Stortest af chenin blanc fra Sydafrika

Vi har testet 40 sydafrikanske vine indsendt af vinhandlere og supermarkeder fra hele landet

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Sydafrika er ved at gennemgå en kolossal forandring: Fra et land, som under apartheid-styret var lukket og ikke havde megen samhandel med andre lande, er der nu under en ny demokratisk regering ved at ske en stor udvikling, ikke kun for alle dem, som bor i og besøger landet, men også i vinindustrien i Sydafrika. Sydafrika er ved at åbne sine porte og vise os sin fantastiske natur og andre rigdomme.

Der produceres i dag vine fra 4 officielle regioner, 21 distrikter, 61 underdistrikter og estates, dvs. individuelle vingårde primært i det sydvestlige hjørne omkring Cape Town. Men i takt med, at Sydafrika eksporterer mere og mere, rykker denne grænse længere og længere østpå, så i dag producerer man vin lige fra Cape Town i sydvest til Klein Karoo i øst.

Mens de fleste i dag har stiftet bekendtskab med sydafrikansk vin gennem de billigere vine i supermarkedskæderne, er der også begyndt at blive produceret vine af meget høj kvalitet. En ny generation af vinmagere er på vej, og omvendt fra før søger de inspiration i de typiske vinområder i især Frankrig og Italien. Det betyder, at man i højere grad ser især europæisk inspirerede vine i en høj kvalitet og til priser, som er yderst fornuftige. Man er stadig i et tidligt stadie omkring udvikling af kvalitetsvin, men der er ingen tvivl om, at det kun bliver bedre, og at de etablerede vinlande vil få endda rigtig stor konkurrence fra disse kanter.

Chenin blanc er nok mest kendt fra Loire i Frankrig. Her har den levet lidt i skyggen af sauvignon blanc. Men efter bølgen af sød og fedmefuld chardonnay, blev andre hvide alternativer pludseligt interessante, og her har chenin blanc vist sig at være en ret så interessant sort. Chenin blanc kræver varme og sol for at modne, omvendt har den en tendens til at blive lidt flad, hvis den bliver for moden. Det er Sydafrika, der klart står for den største produktion i verden. Her gik den tidligere under navnet Steen. I smagen er det især limefrugt, æbler, pærer, kvæde og honningtoner, man forbinder med vine på chenin blanc. Der laves både tørre og søde vine på chenin blanc i Sydafrika

Kom til stor Italiensk Vinfestival 6 + 7 April

Kom til Franske Vindage 23 + 24 Februar

Kom til stor Gin & Cocktail festival 25+26 maj

Ken Forrester The FMC Chenin Blanc 2015.

bedste-vin.png96 BEDSTE VIN

Yderst intens i duften. Dette er en stor chenin med masser af koncentration. I smagen moden melon, krydderier, ananas, litchi og hvid peber. Yderst velbalanceret med masser af kompleksitet. Svært ikke at blive meget begejstret.

Sawineimport | 395 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2032 | Alc.: 13%

De Morgenzon Reserve Chenin Blanc 2016.

95

Fænomenalt floralt udtryk med hvide liljer og liljekonval, og med en bagvedliggende moden, gul ferskenfrugt. Cremet struktur. Alt spiller sammen.

Sawineimport | 295 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2032 | Alc.: 14%

David Finlayson Old Vine Chenin Blanc 2015

94

Sødmefulde gule blommer i den elegante og intense duft med et fint honningpræg. Umanerligt kompleks og velstruktureret vin med en enorm frugtdybde, let sødme og mange lag.

sawineimport.dk | 295 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2032 | Alc.: 14%

Alheit Cartology Chenin Blanc 2016.

93

Intense frugtige toner i næsen. Meget kompleks og spændende vin med moden fersken, licchi, hvid peber og vanilje i smagen. Flot koncentration og mange lag. Lang afslutning.

Laudrup Vin | 280 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Rust en Vrede Donkiesbaai Chenin Blanc 2016.

93

Mørk og meget fyldig. Fersken, abrikos, tropisk frugt og blomster i smagen. Mange lag og en yderst flot vin. Lang krydret afslutning.

Theis Vine | 190 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 14,5%

David Sadie Chenin Blanc 2014.

92

Mørk og kompleks chenin med dybe noter af stenfrugt, urter og krydderier. Kompleks vin med mange lag og en lang, krydret afslutning.

Vinkunsten | 229 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 13,5%

Raats Old Vine Chenin Blanc 2014.

92

Flintet, mineralsk udtryk med en bagvedliggende duft af mirabelle og sød gul blomme. Creamy og alligevel robust struktur. Flot og kompleks chenin.

Vinkunsten | 199 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 13,5%

Spioenkop Chenin Blanc 2013.

92       

Lidt vild og røget i duften. Intens i smagen med fersken, abrikos, vilde krydderier. Flot syre og en yderst flot vin. Lang afslutning.

Vinkunsten | 179 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 13,5%

Jonty’s Duck’s Pekin White 2014.

91

Intense melonnoter i duften. Saftig og let krydret i udtrykket. Flot koncentration med melon og moden fersken i smagen. Lang afslutning.

cappa.dk | 128 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 13,5%

De Trafford Chenin Blanc 2015

91

Dyb og kompleks frugt med en kraftig dyne af flintesten. Rig, storladen og kompleks frugt med en spicy syre og en god, fyldig struktur med balance og kompleksitet.

Sawineimport | 195 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 13,5%

Strydom Daniele Chenin Blanc 2015.

91

Syrlig og intens næse. Flot koncentration med melon, abrikos og bagte krydderier i smagen. En tung vin velegnet til mad men med en pæn syre, der holder vinen oppe. Krydret, lang afslutning.

Vinkunsten | 159 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 13,5%

Avondale Anima Chenin Blanc 2014.

91

Meget koncentreret og mørk. Noget fadpræg og masser af intensitet i smagen med tropiske frugtnoter og krydderier. Kompleks og en spændende flot vin.

cappa.dk | 149 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 13,5%

Spier 21 Gables Chenin Blanc 2015.

bedste-koeb.png91 BEDSTE KØB

En del fad i næsen. Intens i smagen med moden frugt, især abrikos, fersken og vanilje. Fadet velintegreret og en yderst flot vin. Til prisen et kup. Lang afslutning.

Kvickly | 109 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 14,5%

 

Backsberg Chenin Blanc 2016.

90 GODT KØB

Flintet og elegant duft med bagvedliggende toner af gule blommer og efterårspærer. Fed struktur med god fylde og en elegant, moden frugt bakket op af et perfekt, friskt syreniveau.

Suenson | 70 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2027 | Alc.: 13,5%

Avondale Chenin Blanc 2015.

90

Flot elegant og alligevel fyldig chenin. Melon, fersken og lette krydderier i smagen. Velbalanceret med en lang blomstret afslutning.

cappa.dk | 98 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

 

Mullineux Kloof Street Chenin Blanc 2015.

90 GODT KØB

Syrefrisk og ren frugt i retning af gult æble og urter. Ren og klar frugt i smagen. Meget fokuseret og med relativt høj syrefriskhed og en afdæmpet frugt. Syrefrisk chenin version.

Philipson Wine | 90 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Bellingham The Old Orchard Chenin Blanc 2015.

89 GODT KØB

Flot intensitet i duften. I smagen melon, abrikos og blomsternoter. Vellavet vin med en pæn koncentration og en lang, krydret afslutning.

Skjold Burne | 90 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 14%

 

Mullineux Kloof Street Chenin Blanc 2016.

89 GODT KØB

En del syre og kølig i udtrykket. Fersken, melon og blomsternoter i smagen. Stringent i udtrykket med en pæn afslutning.

Philipson Wine | 90 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13%

Umbala Chenin Blanc 2015.

89 GODT KØB

Ren og klar gul frugt i den lidt mineralske duft med en stenet kant. God og læskende mundefornemmelse med en robust struktur og god fylde. 89

Juuls | 69 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13%

Stellenrust Chenin Blanc 2016.

88

Ferksne i duften. En pæn koncentration med masser af stenfrugt, hvid peber og blomsternoter i smagen. Vellavet med en krydret afslutning. 89

Strandgården | 90 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 13,5%

The Winery of Good Hope Chenin Blanc 2016.

89 GODT KØB

J. Nyhøstede ferskner og gule efterårsæbler. Cremet struktur og en flot balance med en ren og klar syre. Mangler lidt i afslutningen, men rigtigt veldrejet vin.

Vinens Verden | 89 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13%

 

Pearlstone Chenin Blanc 2014.

89

Frugtsalat med fersken, pære, melon og lidt ananas. Ukompliceret og frisk. Nærmest olieagtig mundfornemmelse. Medium fylde, som savner lidt kompleksitet i frugten.

Premier Cru | 120 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Percheron Chenin Blanc Viognier 2016.

89 GODT KØB

Ren og klar, flintet udtryk omslutter en smuk, gul æblefrugt. Urtet præg i smagen med en god - omend ikke særligt kompleks - frugt.

Vinspecialisten | 75 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13%

Ayama The Leopard Spot White 2015.

89 GODT KØB

Intense bærnoter i duften. Melon, abrikos og blomster i smagen. Pæn koncentration med en let krydret lang afslutning.

Thewinecompany.dk | 89 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Simonsig Chenin Blanc 2017.

89 GODT KØB

Licchi i duften. Flot frugt i smagen med fersken, tropisk frugt og lime. Vellavet vin med en pæn afslutning.                                                

Vinoble | 75 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

The Winery of Good Hope Chenin Blanc 2017.

88

Citrus i duften. Meget spinkel udgave i forhold til tidligere år. Syrerig med grønne æbler, citrus og let blomstret udtryk. Mellemlang afslutning.  

Vinens Verden | 89 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 12%

Simonsig Chenin Blanc 2016.

88               

Stikkelsbærnoter i duften og meget aromatisk. Æbler, melon og hvid peber i smagen. Medium koncentration med en pæn syre og frugtig afslutning.

Vinoble | 85 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Bellingham Pear Tree White 2016.

88                 

Friske, grønne pærer og et lidt urtet præg i duften. Liflig og delikat. De grønne pærer og urterne dominerer smagen, som er ukompliceret og rundt struktureret.

Skjold Burne | 60 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Raats Original Chenin Blanc 2014.

88

Melon i duften. Pæn intensitet i smagen med stenfrugt, krydderier og let nøddepræg. Pænt balanceret, ikke voldsom kompleks men en flot vin.

Vinkunsten | 139 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Avondale Jonty’s Ducks Chenin Blanc 2016.

88

Fersken i duften. Pæn intensitet med melon, fersken, ananas og blomster i smagen. Pæn koncentration, savner lidt i syren men ellers ganske pæn vin.

Vinspecialisten | 135 kr.

Drik: 2017-2020 | Alc.: 13,5%

Ken Forrester Old Vine Reserve Chenin Blanc 2016.

88

Intens i duft og smag. Masser af fersken, æbler, peber og krydderier i smagen. Velbalanceret med en krydret afslutning.

Sawineimport | 125 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2025 | Alc.: 11,5%

Rainbow’s End Chenin Blanc 2016.

87

Pæn intensitet i duften. Følger ikke helt med i smagen, som dog er pæn frugtig med fersken, melon og let krydrede noter. Savner lidt i syren og smagen lidt kort.

Jyskvin.dk | 89 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2020 | Alc.: 13%

Vanzijl Bushvine Chenin Blanc 2016.

87

Frugtig og meget ligefrem. Fersken, tropisk frugt og lette blomstrede noter. Simpel men ganske vellavet med en pæn afslutning.

Philipson Wine | 50 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2020 | Alc.: 13%

Savanha Chenin Blanc 2015.

87

Abrikos i duften. Frugtig og ligefrem men en anelse tørhed i smagen. Fersken, ananas og limefrugt. Mellemlang afslutning.

Kvickly | 34 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13%

Hoopenburg Bushvine Chenin Blanc 2016.

87

Diskret i næsen. Simpel og lidt spinkel i udtrykket. Pæne, frugtige toner og en pæn syre, som holder friskheden oppe. Mellemlang afslutning.

Sawineimport | 65 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 11,5%

Vinum Africa Chenin Blanc 2015.

86

Diskret i duften. Lidt tung i frugten, abrikos, fersken og limefrugt. Medium syre med en frugtig afslutning. Lidt klodset i udtrykket. 86

Vinens Verden | 119 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2020 | Alc.: 13%

Drostdy-Hof Chenin Blanc 2016.

86

Diskret i duften. I smagen fersken, melon og lette kryddertoner. Noget enstrenget men en vellavet ligefrem vin. Mellemlang afslutning.

Føtex | 50 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2020 | Alc.: 12%

Lyngrove Chenin Blanc 2017.

86

Limefrugt i duften. I smagen tropisk frugt, fersken og blomster. Ligefrem vin i stilen med en frugtig afslutning.

Skovgaardvine.dk | 50 kr. tilbudspris

Drik: 2017-2022 | Alc.: 13,5%

Cellar Road Chenin Blanc 2017.

83

Lete fersken noter i duften. I smagen noget spinkel med bitter fersken, lette krydderier i smagen. Kort afslutning.

MENY, SPAR | 43 kr.

Drik: 2017-2020 | Alc.: 12,5%

 

Thomas Rydberg

rydberg foto.jpg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky & Rom. Han driver endvidere AltomSpanskVin.dk, de100bedstevine.dk samt holder en række foredrag og underviser i vin.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London samt er pt. på anden del af Master of Wine. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks nye vinmagasin DinVinGuide - klik her for at læse mere.

Se her en oversigt over de bedste vinkøb i Danmark lige nu.

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen