Annonce:
Annonce:

Stortest: Crémant

Vi tester 81 crémants fra vinhandlere og supermarkeder over hele landet

Annonce:
Følg Vin

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Crémant er den franske betegnelse for mousserende vine produceret i vindistrikter uden for Champagne-distriktet. Men det betyder ikke det naturligt er dårligere vine. De fremstilles nemlig efter de samme metoder, som anvendes til fremstillingen af Champagne. Mange crémant’er fremstilles på de samme druer som i Champagne, nemlig chardonnay og pinot noir, men oftest bruges der også lokale druesorter.

Annonce:

Der findes således crémant i de fleste vindistrikter i Frankrig. Det gælder f.eks. Crémant d’Alsace, hvor der også kan indgå pinot blanc, pinot gris eller riesling. Størst er Crémant de Bourgogne, oftest på chardonnay og pinot noir. I Crémant de Loire anvendes der oftest chenin blanc eller cabernet franc. Men også i Limoux, Rhône og Bordeaux fremstilles ganske pæne crémant'er.

Generelt for Crémant’er kræves det efter fransk vinlovgivning, at druerne skal være håndplukkede, og at den færdige crémant lagres i minimum et år, før den sættes til salg. Derudover er der lokale regler for druesammensætningen. Der kan dog være særlige regler lokalt. Endelig er trykket i en flaske crémant ofte lidt mindre end i en champagne, hvor reglen er seks bars tryk. Ofte finder man omkring fire bar i en crémant.

Et pænt stort felt af vine og ikke overraskende med et rimeligt niveau. Dog ikke mange, der virkeligt imponerede stort. Det spændende var den store forskellighed. Mange stilarter repræsenteret og rart at se, at man tør gå i forskellige retninger. Generelt får man et hæderligt glas til prisen, men man må ikke forvente champagne-kvalitet— det er der kun ganske få, der kan måle sig med.

 

De 10 bedste

Annonce:

Domaine Bliemerose Crémant d’Alsace Brut 2018

TESTVINDER

Otto Suenson | 185 kr. tilbudspris

Nedfaldsfrugt i duften. Meget intens i smagen pakket ind af en flot mousse. Masser af pærer, sødmefulde krydderier og brioche i smagen. Flot balance og spændende crément.

Alkoholprocent: 12%  92

 

Jean Becker Naturellement Crémant d’Alsace Extra Brut NV  

 

Juuls | 189 kr. tilbudspris

Herlig kompleks næse med lidt orange og blomstereng. Smagen er frisk med et ekstra element af skovbund. En vin, der kalder på mad. Alkoholprocent: 12,5%  91

 

Albert Sounit Crémant du Bourgogne Brut Nature 2020

 

Kjær & Sommerfeldt | 225 kr. tilbudspris

Knastør med fin fersken noter i duften. Flot mousse og en fin frugtstruktur med røde æbler og citrus. Velbalanceret med en fin lang sprød afslutning.

Alkoholprocent: 12,5%  91

 

Claude Manciat Crémant du Bourgogne Brut NV

BEDSTE KØB

thewinecompany | 100 kr. tilbudspris

Lidt løgskal i farven og en duft, der byder på mange nuancer. Her er frugt, autolyse og mineralitet. På smagen rammer vinen den nerve, hvor balancen ligger. God dosage, der afstemmer den modne frugt og den høje syre. Elegant og med stor personlighed. Alkoholprocent: 12%  91

 

Didier Fornerol Crémant du Bourgogne Brut NV

 

Fine Vine | 150 kr. tilbudspris

Flot ren næse med grønne æbler. Stringent i udtrykket med fine gærede noter og en flot frugt. Vellavet flot cremant.

Alkoholprocent: 12%  91

 

Domaine Dame Jeanne Prémices Bourgogne Extra Brut NV

 

Bichel | 195 kr. tilbudspris

Vin på pinot noir fra det nordligste Bourgogne lavet på den traditionelle metode men med kun ganske lidt svovl. Føles tør med fersken, nedfaldspærer, gær, citrus og toast. Flot balanceret med en fin intensitet og længde. Men også sin helt egen spændende stil!

Alkoholprocent: 12%  91

 

Domaine Saint-Rémy Crémant d’Alsace NV

 

Vestergaard Wines | 160 kr. tilbudspris

Pærer i duften. Pæn koncentration med fersken og røde æbler i smagen. Pæn struktur og længde. Alkoholprocent: 12,5%  91

Albert Seltz Crémant d’Alsace Brut NV

 

Sprit & Co | 200 kr. Tilbudspris

Rig og fyldig duft af toast og nybagt brød. Nyligt afskudt krudt og gær spiller flot sammen med citrus og syre. Behagelig mundfølelse og fine bobler. Alkoholprocent: 12%  91

 

Mélanie Pfister Crémant de Loire Blanc de Blanc extra Brut NV

 

Propperiet | 194 kr. tilbudspris

Dejligt frisk næse med gul frugt. I munden er der god fylde og afrundethed. Moden frugt, der balanceres fint af god syre. Herlig længde, hvor frugten står rent. Alkoholprocent: 12,5% 90

 

Mausberg Crémant d’Alsace NV

GODT KØB

Andrup Vine | 75 kr. tilbudspris

Diskret næse med let florale elementer. Smagen er skarp og intens, hvor frugten kommer godt i spil. Herligt moden frugt og en god balance i afslutningen. Alkoholprocent: 12,5%  90

 

 

Se resten af vinene - klik her - SpritNyt.com

 

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Spansk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky&. Han driver endvidere Spritnyt.com samt holder en række foredrag og underviser i vin. Medarrangør af en række vin og spiritusfestivaler i Politikens Hus.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

VinGuiden 2021

468 sider og mere end 3000 anmeldelser af vine til salg i Danmark. Kun 129.95 kr. Købes i MENY eller hos boghandlerne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: