Stortest: Soave

Vi har testet 22 vine fra Soave

Følg Vin

Testen er lavet i samarbejde med Danmarks vinmagasin DinVinGuide og SpritNyt.com - klik her for at læse mere.

Øst for Verona finder man Soave-området, et område kendt for sine hvidvine. Navnet "Soave" går langt tilbage, og en af historierne går på, at Romeo efter et stævnemøde med Julie modtog et glas vin fra en tjener, og da han havde smagt den, udbrød han "Soave", hvilket betyder noget i retning af dejlig eller liflig. Man har produceret vin i Soave i århundreder, men det var først i 1970’erne, at Soave oplevede det store gennembrud. Et gennembrud, som den dag i dag betyder, at området udgør en ikke uvæsenlig del af de hvidvine, der produceres i Italien under DOC.

Soave fremstilles hovedsageligt af garganega, evt. suppleret med op til 30% chardonnay, pinot bianco eller trebbiano di Soave. Desuden er det tilladt at bruge 15% andre trebbiano-kloner, hvis de stammer fra vinstokke, der er plantet før 1993.

Hovedappellationen er Soave Classico, en appellation, der er tildelt områdets ældste vinmarker. For at en Soave kan kaldes for Soave Classico Superiore og opnå DOCG status, skal den besidde mindst 11,5% alkohol, hvilket betyder, at druerne skal være af en bedre kvalitet, hvilket igen kræver lavere høstudbytte.

Niveauet var pænt men ikke fantastisk for de 22 Soave-vine, som blev smagt. Generelt var de meget ens i udtrykket, og til prisen får man en ganske pæn vin. Men mange vine bliver en anelse neutrale— ikke at man kan sætte en finger på, hvordan de er lavet, men måske er de for polerede. Ville ønske, flere ville lade sig inspirere af Pieropan.

De 10 bedste

Pieropan La Rocca Soave Classico 2019 

TESTVINDER

Adriat Vinimport | 249 kr.

Flot næse med masser af abrikossten. Koncentreret og intens med modne stenfrugtnoter, citrus og smørblomst. En flot og gennemført vin. Alk.: 13%  93

 

Pieropan Calvarino Soave Classico 2019

 

Adriat Vinimport | 179 kr.

Herligt indbydende duft med behersket frugt. Gule modne frugter, mirabelle og blomme med bittert præg og syrefrisk stramhed i munden. Pæn balance og struktur. Alk.: 12,5%  91

 

Canoso Verso Soave Classico 2018

  BEDSTE KØB

KiilWine | 119 kr.

Flot gul farve. Duften en smule røget med gule modne æbler og svag gærnote. Pæn koncentration. Alk.: 12,5%  91

 

BalestriValda Sengialta Soave Classico 2017

 

Husted Vin | 169 kr.

Pæn dybde, lidt alder som giver ekstra kompleksitet. Mangler lidt friskhed, men har til gengæld masser af karakter. En vin med god personlighed. Alk.: 13,5%  91

 

Suavia Monte Carbonare Soave 2019

 

Otto Suenson | 179 kr.

Umiddelbar grøn frugt i næsen. Let krydderi, hvide blomster og umoden mandel. Fin syre og frisk bitterfinish. Alk.: 12,5% 90

 

Corte Giacobbe Runcata Soave Classico 2019

 

Erik Sørensen Vin | 175 kr.

Gul flot farve. Rig eksotisk frugt ananas, mango med fadpræg, nødder og smør. Friskhed og pæn syre. Pæn koncentration og længde. Alk.: 13% 90

 

Coffele Ca’ Visco Soave Classico 2019

 

Vinotto | 125 kr.

En god karakter af lime og friske pærer. Dejlig balanceret i munden, hvor den gode syre holdes balanceret af medium fylde i frugten. Fin vin. Alk.: 12,5%  89

 

BalestriValda Soave Classico 2020

 

Husted Vin | 129 kr.

Flot koncentration med gule æbler, citrus og blomsternoter i duft og smag. Pænt balanceret og en pæn intensitet og længde. Alk.: 12,5%  89

 

Mainente Vigna Cengelle Soave 2019

GODT KØB

Otto Suenson | 110 kr.

Stenfrugt i duften. Flot koncentration og en velbalanceret, flot vin med masser af frugtintensitet i smagen. Flot balance og en lang afslutning. Alk.: 12,5%  89

 

Guerrieri Rizzardi Costeggiola Soave Classico 2020

 

Vinspecialisten | 129 kr.

Mandler i næsen. Meget nøddeagtig i smagen med litchi, hvide blomster og citrus. Spændende vin men mest til mad! Alk.: 12,5%  89

 

 

Se resten af vinene - klik her - SpritNyt.com

 

Vin og spiritus festivaler i 2022 i Pressen

Spansk Vinfestival 16+17 september 2022 - klik her

Whisky & Rom festival 28+29 oktober 2022 - klik her

Franske vindage 3+4 marts 2023

Italiensk Vinfestival 2023 - datoer følger

Køb billetter nu - klik her.

Thomas Rydberg

Thomas Rydberg er Ekstra Bladets vinanmelder og skribent. Ejer og redaktør af magasinet DinVinGuide samt magasinet Whisky&. Han driver endvidere Spritnyt.com samt holder en række foredrag og underviser i vin. Medarrangør af en række vin og spiritusfestivaler i Politikens Hus.

Thomas har en diplomuddannelse (WSET) i vin og spiritus fra London. Udover skrivegerningen dømmer han ved en række af de største internationale vin & spiritus konkurrencer. Se mere information på thomasrydberg.dk.

Magasinet DinVinGuide

 

Magasinet DinVinGuide udkommer 5 gange årligt med 100 sider med temaer, masser af test og spændende artikler. Læs mere her

VinGuiden 2021

468 sider og mere end 3000 anmeldelser af vine til salg i Danmark. Kun 129.95 kr. Købes i MENY eller hos boghandlerne.