.

Pæne frugtnoter i duften. Let sødmefuld i smagen med fersken, abrikos – stadig med en pæn syre. Velbalanceret og en vin velegnet til en krydret fiskeret. 89

Alkoholprocent: 9,5%

Set hos Vinoble på tilbud til 169 kr.

 

 

St. Antony Orbel Riesling GG 2013, Tyskland. 5 stjerner.

Intens med honning i duften. En tør men koncentreret vin der allerede nu viser modehedstegn. Fersken, abrikos og blomster i smagen. Flot balanceret og en vin med masser af fylde og kompleksitet. Server den til stegt fisk eller let krydret asiatisk mad. 90

Alkoholprocent: 13%

Set hos barrique.dk til 1194 kr. for seks styk

 

 

llopart Cava Brut Reserva 2013, Spanien. 4 stjerner.

Citrusnoter i duften. Stringent i udtrykket, spinkel i frugten men pæn struktur og let autolysis karakter. Frugtig afslutning. 88

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos d-wine.dk til 594 kr. for seks styk

 

 

Asolo Prosecco Superior Brut, Italien. 4 stjerner.

Frugtig og let sødmefuld i duften. Lidt aggressive bobler men masser af smag af fersken og abrikos. Let sødme med en mellemlang afslutning. 88

Alkoholprocent: 11,5%

Set hos Lohse Vin til 119 kr.

 

 

Chateau de Vaudieu Chateauneuf du Pape 2014, Frankrig. 5 stjerner.

Intens i duften af røde bærtoner. Elegant og flot struktur, ikke såbamset som mange CDP vine ofte er. Alkohoilen er høj men velintegreret. Lys med kirsebær, jordbær, krydderier, peber og vanilje i smagen. Lang afslutning. 92

Alkoholprocent: 15%

Set hos philipsonwine.com til 2400 kr.  for tolv styk

 

 

Cesari Amarone della Valpolicella Il Bosco 2008, Italien. 5 stjerner. BEDSTE VIN

Intense toner af krydderier og modne bær. I smagen tørrede frugter, rosiner, blommer, lakrids og vanilje. Velbalanceret, stadig med en flot syre og selvom den har alder masser af vitalitet. Lang afslutning. 93

Alkoholprocent: 15,5%

Set hos MENY til 520 kr.

 

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Kom til stor Fransk vinfestival d. 24 og 25 februar 2017 - læs mere her.

Kom til Italiensk vinfestival 31 marts og 1 april 2017 - læs mere her.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

1 kommentar
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen